Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Bispebjerg Hospital: Sygeplejerske søges til Perioperativt Afsnit
Er du god til at skabe en tryg og omsorgsfuld relation til den enkelte patient? Og ønsker du at bidrage til en positiv udvikling af afsnittets sygepleje? Så kom og bliv en del af vores gode arbejdsfællesskab.
I Perioperativt Afsnit, der er en del af Anæstesiologisk Afdeling, bestræber vi os på at skabe det optimale forløb med patientens behov i centrum. Som ny kollega er du med til at støtte en kultur, der bygger på høj sygeplejefaglighed, respekt, nærvær og professionalisme.
Vi scorer højt i trivselsmålinger, og det er ikke tilfældigt. Hos os er et godt arbejdsmiljø helt afgørende for vores lyst til at gå på arbejde, og for at kunne skabe kvalitet i fællesskab. Ordentlighed og nærvær er centrale værdier.
På Bispebjerg Hospital har vi et meget varieret patientgrundlag, og vi brænder for at give alle, og ikke mindst vores mest skrøbelige og udsatte patienter, en særlig god behandling.
Gode rammer for faglig udvikling
Med udgangspunkt i hospitalets Strategi for sygepleje og Fundamentals of Care arbejder vi med vores sygeplejefaglighed på flere måder. Vi har oprettet et område i afsnittet, hvor der er mulighed for at fordybe sig i relevant faglitteratur. Vi har ugentlig undervisning i aktuelle emner, afholder Journal Club og refleksionssessioner.
Vores afsnit er uddannelsessted for Efteruddannelsen for Opvågningssygeplejersker, sygeplejestuderende, medicinstuderende samt både sygeplejersker og læger under specialuddannelse. Vi er derfor optaget af at skabe gode rammer for et godt læringsmiljø.
Om afsnittet
Vi plejer og behandler patienter før og efter både akut og planlagt kirurgi. Vi modtager hovedsageligt patienter til opvågningsforløb fra hospitalets ortopæd- og mavetarmkirurgiske specialer, hvilket giver mulighed for høj grad af specialisering inden for disse områder. Vores opvågning er fordelt på tre fysiske lokationer, som vi dagligt bemander.
Derudover modtager vi patienter til præoperativ optimering, patienter til anlæggelse af perifere nerveblokader, CVK og epiduralkateter. Vi modtager også børn i vores opvågning.
Vi er en divers gruppe på ca. 26 sygeplejersker med forskellig alder og anciennitet. Vi har et positivt fællesskab med en mangfoldighed af kompetencer, høj faglighed, engagement, imødekommenhed og gode samarbejdsevner.
Vores afsnitsledelse består af en oversygeplejerske og en overlæge, der sammen udgør lederteamet. Vi har desuden en klinisk sygeplejespecialist tilknyttet afsnittet.
Vi er i øjeblikket optaget af:
- Udvikling af afsnittets sygepleje via vores specialistgrupper
- Udvikling af det dagkirurgiske område
- Kvalitetsudvikling af patientforløb
- Bidrag til forskning i anæstesiafdelingen
Vi ønsker os en sygeplejerske:
- Der trives med korte patientforløb
- Der er god til hurtigt at skabe en tryg relation til den enkelte patient
- Der ligger vægt på kvalitet i både den grundlæggende og specialiserede sygepleje
- Der kan finde glæde ved at arbejde i et dynamisk speciale med mange temposkift
- Der vil bidrage positivt til udvikling af afsnittets sygepleje
- Har evne og lyst til indgå i et tæt tværfagligt samarbejde, med respekt for de forskellige faggruppers viden og erfaring
Vi tilbyder dig:
- En arbejdsplads med en god og sund kultur
- Et fantastisk kollegialt fællesskab både fagligt og socialt.
- Individuelt introduktionsprogram og mentorordning ved vores sygeplejerske med klinisk specialfunktion samt erfaren kollega
- Mulighed for at komme på Efteruddannelsen for opvågningssygeplejersker
- Indflydelse på vagtplanen via Loop/Optima
- Weekendvagt hver 4. weekend i 8 timers vagter
Patientflowet i afsnittet er størst fra kl. 10 – 19, så hér er vi flest på arbejde. 6-8 aften/nattevagter på en 4 ugers plan, samt max 1 ugentlig ”skæv” vagt derudover.
Hvis du har interesse for at søge stillingen eller ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte oversygeplejerske Sine A. N. Eriksen på tlf. 21 84 38 45.
Du er også meget velkommen til at komme på besøg.
Ansøgningsfrist er torsdag d. 23. april 2026.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende og ellers fredag d. 24. april 2026.
Stillingen er til besættelse 1. juni eller efter aftale, som udgangspunkt 32-37 timer ugentligt.
Om Anæstesiologisk Afdeling
Anæstesiologisk Afdeling er en stor tværgående enhed med ca. 300 medarbejdere. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og farmaceuter fordelt på følgende afsnit: Anæstesi, Opvågning, Intensiv terapi, Fælles IMA, Smerteklinikken, Sekretariat og Akutlægebil. Afdelingen har stort fokus på forskning og uddannelse. Læs mere på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/anaestesiafdeling/Sider/default.aspx
Om Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital er et af hovedstadens store akuthospitaler. Det er bygget i 1913 og består af en del gamle, smukke bygninger, som er fredede, og har parklignende udearealer, der nu er prisbelønnede ”Helende haver”. De historiske bygninger og omgivelserne er med til at give en hel særlig stemning og atmosfære. Frem mod 2030 bygger vi til og får Nyt Hospital Bispebjerg som – udover superflotte nye bygninger – også giver os nye spændende arbejdsopgaver indenfor gynækologi, børneanæstesi og fødsler. Der er allerede nu parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt.
Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:
https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Cecilie Øltien Jansson
cecilie.oeltien.jansson@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
268049 - Quick-nr.
490111 - Indrykningsdato
09-04-2026 -
Ansøgningsfrist
23-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Cecilie Øltien Jansson
cecilie.oeltien.jansson@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
268049 - Quick-nr.
490111 - Indrykningsdato
09-04-2026 -
Ansøgningsfrist
23-04-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Erfarne sygeplejersker til Neurointensiv afsnit 6021, Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
12-03-2026Ansøgningsfrist
17-04-2026 -
Sygeplejerske til Infektionsmedicinsk Afsnit
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
13-03-2026Ansøgningsfrist
13-04-2026 -
Sygeplejerske til Ældresygdomme, sengeafsnit 1 - kun dagvagter eller dag- og aftenvagter
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
07-04-2026Ansøgningsfrist
26-04-2026 -
Sygeplejerske til primærbehandlerfunktionen i OPUS-team på Psykiatrisk Center Nordsjælland
Nordsjællands Hospital | Milnersvej 35B, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
30-03-2026Ansøgningsfrist
13-04-2026 -
Sygeplejersker til vores helt unikke i tværsektorielle fællesteam – en del af psykiatrisk gadeplansteam
Psykiatrisk Center Amager | Gl. Kongevej 33, 1610 København
SygeplejerskeOpslået
23-03-2026Ansøgningsfrist
14-04-2026