Region Midtjylland

MDC Speciallæger

Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg

Speciallæge i intern medicin: geriatri til Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt

En stilling som speciallæge i geriatri ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center, er ledig til besættelse pr. 1. juli 2026 eller efter aftale. Det er en fuldtidsstilling på 37 timer pr uge. Stillingen er som led i en udvidelse af geriatrien. 

Om stillingen 
I geriatrien arbejder vi i et stærkt og velfungerende tværfagligt team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, terapeuter, sekretærer, geriatere og yngre læger. Tværfaglighed er en af hjørnestenene i vores speciale. Vi vægter medindflydelse og ordentlighed højt – både i samarbejdet med hinanden, med vores samarbejdspartnere samt i mødet med patienter og pårørende. Vi brænder for at gøre en forskel for ældre, skrøbelige patienter.

Du vil være ansat i Medicinsk Diagnostisk Center (MDC) og altovervejende indgå i afdelingens geriatriske funktioner. Hovedansættelsessted vil være Viborg, men du vil også skulle forvente at have funktion i Silkeborg og ved MDC's øvrige tjenestesteder.

Weekendarbejde er for nuværende stuegang i det geriatriske sengeafsnit og der er ligeledes en forventning om deltagelse i den medicinske bagvagt (ca. 1 aften-/nattevagter pr. måned).

Det forventes, at du, i lighed med alle de øvrige speciallæger i afdelingen, gennemgår vejlederuddannelsen.

Afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer vil du i tillæg til de kliniske og eventuelt forskningsrelaterede opgaver indgå i opgaver af lægefaglig og strategisk/organisatorisk karakter ved afdelingen. 

Vi kan tilbyde:

  • en stilling med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • at indgå i et tæt og givende tværfagligt samarbejde
  • en afdeling der har fokus på, at der skal være balance i forholdet mellem udvikling, produktion og privatliv
  • at arbejde i en afdeling med et højt fagligt niveau og dygtige kollegaer
  • et aktivt undervisningsmiljø, som du får en mulighed for at præge
  • et ligeværdigt samarbejdsmiljø med gode muligheder for faglige og forskningsmæssige kontakter både nationalt og internationalt

Kvalifikationer
Stillingen kan søges af speciallæger i intern medicin: geriatri.
Derudover lægger vi vægt på:

  • Gode samarbejdsevner samt at du ser styrken og vigtigheden i det tværfaglige samarbejde 
  • Stærke relationelle, kollegiale og sociale kompetencer 
  • Høj faglighed i det daglige arbejde
  • at du tænker og handler i tværsektorielle og tværfaglige samarbejdsrelationer for at sikre en helhedsorienteret og innovativ tilgang til patientbehandlingen og patientforløbet
  • Initiativrighed 
  • Lyst til uddannelse af yngre læger, sygeplejersker og andet personale. 
  • Er god til og har lyst til samarbejde og kommunikation både kollegialt, tværfagligt og tværsektorielt 
  • Har gode kommunikative og sociale egenskaber og udviser godt kollegaskab loyalitet

Medicinsk Diagnostisk Center har et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde er en af hjørnestenene. Vi vægter derfor evnen til socialt/kollegialt at indgå i samarbejde højt.

Der vil tillige blive lagt vægt på, at ansøger har evner samt interesse for at arbejde for hospitalets/afdelingens mål og strategier og skabe opmærksomhed i forhold til nye strategiske interesseområder.

Om Medicinsk Diagnostisk Center
Bredde og sammenhæng er centrale ord, når vi skal beskrive Medicinsk Diagnostisk Center som både behandlingssted og arbejdsplads.

Med 500 medarbejdere, syv medicinske specialer og afsnit og klinikker i både Viborg, Silkeborg og Skive spænder Medicinsk Diagnostisk Center bredt. Vores patientgruppe er mangfoldig, både hvad angår sygdom, alder og sociale forhold, og mange har flere sygdomme og forløb, der går på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer. 

Vi er derfor vant til at samarbejde på tværs og tænke i helhed – samtidig med at vi har øje for nærhed og sammenhæng for den enkelte patient, pårørende og medarbejder. 

På samme måde ser vi vores kolleger som hele mennesker, der har brug for balance mellem arbejde og fritid. Vi fleksible med vagtplaner og tager så vidt muligt hensyn til individuelle behov. 

Trods vores størrelse er der aldrig langt til en hjælpsom kollega. Vi prioriterer vidensdeling og dialog, fordi det giver de bedste patientforløb og meningsfulde arbejdsdage. Som ny medarbejder vil du opleve at blive taget imod af engagerede kolleger, der står klar med formaliseret onboarding program og vilje til sparring, uanset om du er nyuddannet eller erfaren. 

Om den geriatriske funktion

  • Geriatrien i Medicinsk Diagnostisk Center er forankret i vores sengeafsnit (Medicinsk Afsnit 3) beliggende på Regionshospitalet Viborg samt vores klinik for ældresygdomme beliggende på Regionshospitalet Silkeborg og med fælles tværfaglig funktionsledelse.
  • Lægegruppen består af 5 speciallæger, 3 overlæger og en ledende overlæge.
  • De geriatriske senge er samlet på Medicinsk Afsnit 3, hvor der også kan være øvrige intern medicinske patienter.
  • Klinik for Ældresygdomme ser patienter henvist fra egen læge, herunder subakut for at forebygge indlæggelser, følger op efter udskrivelser fra geriatrien og tilbyder faldudredning.
  • Klinik for Ældresygdomme er kendetegnet ved et velfungerende tværfagligt team. Klinikken tilbyder virtuelle kontakter og fremmøde i klinikken samt hjemmebesøg når relevant
  • De øvrige geriatriske funktioner er: geriatrifunktion i Akutafdelingen, ortogeriatrisk funktion samt geriatrisk demensudredning ved Hukommelsesklinikken der er forankret i Neurologien.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk 
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Maja Hinge tlf. 2156 9111 eller ledende overlæge Lotte Kirring tlf. 2492 6158.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center

Din ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde elektronisk senest søndag den 3. maj 2026 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.
Ansættelsessamtale afholdes mandag den 11. maj 2025 i Viborg.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Maja Hinge
    MAJHIN@rm.dk
    21569111
  • Adresse
    Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    64702
  • Quick-nr.
    489992
  • Indrykningsdato
    07-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    03-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Maja Hinge
    MAJHIN@rm.dk
    21569111
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    64702
  • Quick-nr.
    489992
  • Indrykningsdato
    07-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    03-05-2026
På baggrund af dette job