Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sundhedsassistenter til nyoprettede Børne- og Ungeafdeling Miki-Suluk på Dronning Ingrids Hospital
Vil du være med til at udvikle pleje og omsorg til børn og unge i Grønland?
Miki-Suluk etableres nu som selvstændig Børne- og Ungeafdeling på Dronning Ingrids Hospital. Vi har allerede erfaringen, patienterne og det tværfaglige samarbejde – og står nu i en spændende fase, hvor vi skal udvikle en endnu stærkere faglig profil med barnet og familien i centrum. Du kan starte d. 1. juni 2026 eller efter aftale.
Som sundhedsassistent hos os bliver du en del af et velfungerende team i en døgndækkende afdeling med dag-, nat- og weekendvagter.
Du får en vigtig rolle i den daglige pleje og omsorg for børn og unge samt deres familier og bliver samtidig en del af opbygningen af en ny afdeling.
Vi tilbyder dig:
- En grundig introduktion til arbejdet i børne- og ungeafdelingen
- Samarbejde i et tværfagligt team, hvor barnet og familien er i centrum
- En hverdag med varierede pleje- og omsorgsopgaver
- Mulighed for faglig udvikling og oplæring i arbejdet med børn og unge
- Et trygt og støttende læringsmiljø med mulighed for sparring
- Et positivt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, trivsel og gode relationer
- En afdeling i udvikling, hvor du kan være med til at præge arbejdsgange og kultur
- Arbejdstid planlagt med fokus på fleksibilitet og medarbejdertrivsel
Vi leder efter dig, som
- Er uddannet sundhedsassistent / social- og sundhedsassistent
- Har interesse for eller erfaring med pleje af børn og unge
- Har lyst til at arbejde med børn og deres familier
- Trives med både selvstændige opgaver og samarbejde med sygeplejersker og andre faggrupper
- Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- Er opmærksom, omsorgsfuld og god til at skabe tryghed for patienter og pårørende
- Er fleksibel og kan arbejde i en hverdag med skiftende opgaver
- Bidrager positivt til samarbejde og arbejdsmiljø
Om stillingen
Som sundhedsassistent i Miki-Suluk arbejder du med grundlæggende pleje, observation og omsorg for børn, unge og deres ledsagere, i samarbejde med sygeplejersker og det øvrige personale.
Du deltager i plejen af både stabile og mere komplekse patientforløb, bidrager til at skabe trygge og sammenhængende forløb for patient og familie.
Du vil arbejde med:
- Pleje og observation af patienter
- Støtte til børn og deres familier under indlæggelse
- Dokumentation i elektronisk patientjournal
- Samarbejde med sygeplejersker og tværfaglige samarbejdspartnere
Om os
Miki-Suluk på Dronning Ingrids Hospital varetager behandling og pleje af børn og unge fra 0 – 17 år, kirurgiske børn til og med 12 år samt børn op til 18 år med psykiatriske udfordringer.
Afdelingen har tidligere været en del af Medicinsk Afdeling, men etableres nu som en selvstændig afdeling. Det giver mulighed for at udvikle en stærk faglig profil med fokus på børn og familiers behov.
Vi modtager patienter fra hele Grønland og arbejder tæt sammen med hospitalets øvrige specialer med fokus på tværfagligt samarbejde og familiecentreret pleje.
Dronning Ingrids Hospital er Grønlands landshospital og regionssygehus for Region Sermersooq. Her vil du møde et stærkt fagligt miljø og engagerede kolleger.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. juni 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 1. maj 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Oversygeplejerske Patdlek Stork på telefon (+299) 34 42 20 efter kl. 09:00 grønlandsk tid eller pr. mail: PAST@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Quick-nr.
490009 - Indrykningsdato
08-04-2026 -
Ansøgningsfrist
01-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Quick-nr.
490009 - Indrykningsdato
08-04-2026 -
Ansøgningsfrist
01-05-2026
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Uummannaq Sundhedscenter søger løbende Social- og Sundhedsassistenter
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Social- og sundhedsassistentOpslået
29-01-2026Ansøgningsfrist
01-05-2026 -
Vi søger en sundhedsassistent til en faststilling
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Social- og sundhedsassistentOpslået
20-03-2026Ansøgningsfrist
12-04-2026 -
Sundhedsassistent, eller psykiatriassistent søges til Grønlands eneste specialafdeling i psykiatri
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Social- og sundhedsassistentOpslået
13-02-2026Ansøgningsfrist
29-05-2026 -
Vi søger sundhedsassistenter!
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Social- og sundhedsassistentOpslået
20-01-2026Ansøgningsfrist
13-04-2026 -
Sundhedsassistent søges til Gynækologisk/Obstetrisk afdeling K3, Dronning Ingrids Hospital
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Social- og sundhedsassistentOpslået
17-03-2026Ansøgningsfrist
06-05-2026