Region Sjælland
Rosenvænget 15B, 4300 Holbæk
Primærbehandler i 1-årigt vikariat til OPUS Vest, Holbæk
Har du erfaring fra psykiatrien og lyst til at arbejde med unge med debuterende psykose i et specialiseret, tværfagligt team, hvor du får en central rolle i et intensivt behandlingsforløb i et team med stærk faglighed og tæt samarbejde?
Så har vi et vikariat ledigt i OPUS Vest fra 1. juni 2026.
Velkommen til OPUS
OPUS er et to-årigt intensivt ambulant behandlingstilbud til unge i alderen 18-35 år med debuterende psykose eller psykoselignende symptomer. Kerneopgaven er udredning og behandling af patienter med sværere psykiatriske lidelser indenfor psykoseområdet. Behandlingen består bl.a. af individuel psykoedukation samt inddragelse af den unges netværk.
OPUS Vest dækker hele Psykiatrien Vest i Region Sjælland. Til dagligt sidder OPUS-behandlerne på fem forskellige matrikler i Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Slagelse, Ringsted og Holbæk. Du vil som udgangspunkt have fremmøde i Slagelse; men skal kunne se dig selv have fremmøde et par gange om ugen på matriklen i Holbæk. Hele teamet mødes en gang ugentligt til konference og en gang om måneden til teammøde.
Du bliver en del af et tværfagligt team, der består af egen ledelse, overlæge, specialpsykolog, sygeplejersker, psykolog, socialrådgiver, sekretær og på sigt peer-medarbejder.
I OPUS er kontaktpersonfunktionen (i OPUS kaldet primærbehandler) det bærende element i behandlingsrelationen. Du vil være tovholder for ca. 15 patienter. Her arbejdes der med kognitive adfærdsterapeutiske principper som en del af samarbejdet med patienten kombineret med medicin og andre relevante psykosociale tiltag. Der er desuden udekørende og opsøgende funktion. I forløbet faciliterer OPUS-behandlerne gruppeforløb såsom psykoedukation, social færdighedstræning og pårørendeundervisning.
Du vil blive tilknyttet Region Sjællands Kompetencecenter for debuterende psykose mhp. kompetenceudvikling og supervision.
Hvad forventer vi af dig
Vi søger en sygeplejerske, psykolog eller ergoterapeut der har klinisk viden og erfaring inden for psykiatrien. Du trives med forskelligartede opgaver og kan arbejde selvstændigt med ansvar for patienter i individuelle samtaleforløb, løbende kontakt til pårørende samt kontakt med tværsektorielle samarbejdspartnere som vægtes højt i OPUS
Vi ser gerne, at du
- Har lyst og evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde
- Tager aktivt del i nye løsninger og er fleksibel ift. arbejdsopgaver
- Kan prioritere din tid i forhold til teamets ressourcer
- Har specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, hvis du er sygeplejerske
- Er villig til at lære nyt og opsøger gerne sparring og hjælp ved kollegaer
- Varetagelse af monofaglige opgaver, som vil afhænge af din faglige baggrund
- Har ambulant erfaring
Vi tilbyder
- Et personligt tilrettelagt introduktionsforløb med fælles introduktion til psykiatrien
- At blive en del af en tværfaglig personalegruppe med engagerede kolleger i en god atmosfære præget af samarbejde, gensidig velvilje og lysten til at arbejde recovery-orienteret
- At være på en arbejdsplads, hvor vi fra ledelsens side har fokus på medarbejdernes trivsel i forhold til egen faggruppe, øvrige faggrupper og i forhold til ledelse
- Mulighed for både tværfaglig såvel som monofaglig sparring
- Månedlig supervision ved Kompetencecenteret for debuterende psykose samt mulighed for kurser indenfor OPUS-arbejdet
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat snarest muligt.
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.
Jf. Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende børne- og straffeattest. Det er et krav, at du har kørekort.
Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Sjælland og OPUS team Vest - Midt- og Vestsjællands Hospital.
Ansøgningsfrist 1. maj 2026
Samtaler 5. maj 2026
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Anne Fugmann, tlf. 21 29 85 30 eller ledende overlæge, Christina Wenneberg, tlf. 41 55 86 00.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og lære dig at kende.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital:
Et sted i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker
Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.
Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.
Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.
Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Anne Fugmann
afugm@regionsjaelland.dk
21298530 - Adresse
Rosenvænget 15B, 4300 Holbæk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
051108 - Quick-nr.
490213 - Indrykningsdato
13-04-2026 -
Ansøgningsfrist
01-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Rosenvænget 15B, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Anne Fugmann
afugm@regionsjaelland.dk
21298530 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
051108 - Quick-nr.
490213 - Indrykningsdato
13-04-2026 -
Ansøgningsfrist
01-05-2026