Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Lygten 37, 2400 København

Sygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium på Lygten, KBH NV – Psykoseteam

Er du en erfaren psykiatrisk sygeplejerske og klinisk vejleder – eller har du lyst til at blive det – og søge nye faglige udfordringer? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores psykoseteam på Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg på Lygten.

Hos os er det tværfaglige samarbejde omdrejningspunktet, og vi prioriterer både fælles og individuel faglig udvikling højt. Hvis du motiveres af at gøre en forskel for patienter med psykoselidelser og samtidig ønsker at udvikle dig fagligt, så læs videre.

Om stillingen

Vores kerneopgave er at tilbyde et godt og sammenhængende behandlingsforløb til patienter med psykoselidelser. Behandlingen kan bestå af samtaler inden for en KAT-ramme, opsøgende arbejde, forankring i nærmiljøet, medicinoptimering samt fokus på sammenhængen mellem rusmidler og psykiatriske symptomer.

Som sygeplejerske hos os vil du være klinisk kontaktperson for ca. 30–35 patienter med psykoselidelser og lavt funktionsniveau. Patienterne ses typisk hver anden uge. Alle patienter får udarbejdet en behandlingsplan, som du arbejder med i tæt samarbejde med patienten og resten af teamet.

Teamet består af psykiater, socialrådgiver, ergoterapeuter, sygeplejersker, psykologer samt en recoverymentor.

Meget af arbejdet som primærbehandler er samtalebaseret og relationsopbyggende – og her kommer din faglighed virkelig i spil. Du vil have en koordinerende rolle i forhold til den samlede behandlingsindsats og samarbejdet med relevante tilbud, forskningsprojekter, pårørende og andre samarbejdspartnere.

Vi har ugentlige behandlingskonferencer samt fast supervision og undervisning.

Hvad tilbyder vi dig?

Hos os får du gode muligheder for både faglig udvikling og selvstændighed i dit arbejde.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Fast supervision og intern tværfaglig sparring
  • Kurser, bl.a. inden for dobbeltdiagnoseområdet
  • En fagligt ambitiøs medarbejdergruppe med stærkt sammenhold og højt engagement
  • En varieret hverdag med stor fleksibilitet, hvor du i høj grad planlægger din egen kalender
  • Et team med utrolig god humor, godt sammenhold og som prioriterer socialt samvær

Derudover tilbyder vi:

  • Et personligt tilrettelagt introduktionsforløb
    Du får en grundig introduktion til både arbejdet og arbejdspladsen. Introduktionsperioden forventes at vare ca. 3 måneder.
  • Stort fokus på kompetenceudvikling
    Du får løbende mulighed for faglig udvikling gennem kurser og undervisning.
  • Selvstændighed i arbejdet
    Du får gode muligheder for selvstændigt at tilrettelægge store dele af din arbejdsdag.

Vi søger en kollega, der

  • gerne har psykiatrisk erfaring – og gerne fra ambulant psykiatri (ikke et krav)
  • gerne er uddannet klinisk vejleder eller er interesseret i at blive det
  • er autoriseret sygeplejerske i Danmark
  • har interesse for arbejdet med komplekse psykiatriske problemstillinger
  • har socialt engagement og faglig interesse for KAT-metoden og samtalebehandling
  • har lyst til at bidrage til den faglige udvikling i teamet og på tværs af huset
  • kan arbejde både selvstændigt og fleksibelt i et tæt samarbejde med andre faggrupper
  • arbejder struktureret og tager ansvar i opgaveløsningen

Hvem er vi?

Vi er et psykiatrisk ambulatorium bestående af seks teams: fire psykose-teams, ét botilbudsteam og ét ikke-psykose-team.

Den 1. april 2025 flyttede vi ind i nye, moderne lokaler på Lygten 37 i København NV. Vi er fagligt ambitiøse og lægger stor vægt på en god hverdag med utrolig god humor, respekt og et stærkt kollegialt fællesskab.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. juni 2026 eller efter aftale. Ansøgningsfrist d. 24. april. Vi regner med at afholde samtaler løbende mellem d. 21. og d. 27. april.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Regionen er et døgndækket område, og du kan efter konkret behov blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med gældende arbejdstidsaftale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Kathrine Martina
    Kathrine.Martina@regionh.dk
  • Adresse
    Lygten 37, 2400 København
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    268036
  • Quick-nr.
    490079
  • Indrykningsdato
    09-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Lygten 37, 2400 København
  • Kontaktperson
    Kathrine Martina
    Kathrine.Martina@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    268036
  • Quick-nr.
    490079
  • Indrykningsdato
    09-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til F-ACT – til dig, der kan stå i det komplekse og blive i relationen

Psykiatrisk Center Amager  |  Gl. Kongevej 33, 1610 København V
Sygeplejerske

Opslået
01-04-2026

Ansøgningsfrist
19-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Afsnit for børn og unge med Infektions, transplantations – og Organsygdomme på Rigshospitalet

Rigshospitalet  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
24-03-2026

Ansøgningsfrist
19-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Nattevagt til intensivt afsnit B1, Psykiatrisk Center Amager

Psykiatrisk Center Amager  |  Digevej 110, 2300 København s
Sygeplejerske

Opslået
27-03-2026

Ansøgningsfrist
15-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til specialiseret dobbeltdiagnosebehandling – bliv en del af et fagligt stærkt ambulatorium

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Carl Nielsens Allé 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
20-03-2026

Ansøgningsfrist
10-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til fast stilling i Fælles Daghospital – vi opruster til den kommende akutbetjeningsfunktion på Bornholms Hospital

Bornholms Hospital  |  Ullasvej 8, 3700 Rønne
Sygeplejerske

Opslået
30-03-2026

Ansøgningsfrist
22-04-2026