Region Sjælland

Region Sjælland

Havnevej 5, st., 4000 Roskilde

Dejligt arbejdsfællesskab ønsker ny psykologkollega


Er du specialpsykolog/klinisk psykolog/klinisk psykolog med praktisk psykologisk uddannelse (PPU) og syntes du at arbejdet med voksne patienter med spiseforstyrrelser lyder spændende? Så håber vi at du vil søge stillingen hos os.

På en typisk arbejdsdag vil du først og fremmest møde gode kollegaer med høj faglighed og engagement. Du vil kunne få mulighed for at dykke ned i et speciale som er helt unikt, komplekst og meget spændende. Arbejdet vil både byde på psykoterapeutisk arbejde (individuelt og i gruppe), udredning, varetage supervision og udvikling af den faglige praksis.

I vores klinik har vi to dygtige – og imødekommende behandlerteams, som håber at finde en ny kollega – som vil være med til at give patienter med spiseforstyrrelser den bedste behandling. Vi tilbyder en stilling på 37 timer pr. 1. juni og vi det er vigtigt for os at finde den rette – derfor venter vi gerne på dig.

Vi har stor fokus på onboarding af nye medarbejdere og giver dig derfor en god oplæring og introduktion.


Lidt om Center for spiseforstyrrelser

Center for Spiseforstyrrelser består af klinik, dagbehandling, udekørende team og døgnafsnit U2. Vi behandler børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser fra hele Region Sjælland.

Vi søger en ny kollega til vores klinik.

Klinikken står for det ambulante arbejde rettet mod børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser og varetager behandling af psykoterapeutiske forløb; individuelt, gruppe eller familieterapi.

Klinikken er specialiseret i behandling af anoreksi, bulimi og BED og er delt op i flere teams: børn/unge-team, voksenteam og BED-team.  Denne stilling er knyttet til voksenteamet. Der arbejdes tværfagligt på tværs af faggrupper, herunder læger, psykologer, sygeplejersker, diætister, socialrådgiver og sekretærer.

Behandlingstilgangen er både individuel og gruppebaseret til patienter med anoreksi, bulimi og BED. Der arbejdes ud fra et kognitivt- og mentaliseringsbaseret afsæt. Vi tilbyder psykoedukation i gruppe til patienter og pårørende. Derudover også supervision og undervisning af samarbejdspartnere.

Nærmere oplysninger om klinikken findes her.


Arbejdsopgaver

• Varetage forsamtaler, bidrage til udredning, behandlingsplaner og diagnostisk udredning

• Varetage klinisk psykopatologiske udrednings- og forløbsplaner

• Udføre psykoterapeutisk arbejde, individuelt og i grupper (bl.a. DAT-gruppe)

• Udføre psykologsamtaler og behandling

• Udredning af komorbiditet

• Supervisere egne- og andre faggrupper

• Bidrage til den faglige udvikling i klinikken, tage ansvar for udviklingsopgaver

Vi tilbyder

• Grundig introduktion

• At indgå i et engageret og fagligt højt kvalificeret behandlerteam

• Et fagligt udfordrende arbejdsmiljø med dygtige og sjove kolleger

• At indgå i et dygtigt tværfagligt samarbejde

• Stor indflydelse på planlægning og indhold af arbejdsopgaver

• Stærkt lærings- og udviklingsorienteret miljø

• Vi tilbyder mulighed for autorisation

• Faglig tilknytning til psykologer og specialpsykologer i hele Region Sjællands Børne- og Ungdomspsykiatri


Dine kompetencer

  • Du er uddannet specialpsykolog eller klinisk psykolog med praktisk psykologisk uddannelse.
  • Du kan bringe psykologuddannelsen i spil i de forskellige arbejdsopgaver.
  • Du er udviklingsorienteret både mono- og tværfagligt.
  • Du har gerne erfaring med mentaliseringsbaseret terapi eller kognitiv terapi.
  • Du er proces- og resultatorienteret i forhold til opgaverne.
  • Du har en psykologfaglig forståelse for kompleksiteten i behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser.
  • Du har organisatorisk indsigt og forståelse


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af, at der, senest ved tiltrædelsen, foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ni kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved ledende overlæge Dasirije Ljoki og oversygeplejerske Ninna Lundsgaard, tlf. 58 53 80 80.

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt dokumentation på certificeringer i Sundhedsplatformen skal medsendes ansøgningen.

Ansøgningsfrist: d. 9/5-26.

Ansættelsessamtaler: d. 11/5-26

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker

Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.

Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.

Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.

Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Dasirije Ljoki
    dalj@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    051155
  • Quick-nr.
    490279
  • Indrykningsdato
    14-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Dasirije Ljoki
    dalj@regionsjaelland.dk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    051155
  • Quick-nr.
    490279
  • Indrykningsdato
    14-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

psykolog med psykoterapeutisk uddannelse søges til Psykiatrisk Klinik Roskilde og Køge

Psykiatrien  |  Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
Psykolog

Opslået
23-02-2026

Ansøgningsfrist
27-04-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Psykolog/sygeplejerske til Psykiatrisk Klinik Vest, Holbæk

Psykiatrien  |  Birkevænget 9, 4300 Holbæk
Psykolog

Opslået
20-03-2026

Ansøgningsfrist
25-04-2026