Region Sjælland
Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Overlæge i intern medicin, geriatri søges til Medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
Overlæge med fokus på geriatri søges fra 01.06.2026 eller snarest derefter
Vi søger en overlæge i intern medicin: geriatri med interesse og kompetencer indenfor faldudredning, subakut- og ambulant funktion, uddannelse og udvikling. Overlægen skal virke i det geriatriske team og sammen med de øvrige speciallæger være med til at forsætte udbygning og udvikling af geriatrien på SUH, herunder geriatrisk forskning, akut- og subakut geriatri, ambulant geriatri og ekstern geriatri.
Den geriatriske funktion
Vores vision er en stærk geriatrisk funktion, som varetager det geriatriske speciale på hospitalet og i forbindelse med den kommende strukturreform i meget høj grad også udenfor hospitalet. Vi har på nuværende tidspunkt etableret et geriatrisk sengeafsnit, et geriatrisk ambulatorium samt orto-geriatri med daglig geriatrisk stuegang på ortopædkirurgisk afdeling, geriatrisk funktion i demensudredningen i Regionalt Videnscenter for Demens forankret i neurologisk afdeling, samt udgående ambulant funktion i form af et samarbejde med kommunernes sundheds- og omsorgspladser. Som en del af arbejdet med at realisere sundhedsreformen har vi ambitioner om, at det geriatriske speciale favner yderligere ud i det nære sundhedsvæsen i samarbejde med kommuner og almen praksis og udvikler behandlingsformer tæt på borgeren
Det geriatriske speciale på Medicinsk afdeling i Køge er bemandet med 8 speciallæger, heriblandt to ledende overlæger, en uddannelsesansvarlig overlæge samt en lektor ved Københavns Universitet
Om uddannelse i medicinsk afdeling
Med den nyligt etablerede lægeuddannelse på SUH Køge og en studiereform, der tilsiger at alle studerende skal have klinisk ophold ved en geriatrisk afdeling, så forventes betydelig udvikling og styrkelse af den prægraduate uddannelsesfunktion.
Medicinsk afdeling varetager en stor postgraduat uddannelsesfunktion med op til 20 yngre læger i uddannelsesstillinger indenfor afdelingens egne specialer: geriatri, medicinsk gastroenterologi og hepatologi, endokrinologi og endvidere indenfor øvrige specialer; almen medicin, kardiologi, akut medicin, onkologi, infektionsmedicin og tand-mund-og kæbekirurgi.
Den postgraduate uddannelse vægtes højt på afdelingen og det skal sikres, at organisationen omkring uddannelsesfunktioner til stadighed udvikles i takt med behovet, at nye læringsmetoder anvendes, at vejlederfunktionen er velfungerende og at der løbende finder en professionel evaluering sted af de uddannelsessøgende læger. Medicinsk afdeling har to uddannelsesansvarlige overlæger som udøver den uddannelsesansvarlige funktion i samarbejde med afdelingsledelsen.
Den nye overlæge
Den nye overlæge vil skulle deltage i drift og videre udvikling af den geriatriske funktion, herunder særligt varetage udvikling af den geriatriske ambulante funktion i samspil med de øvrige geriatriske funktioner og i samarbejde med de øvrige speciallæger.
De kliniske funktioner vil primært omfatte funktion i geriatrisk ambulatorium samt stuegang på eget sengeafsnit
Overlægen deltager i bagvagtslaget, ca. 20 skiftet.
Vi tilbyder
- En stilling med stor mulighed for at præge udviklingen af det geriatriske speciale i på SUH og i Region Sjælland
- Ansættelse på en afdeling, der prioriterer evidensbaseret behandling og forskningsbaseret udvikling samt præ- og postgraduat undervisning højt
- Et spændende samarbejde i et engageret og kreativt specialeteam
- Relevant efteruddannelse indenfor specialet
- En ansættelse på et hospital med gode og tætte samarbejdsrelationer mellem afdelingerne og med en visionær udviklingsprofil – Fremtidens Sjællands Universitets hospital – bl.a. med lægeuddannelse og alle lægelige specialer på samme matrikel
- En ansættelse, hvor tætte tværfaglige samarbejdsrelationer prioriteres
- En ansættelse, hvor din kreativitet bestemmer dine faglige udviklingsmuligheder
Vi forventer at du
- Er speciallæge i intern medicin: geriatri med interesse for subakutte og ambulante patientforløb
- Har kompetencer og erfaring med ambulant arbejde
- Har gode samarbejdsevner og lyst til gennem samarbejde at opnå fælles resultater
- Tager ansvar i patientbehandlingen og har øje for de gode patientforløb
- Har interesse for fagets udvikling og evner at se muligheder fremfor begrænsninger
- Vil sikre den høje faglige standard i specialets virke på hospitalet
- Har lyst til at undervise og deltage i den præ- og postgraduate undervisning. Er aktiv i afdelingens og fagets udviklingsarbejde.
- Vil bidrage til at forskning og udvikling kan følges ad
Medicinsk Afdeling
Medicinsk afdeling er organiseret i en geriatrisk sektion, en gastroenterologisk sektion og en endokrinologisk sektion.
Afdelingen har tre sengeafsnit. Et afsnit behandler overvejende patienter med IBD og tarmsvigt, et overvejende patienter med leversygdomme og et tredje, der varetager behandlingen af geriatriske patienter og indlagte endokrinologiske patienter. Intern medicinske patienter behandles på alle tre afsnit.
Den Geriatriske sektion
Er centreret omkring medicinsk sengeafsnit 3 som behandler geriatriske og interne medicinske patienter. Vi har et veldrevet geriatriske ambulatorium, deltager i demensudredning, har orto-geriatrisk funktion samt en udgående geriatrisk funktion. Vi har en stærk geriatrisk speciallægegruppe med stor kontaktflade og et veletableret samarbejdsnetværk med kolleger såvel lokalt, regionalt som nationalt. På lægesiden består teamet af 8 speciallæger, herunder 2 ledende overlæger, en lektor som er ved at afslutte en ph.d samt en uddannelsesansvarlig overlæge.
Undervisning, uddannelse og forskning
Afdelingen er klassificeret som uddannelsesafdeling i videreuddannelsen i intern medicin: geriatri. Vi har for tiden 3 HU-læger i geriatri og endvidere HU forløb i akutmedicin og almen medicin
Afdelingen deltager i den kliniske uddannelse af medicinstuderende. Medicinsk afdeling har 8 undervisningslektorater. Afdelingen har et professorat i sygepleje og et professorat i hypofysesygdomme.
Der er 5 ph.d. studerende knyttet til afdelingen
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningen bør forholde sig konkret til de 7 lægeroller.
Ansøgningsfrist: 04.05.2026
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge dr. med., Ole Hamberg, 40155598, oham@regionsjaelland.dk eller til ledende overlæge Hanne Pedersen 23472389 haped@regionsjaelland.dk.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Hanne Pedersen
haped@regionsjaelland.dk
23472389 - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge - Stillingstype
Læge, Overlæge, Speciallæge - Speciale
Intern medicin: Geriatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
051147 - Quick-nr.
490255 - Indrykningsdato
13-04-2026 -
Ansøgningsfrist
04-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge -
Kontaktperson
Hanne Pedersen
haped@regionsjaelland.dk
23472389 - Stillingstype
Læge & Overlæge & Speciallæge - Speciale
Intern medicin: Geriatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
051147 - Quick-nr.
490255 - Indrykningsdato
13-04-2026 -
Ansøgningsfrist
04-05-2026