Region Sjælland
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Cheflæge, Medicin 2, Holbæk Sygehus
Cheflæge til Medicin 2, Holbæk Sygehus
Vi søger en visionær og handlekraftig cheflæge med stærke ledelseskompetencer. En leder, der har ledelseserfaring, fokus på samarbejde og evne til at skabe følgeskab på tværs af specialer, faggrupper og sektorer.
Om stillingen
Som cheflæge bliver du en del af en sidestillet afdelingsledelse med ansvar for drift, økonomi, uddannelse, forskning og fortsat faglig udvikling af afdelingen.
Du får en væsentlig rolle i, at vi som sygehus lykkes med at omstille os til en anderledes udadvendt rolle i samarbejde med kommuner, praktiserende læger og øvrige samarbejdspartnere. Som det første skridt er afdelingen godt i gang med at implementere tilbud behandling i hjemmet.
Dit lægelige speciale er mindre afgørende end din evne til at opnå følgeskab på tværs af fagligheder.
Om afdelingen
Medicin 2 varetager både hoved – og regionsfunktioner.
Afdelingen består af:
- Ambulatorie- og daghospitalsfunktioner inden for bl.a.
- reumatologi,
- geriatri,
- apopleksi og
- gastroenterologi
- Afsnit for multisygdom (sengeafsnit)
- Afdeling for Hjemmeindlæggelser og -behandling
- Daghospital og subakut ambulatorium
- Geriatrisk afsnit (sengeafsnit)
- Apopleksiafsnit (sengeafsnit - fase II)
Forventningen er, at afdelingen er i front, når det gælder implementering af sundhedsreformens intentioner, hvor behandling skal foregå nært, lige og sammenhængende.
Afdelingen beskæftiger samlet ca. 200 medarbejdere, heraf 20 speciallæger og 25 yngre læger.
Afdelingsledelsen opgave er at lede ud fra en helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang med fokus på høj faglighed, udvikling og stabil drift. Det forudsætter naturligvis også overholdelse af den økonomiske ramme. På Holbæk Sygehus lægger vi vægt på et stærkt fællesskab, hvor en udviklings- og løsningsorienteret tilgang bidrager til at skabe gode og konstruktive løsninger på tværs af egen og øvrige afdelinger på sygehuset.
Dine centrale opgaver og ansvarsområder
- Overordnet ledelse af afdelingen med fokus på faglighed, kvalitet, patientsikkerhed og sammenhængende patientforløb – i et tæt samarbejde med afdelingens ledergruppe.
- Økonomisk styring, hvor en stabil og bæredygtig drift er fundamentet for høj faglighed, patientsikkerhed og kvalitet.
- Tæt tværfagligt samarbejde, herunder en samlet strategi for faglig udvikling på tværs af specialer og faggrupper.
- Følgeskab gennem tydelig ledelse og relationelle kompetencer – også når beslutninger umiddelbart kan synes vanskelige.
- Inddragelse af medarbejdere og MED-udvalg i beslutningsprocesser, som et vigtigt aktiv i afdelingens udvikling.
- Implementering af ny viden og nye arbejdsgange herunder Vælg Klogt, fremskudte ambulatorier og Bæredygtige Akutsygehuse og Specialer (BASS) m.m.
- Videreudvikle afdelingens forskningsprofil med en offensiv, praksisnær forskning, der er anvendelig lokalt, nationalt og internationalt.
- Understøtte uddannelsesmiljøet, så afdelingen fortsat er et attraktivt uddannelsessted.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er speciallæge med ledelseserfaring og med stor interesse for ledelsesopgaven.
- Er modig, moderne og målrettet i din ledelsesstil.
- Ser mulighederne og værdien i stærke tværfaglige og tværsektorielle relationer.
- Har interesse for – eller erfaring med – digitale og virtuelle behandlingsformer.
- Har stærke kommunikative evner både mundtligt og skriftligt til flere målgrupper.
- Har erfaring med administration, herunder budgetplanlægning, økonomi og ressourcestyring.
- Har høj faglig integritet og forståelse for sammenhængen mellem kvalitet, økonomi og drift.
