Region Midtjylland

Urinvejskirurgi - Læger

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Overlæge i Nyreteam, Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Urinvejskirurgi søger en samarbejdsstærk overlæge til vores nyreteam, med tiltrædelse pr. 1. august 2026 eller efter nærmere aftale.

Stillingen er forankret i nyreteam i Urinvejskirurgi, hvor vi ønsker at konsolidere kirurgisk behandling af sygdomme i retroperitoneum og den højt specialiserede funktion med kirurgisk behandling af binyretumorer og yde området vigtig opmærksomhed i forbindelse med at funktionen forventes at overgå til urinvejskirurgi i løbet af 2026/2027.

Som overlæge bliver du en del af et tæt samarbejde med de tværfaglige teams involveret i patientforløb i urinvejskirurgi, primært men ikke udelukkende med sygdomme i nyrer, binyrer og retroperitoneum. 

Vores mål er at sikre patientforløb, som baserer sig på afdelingens strategiske ambition. Herunder eksempelvis udvikling og transformationen af sundhedsvæsenet, hvor primærsektorens aktører og borgerne selv overtager en større del af behandlingsforløbene. 

Urinvejskirurgi varetager en række højtspecialiserede funktioner og er opdelt i teams med stor faglig dedikation. 

Vi forventer at du som overlæge vil bidrage til at:

  • Fremme samarbejdet med primærsektoren og de nye sundhedsråd
  • Styrke faglig udvikling, både mono- og tværfagligt, til gavn for gode patientforløb
  • Fremme uddannelse på tværs af faggrænser
  • Fokusere på overgang til hybride kontaktformer og elektroniske løsninger til patientkontakt
  • Understøtte klinisk forskning og implementering af nyeste evidens
  • Deltage i fælles driftsansvar med fokus på dimensionering, kapacitet, prioritering og resiliens baseret på kvalitetsmål og aktivitetsbehov
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø og bæredygtige arbejdsliv

Som overlæge i denne stilling får du det primære ansvar for kirurgisk behandling af sygdomme i retroperitoneum og den højt specialiserede funktion med kirurgisk behandling af binyretumorer. Derudover vil du være integreret i afdelingens nyreteam og bidrage til opgaveløsning til afdelingens bedste herunder også fællesopgaver og opgaver i andre teams. 

Du ansættes som overlæge og vil referere til afdelingsledelsen. 

I dit kliniske arbejde tilstræber vi, at dine funktioner bliver tilpasset dine kompetencer og interesser.

Kandidater til stillingen skal forvente at kunne og ville bidrage til nyretransplantationsvagten i afdelingen. 

Kvalifikationer

  • Du er speciallæge i urinvejskirurgi
  • Du er kirurgisk velbevandret i retroperitoneum og har erfaring med laparoskopisk transperitoneal adgang til retroperitoneum, åben kirurgi og alle faser af nyretransplantation på voksne.
  • Du brænder for udvikling og ønsker at bidrage til at binyrekirurgi kommer godt på urinvejskirurgiske hænder. Herunder er du åben over for at udvikle kirurgisk teknik og adgang hvis teknologi og rammer tillader
  • Du understøtter forskning og er engageret i ny viden og evidens
  • Du har stærke samarbejds- og kommunikationsevner både internt og eksternt
  • Du er inddragende og engageret i tværfagligt samarbejde
  • Du er loyal og bidrager aktivt til at planlægge og koordinere daglige opgaver
  • Du ser forskellighed som en styrke og søger kompromiser 

Vi søger en kollega, der har mod på at navigere i transformationen af sundhedsvæsenet og som sammen med teamkolleger og afdelingsledelsen kan vise retning og gøre afdelingen robust til fremtidens udfordringer med binyretumores og anden sygdom i retroperitoneum.

Urinvejskirurgi

Urinvejskirurgi er en af to urinvejskirurgiske afdelinger i Region Midt, der servicerer den østlige del af regionen. Vi har dedikerede medarbejdere, der arbejder med stor faglighed og engagement, og vi favner hele det urologiske speciale, inklusive børneurinvejskirurgi og transplantationskirurgi.

 

Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansøgningen med relevante bilag sendes til afdelingsledelsen i Urinvejskirurgi.

Ansøgeren bedømmes ud fra de 7 lægeroller.

Tiltrædelse: 1. august 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 10. maj 2026.

Nærmere information om stillingen fås ved henvendelse til cheflæge Jakob Kristian Jakobsen på tlf. 2624 8583 eller mail jakjak@rm.dk.

Funktionsbeskrivelse: https://rm.emply.com/api-v2/shared-files/11aa4fe9-2f17-4acc-8ed4-f7aeb96f110c/shared-access-keys/sjmss93beo2gpwz5rp9069byf4qwfch2b85lk7m0eem908o451c1yjkx2totwu4n 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Jakob Kristian Jakobsen
    2624 8583
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    64361
  • Quick-nr.
    490169
  • Indrykningsdato
    10-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Jakob Kristian Jakobsen
    2624 8583
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    64361
  • Quick-nr.
    490169
  • Indrykningsdato
    10-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-05-2026
På baggrund af dette job