Region Midtjylland

AFP Klinik 2 - Klinik for skizofreni - OPUS

Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus

Sygeplejerske søges pr. 1. juli 2026 til vikariat i OPUS, 37 timer, Psykiatrien, Aarhus Universitetshospital

Har du lyst til at prøve kræfter med en stilling som sygeplejerske i et team fyldt med fagligt dygtige kolleger? Så er det dig vi søger til et 14 måneders vikariat pr. 1. juli 2026 (eller efter aftale).

Om OPUS

OPUS er et specialiseret behandlingstilbud til unge i alderen 18-45 år med incident skizofreni, skizotypisk sindslidelse eller skizoaffektiv psykose. Behandlingen kan vare i op til 2 år.

Som primærbehandler i OPUS bliver du case manager, og skal have det overordnede overblik over behandlingsforløbet og den primære kontakt til patienten, dennes netværk og samarbejdspartnere. Behandlingen i OPUS er recovery-orienteret, og der lægges vægt på den enkeltes ønsker og mål. Relationen til patienten er baseret på samarbejde.

Der behandles overvejende ud fra kognitive metoder. En del af behandlingen er organiseret i grupper såsom OPUS-grupper, psykoedukation for pårørende, flerfamiliegruppe m.m. En mindre del af gruppebehandlingen foregår sen eftermiddag/tidlig aften.

Geografisk dækker OPUS Århus og Samsø Kommune, og har p.t. ca. 150 patienter tilknyttet.

Dit arbejde vil bl.a. bestå af

  • Varetagelse af ambulante behandlingsforløb i samarbejde med dit team.
  • Opsøgende indsats, herunder hjemmebesøg.
  • Medicinadministration og depotgivning.
  • Pårørendearbejde, individuelt og i grupper.
  • Udstrakt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Gruppebehandling – enkelte grupper afholdes om aftenen.
  • Deltagelse i alarmløb efter grundig oplæring og sparring. 
  • En ugentlig arbejdsdag til kl. 18.00 (tirsdag eller onsdag).

Vi ønsker en sygeplejerske med

  • Psykiatrisk erfaring, gerne med psykosepatienter.
  • Erfaring med kognitive behandlingsmetoder samt behandling i grupper.
  • Gode evner til at etablere relationer med patienter, pårørende, samarbejdspartnere, kollegaer m.fl.
  • Lyst og evne til at arbejde selvstændigt og samtidig være en holdspiller med en fleksibel tilgang til det daglige samarbejde og opgaveløsning.

Vi tilbyder

  • Varierende arbejdsopgaver.
  • Et højt fagligt niveau og engagerede kolleger.
  • Tværfagligt miljø.
  • Indføring i principper og metoder for gruppebehandling.
  • Regelmæssig supervision.
  • Mulighed for deltagelse i kurser. 

Om Afdeling for Psykoser

Afdeling for Psykoser i Skejby udreder og behandler skizofreni, andre psykoser, demens, svær ADHD/ADD, svær autisme, udviklingshæmning og dobbeltdiagnoser hos voksne patienter. Afdelingen omfatter 3 sengeafsnit samt et afsnit med rehabiliterende pladser, to ambulatorier (Klinik 1 og Klinik 2) samt en forskningsafdeling.

Du kan læse mere om Afdeling for Psykoser via vores hjemmeside: Hjemmesider for AFP til fagpersoner 

Om Klinik 2 

OPUS er en del af klinik 2. Foruden OPUS består klinikken af ADHD-teamet, der behandler patienter i pakkeforløb. Begge teams varetager regionsfunktion.

Yderligere er der tilknyttet en farmaceut, fysioterapeut, socialrådgiver, peer-medarbejder, et sekretariat og receptionen ved indgang K.

Du kan læse mere om Klinik 2 her: Psykiatrisk Klinik 2

Introduktion og kompetenceudvikling 

I psykiatrien prioriterer vi en tryg opstart og løbende udvikling. Vores Psykiatriakademi tilbyder struktureret introduktion og onboarding samt efteruddannelse målrettet din faggruppe. 

Funktionsbeskrivelse er vedlagt opslaget.

Ansættelsesforhold

Vikariatet er på fuld tid med tiltrædelse den 1. juli 2026 (eller efter aftale) og slutter 31. august 2027.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest og en tilfredsstillende autorisation. 

Ansøgningsfrist: Søndag den 3. maj 2026.

Samtaler forventes afviklet: Onsdag den 13. maj 2026.

Mere information
Du kan indhente yderligere information om stillingen hos oversygeplejerske Marianne Lauridsen: Mobil: +45 2112 8254. Mail: marianne.lauridsen@psykiatrien.rm.dk

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Marianne Løvenskjold Lauridsen
    2112 8254
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    64725
  • Quick-nr.
    490146
  • Indrykningsdato
    10-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    03-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
  • Kontaktperson
    Marianne Løvenskjold Lauridsen
    2112 8254
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    64725
  • Quick-nr.
    490146
  • Indrykningsdato
    10-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    03-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til vikariat i Øre-, Næse og Halskirurgisk Sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital – kom og besøg os

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
09-04-2026

Ansøgningsfrist
27-04-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Geriatrisk sygeplejerske med passion for at skabe de gode patientforløb søges til et 1 års vikariat i Klinik for Ældresygdomme på Regionshospitalet Silkeborg, Medicinsk Diagnostisk Center

Regionshospitalet Silkeborg  |  Falkevej 3, 8600 Silkeborg
Sygeplejerske

Opslået
25-03-2026

Ansøgningsfrist
22-04-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Bliv operationssygeplejerske

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
30-03-2026

Ansøgningsfrist
18-05-2026