- Motiveres af at arbejde i krydsfeltet mellem ledelse, faglighed, uddannelse og forskning.
Vi tilbyder
- En central lederrolle med stor betydning for hele akutsygehuset.
- En organisation med fokus på kvalitet, innovation og sammenhængende patientforløb.
- Mulighed for at præge udviklingen af eksisterende og nye funktioner.
- Grundig introduktion og mulighed for sparring.
- Gode muligheder for faglig og ledelsesmæssig udvikling.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte vicedirektør Marlene Fleischer på tlf. 24 90 34 66 eller sygehusdirektør Niels Reichstein på tlf. 30 70 62 77 for en fortrolig drøftelse.
Ansøgningsfrist: d. 10. maj 2026.
Der afholdes 1. samtale d. 18. maj og evt. 2. samtale d. 21. maj
Tiltrædelse er 1. juli eller efter aftale.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Om Holbæk Sygehus – et akutsygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling og hvor vores værdier afspejles i ord og handling. Det sker blandet andet ved at sætte fokus på tværfaglig udvikling, den gode tone og tydelig ledelse. God ledelse er et væsentligt parameter i forhold til rekruttering og tilknytning af såvel uddannelsessøgende som uddannet personale.
Vi har et stærkt fællesskab, der arbejder for at sikre lighed i sundhed for borgerne i det nordvestlige Sjælland og det kommende sundhedsråd Midt- og Vestsjælland. Vi ved, tonen tæller – for os alle. Derfor er vi imødekommende overfor andre, for tryghed i mødet er af stor betydning – uanset hvem vi møder. Hos os er man altid velkommen, og den oplevelse vil vi gerne have, at man mærker. Vi er lille nok til, at vi alle kender hinanden og store nok til, at vi kan rykke meget for mange – og kun 40 minutter fra København.
Vi løser ikke sundhedssektorens opgaver alene. Derfor er vi optagede af vores samspil med omverdenen for at sikre helhed og sammenhæng. Ikke mindst står vi overfor nye spændende muligheder i sammenlægning af somatik og psykiatri. Vi arbejder tæt sammen med regionens øvrige sygehuse, regionshuset i Sorø og de omkringliggende kommuner for at skabe sammenhængende patientforløb og lige adgang til sundhed for borgerne.
Vi er et overskueligt og veldrevet sygehus med høje ambitioner. Først og fremmest arbejder vi for, at patienterne modtager den bedst mulige behandling og samtidig oplever fleksibilitet og indflydelse i et stadigt mere nært og digitalt sundhedsvæsen. Dernæst har vi også et stort fokus på at være en attraktiv og udviklende arbejdsplads, så vi kan fastholde og tiltrække dygtige og engagerede medarbejdere.
Vi har også meget spændende planer for nybyggeri, der skal tænkes ind i den generelle udvikling af sygehuset.
Vi er mere end et sygehus - derfor tænker vi også på miljø og klima. Vi vil være med til at udvise lokalt ansvar, der hvor vi kan gøre en forskel. Vi arbejder både for det målbare og mærkbare, og når vi kommer i tvivl, spørger vi os selv ”gavner det patienten”.
Der er 275 senge, 13 afdelinger og et budget på ca. 1.3 mia. kr. På et år har vi ca. 185.000 ambulante besøg, 21.000 skadestuebesøg, 1.500 fødsler og 12.000 operationer.
Du kan læse mere om her Holbæk Sygehus og Region Sjælland.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus -
Kontaktperson
Marlene Fleischer
mflei@regionsjaelland.dk
24 90 34 66 - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk - Stillingstype
Leder, Cheflæge - Speciale
Speciallæge - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
051152 - Quick-nr.
490271 - Indrykningsdato
14-04-2026 -
Ansøgningsfrist
10-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Marlene Fleischer
mflei@regionsjaelland.dk
24 90 34 66 - Stillingstype
Leder & Cheflæge - Speciale
Speciallæge - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
051152 - Quick-nr.
490271 - Indrykningsdato
14-04-2026 -
Ansøgningsfrist
10-05-2026