Blodsygdomme - Sengeafsnit
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske til fællesstilling i det myeloide team - for dig, der vil følge patienterne hele vejen
Vil du være sygeplejerske et sted, hvor relationer betyder noget? Hvor du følger patienterne gennem hele deres forløb, ikke kun en enkelt indlæggelse?
Vi søger to sygeplejersker til fællesstillinger i det myeloide team i Blodsygdomme med start 1. maj 2026 eller efter aftale.
Hos os får du en hverdag med variation, høj faglighed og tæt patientkontakt. Din arbejdstid fordeles mellem klinik og sengeafsnit, hvor du følger patienterne fra udredning og behandlingsstart til kontrolforløb – og i nogle tilfælde også palliativ indsats. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.
Et speciale med dybde og sammenhæng i patientforløbene
Blodsygdomme er en højt specialiseret afdeling, der udreder og behandler både godartede og maligne hæmatologiske sygdomme i blod, knoglemarv og lymfesystem.
Klinik 1 og 2 varetager ambulante forløb med alt fra udredning til længerevarende behandling og kontrol. Her arbejder vi bl.a. med medicinsk kræftbehandling, immunterapi, transfusioner og understøttende behandling. Derudover er Vestdansk Center for Blødersygdomme også en del af afdelingen med Klinik for Blodsygdomme
Sengeafsnittet har 33 sengepladser, som er organiseret i to teams, hvor det ene primært varetager patienter med lymfekræft, mens det andet har fokus på patienter med leukæmi og myelomatose. Derudover har vi to ungestuer for patienter mellem 18 og 29 år, som bidrager med en særlig dynamik i hverdagen.
Vi arbejder med patienter i alle sygdomsfaser, og forløbene er ofte både komplekse og langvarige. Det stiller krav til høj faglighed og til evnen til at opbygge og vedligeholde relationer over tid. Afsnittet er præget af et stort patientflow og modtager både akutte og planlagte patienter.
En hverdag med både ansvar, udvikling og fællesskab
I fællesstillingen arbejder du både i klinik og sengeafsnit, hvilket giver variation i opgaverne og en unik mulighed for at følge patienterne tæt gennem hele deres forløb.
Vi arbejder med tildelt patientpleje og makkerskab, fordi kontinuitet er vigtig, både for patienterne og for kvaliteten i sygeplejen. Samarbejdet er tæt, både mono- og tværfagligt, og vi lægger vægt på at inddrage patienter og pårørende aktivt.
Vi tilbyder
- Et struktureret og individuelt tilpasset introduktionsforløb i makkerskab
- En introduktionsapp (Guide), der understøtter din oplæring i både det faglige og det praktiske
- Kompetenceudvikling inden for bl.a. intravenøs behandling, medicinsk kræftbehandling og div. kateterpleje
- Kursus i Medicinsk Kræftbehandling
- Undervisningsforløb med fokus på hæmatologiske sygdomme og sygepleje
Du bliver en del af en engageret kollegagruppe med høj faglighed og et stærkt fællesskab. Arbejdsmiljøet er præget af åbenhed, respekt og en uformel tone, hvor der er plads til både faglige ambitioner, smil og godt humør samt omsorg for hinanden.
Vi tror, du passer godt hos os, hvis du
- gerne vil arbejde både i klinik og sengeafsnit
- har interesse for eller erfaring med medicinsk kræftbehandling
- kan arbejde selvstændigt, men aldrig glemmer at bruge dine kolleger
- trives i et speciale, hvor patientforløbene er komplekse og langvarige
- møder patienter og pårørende med ro, nærvær og respekt
- kan bevare overblikket, også når tempoet er højt
- vil være en del af et fællesskab - ikke bare en vagtplan
Stillingen indgår i vagtplan med syv vagter på seks uger og weekendvagt hver 3. weekend.
Praktisk
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Line Seir Jørgensen tlf. 3031 5866, eller oversygeplejerske Anne-Kathrine Ørntoft tlf. 2475 8995
Ansøgningsfrist torsdag d. 23. april 2026.
Samtaler forventes afholdt mandag d. 27. april 2026
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Anne-Kathrine Ørntoft
an.oern@auh.rm.dk
2478 8995 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
64682 - Quick-nr.
490039 - Indrykningsdato
08-04-2026 -
Ansøgningsfrist
23-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Anne-Kathrine Ørntoft
an.oern@auh.rm.dk
2478 8995 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
64682 - Quick-nr.
490039 - Indrykningsdato
08-04-2026 -
Ansøgningsfrist
23-04-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Operationssygeplejerske til Operation og Dagkirurgi, Regionshospitalet Silkeborg
Regionshospitalet Silkeborg | Falkevej 3, 8600 Silkeborg
SygeplejerskeOpslået
18-03-2026Ansøgningsfrist
19-04-2026 -
Sygeplejerske søges til Respirationscenter Vest, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
30-03-2026Ansøgningsfrist
20-04-2026 -
Er du en erfaren sygeplejerske, der er klar på action i Akutmodtagelsen? 🚑
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
25-11-2025Ansøgningsfrist
31-05-2026 -
Sygeplejerske til specialiseret rehabillitering
Regionshospitalet Hammel Neurocenter | Voldbyvej 15, 8450 Hammel
SygeplejerskeOpslået
01-04-2026Ansøgningsfrist
20-04-2026 -
Sygeplejersker til nyt Sengeafsnit i Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
09-03-2026Ansøgningsfrist
01-05-2026