Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev

Uddannet lægesekretær/SAK søges til Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Her-lev og Gentofte Hospital – pr. 1. juli 2026

Er du en struktureret og imødekommende lægesekretær/SAK, der brænder for at gøre en forskel for patienter og pårørende? Trives du i et arbejdsmiljø med høj faglighed, godt samarbejde og plads til humor? Så er du måske vores nye kollega.

Hvem er vi?

Vi er en engageret og velfungerende sekretærgruppe på 11 kollegaer, der er stolte af vores arbejde og værdsætter et stærkt samarbejde. Hos os er hjælpsomhed, fleksibilitet og godt humør en naturlig del af hverdagen, og vi ser os selv som en vigtig rød tråd i patienternes forløb.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af ambulatorier og sengeafsnit og har stort fokus på løbende forbedringer. Vi hjælper hinanden, deler viden og er åbne for nye idéer, der kan gøre hverdagen smartere og patientoplevelsen endnu bedre.

Om stillingen

Stillingen som lægesekretær/SAK i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme er fleksibel og kan tilpasses din profil og dine kompetencer. Vi tilbyder en spændende hverdag med mulighed for at arbejde på tværs af både ambulatorier og sengeafsnit.
Afhængig af din erfaring og interesse kan du få en funktion med primært fokus i klinik, i sengeafsnit – eller en kombination af begge dele. Vi lægger vægt på at matche opgaverne med dine styrker og samtidig sikre variation og udvikling i din arbejdsdag.

Dine opgaver vil blandt andet kunne omfatte:

  • Ambulatoriearbejde på tværs af afdelingens klinikker
  • Sekretæropgaver i sengeafsnit, herunder patientforløb fra indlæggelse til udskrivelse
  • Visitering af henvisninger i samarbejde med kollegaer
  • Arbejde i Sundhedsplatformen – fra indkaldelse til afslutning af patientforløb
  • Ydelseskodning, diagnoseregistrering og bestilling af undersøgelser
  • Betjening af fællespostkasse
  • Patientkontakt – både personligt, telefonisk og skriftligt
  • Tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker og øvrige faggrupper

Du bliver en del af en samlet sekretærgruppe, hvor vi hjælper hinanden på tværs af funktioner og sikrer høj kvalitet i patientforløbene.

Vi leder efter dig, der:

  • Er uddannet lægesekretær/SAK – gerne med erfaring fra hospital eller lignende speciale
  • Arbejder struktureret og har sans for kvalitet og korrekt registrering
  • Har erfaring med Sundhedsplatformen 
  • Møder patienter, pårørende og kollegaer med venlighed, empati og overblik
  • Trives i samarbejde, men også tager ansvar for egne opgaver
  • Er fleksibel, stabil og bidrager positivt til arbejdsmiljøet

Vi tilbyder dig

  • Et stærkt kollegialt fællesskab – både mono- og tværfagligt
  • Grundig og individuelt tilpasset oplæring
  • Mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • Ugentlige morgenmøder og mulighed for hjemmearbejde efter oplæring
  • Fokus på fleksibilitet og balance mellem arbejde og privatliv
  • Stillingen er på 37 timer (eller efter aftale)

Om afdelingen

Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme varetager diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter med neurologiske sygdomme. Vi har både ambulatorier, sengeafsnit og en aktiv forskningsenhed og arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper for at sikre sammenhængende patientforløb.

Løn og ansættelse

Sker i henhold til gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Kontakt gerne:

  • Kvalitetskoordinator Lene Koldborg – tlf. 38 68 11 30
  • Sekretær med ledelsesopgaver Winni Dueholm – tlf. 38 68 71 07

Ansøgning

Send din ansøgning senest den 8. maj 2026.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi finder det rette match.

Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor faglighed, fleksibilitet og godt humør går hånd i hånd? Så glæder vi os til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Lene Yde-Andersen Koldborg
    lene.koldborg@regionh.dk
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    268100
  • Quick-nr.
    490258
  • Indrykningsdato
    14-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    08-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Lene Yde-Andersen Koldborg
    lene.koldborg@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    268100
  • Quick-nr.
    490258
  • Indrykningsdato
    14-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    08-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Administrativ medarbejder søges til Tarmkræftscreeningssekretariatet på Bornholms Hospital

Bornholms Hospital  |  Ullasvej 8, 3700 Rønne
Lægesekretær

Opslået
01-04-2026

Ansøgningsfrist
20-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til Endoskopiafsnit 54R1E, Herlev Hospital, 37 timer om ugen.

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Lægesekretær

Opslået
13-04-2026

Ansøgningsfrist
19-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sjældent udbudt stilling som lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator i velfungerende ambulatorie

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Lægesekretær

Opslået
08-04-2026

Ansøgningsfrist
26-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sekretær til Røntgenafdelingen Bispebjerg Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Lægesekretær

Opslået
10-04-2026

Ansøgningsfrist
08-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Har du lyst til at gøre en forskel hver dag – så kan du blive en del af vores lille team i ambulatoriet som sundhedsadministrativ koordinator (SAK)/ lægesekretær i Ambulatoriet for Vækst og Reproduktion

Rigshospitalet  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
09-04-2026

Ansøgningsfrist
24-04-2026