Region Sjælland
Fælledvej 2D, 4200 Slagelse
Projektkoordinator
Projektkoordinator med sundhedsfaglig baggrund og relevant videreuddannelse søges til projektstyring og implementering af Sammen uden vold – gravide i Region Sjælland
I Sammen uden vold – gravide i Region Sjælland søger vi pr. 1. juli, eller efter aftale, en projektkoordinator til en 2‑årig projektstilling.
Region Sjælland varetager omkring 6700 graviditets- og fødselsforløb om året på Holbæk Sygehus, Midt- og Vestsjællands Hospital Slagelse, Sjællands Universitetshospital Roskilde og Nykøbing, Roskilde Fødeklinik og Hjemmefødselsordningen Region Sjælland. I 2025 er der sket en opkvalificering af sundhedspersonale ved alle fødesteder i systematisk screening for vold i forbindelse med graviditet. Vi søger nu en projektkoordinator med erfaring i projektstyring og implementering til at være med til at sikre varig forankring af Sammen uden vold – gravide i Region Sjælland.
I det daglige, vil projektkoordinatoren være forankret i Familieambulatoriet i Region Sjælland på Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse. Her vil du blive en del af et tværfagligt miljø med jordemødre, sygeplejersker fra børne- og ungeafdelingen, lægesekrtærer/SAK, læger og en socialfaglig kollega. Du forventes samtidig at opsøge og deltage aktivt i de tværfaglige miljøer ved regionens øvrige fødesteder, samt arbejde aktivt ind i netværk med kommunerne og relevante civile organisationer. Du skal derfor forvente opgaver og møder på alle fødesteder i Region Sjælland samt tværsektorielle samarbejdsmøder med kommuner og civilsamfund. Som projektkoordinator bliver du en central drivkraft i at sikre fremdrift, sammenhæng og kvalitet i projektets mange delopgaver.
Vi søger en projektkoordinator der
• Har sundhedsfaglig baggrund med relevant efter- eller videreuddannelse (fx cand.san., cand.scient.san., cand.cur., cand.public.health. eller tilsvarende).
• Har erfaring med projektarbejde, implementering, kvalitetsudvikling eller analytisk arbejde i sundhedsvæsenet.
• Har stærke analytiske kompetencer og trives med dokumentation, struktur og systematik.
• Har viden om – eller stor interesse for – vold og voldsomme konflikter i nære relationer, herunder tidlig opsporing og faglige tilgange.
• Trives i at indgå i et dynamisk projektteam, hvor tæt sparring, tværfagligt samarbejde, vidensdeling og fælles idéudvikling er centrale drivkræfter.
• Har stærke samarbejdsevner og kan facilitere processer på tværs af fagligheder og sektorer.
• Arbejder selvstændigt, er initiativrig og formår at fastholde retning og fremdrift i et komplekst projektmiljø.
Vi tilbyder
• En central rolle i et projekt, der har reel betydning for gravide i sårbare livssituationer.
• Et stærkt, fagligt og engageret tværfagligt miljø i Sammen uden vold – Gravide i Region Sjælland.
• Mulighed for at arbejde både strategisk og praksisnært — og for at præge udviklingen af svangreomsorgen i Region Sjælland.
• En arbejdsplads kendetegnet ved faglighed, samarbejde og stort engagement.
Ansættelsesvilkår
• 2‑årig projektstilling.
• Base i Slagelse, med opgaver og møder på alle regionens fødesteder.
• Ansættelse efter gældende overenskomst.
• Tiltrædelse 1. juli 2026 eller efter aftale. Der afholdes samtaler 28. april 2026 med mulighed for 2. samtaler 29. april 2026.
Vil du vide mere?
Kontakt:
Sisse Walløe, Vicechefjordemoder, 58 55 37 52
Stina Parbst, Projektleder, 29 17 99 07
Ansøgning
Send ansøgning og relevante bilag senest 23. april 2026 via Region Sjællands ansøgningsportal.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker
Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.
Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.
Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.
Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Sisse Walløe
swhu@regionsjaelland.dk
58553752 - Adresse
Fælledvej 2D, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
051092 - Quick-nr.
490205 - Indrykningsdato
10-04-2026 -
Ansøgningsfrist
23-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 2D, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Sisse Walløe
swhu@regionsjaelland.dk
58553752 - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
051092 - Quick-nr.
490205 - Indrykningsdato
10-04-2026 -
Ansøgningsfrist
23-04-2026