Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Overlæge til Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter, HovedOrtoCentret med særligt ansvar for akutlægebilsfunktionen

Om afdelingen

Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter varetager årligt ca. 20.000 kirurgiske indgreb og yder anæstesi til en bred vifte af specialer, herunder Ortopædkirurgi, Plastikkirurgi og brandsårsbehandling, Øjenkirurgi, Tand-Mund-Kæbekirurgi, Øre-Næse-Hals-kirurgi samt Dagkirurgi, fordelt på tre operationsafsnit. I afdelingens opvågningsafsnit varetager vi både operationsmodtagelse og opvågning (OMO), hvor der arbejdes tværfagligt og tæt sammen med de kirurgiske specialer om sammenhængende og sikre perioperative forløb.

Afdelingen har herudover ansvar for ca. 4.300 trykkammerbehandlinger årligt og medvirker til modtagelse af ca. 2.000 akutte traume- og akutmedicinske patienter i TraumeCentret.

Afdelingen er meget aktiv inden for forskning og uddannelse, både præ- og postgraduat.

Vi søger nu en overlæge i anæstesiologi, hvor 20 % af tiden allokeres til den lægefaglige sektionslederfunktion i tæt samarbejde med Akutberedskabet omkring den præhospitale akutlægebilsfunktion i Region Hovedstaden.

Kvalifikationer

Vi søger en kandidat, der

  • er speciallæge i anæstesiologi
  • har solid klinisk erfaring med anæstesi til højt-specialiseret kirurgi
  • har erfaring med behandling af traume- og akutmedicinske patienter
  • har præhospital erfaring eller stærk interesse for præhospital indsats
  • har gennemført ALS samt ATLS, ETC eller tilsvarende relevante kurser, eller er indstillet på at opnå disse kompetencer efter nærmere aftale
  • har erfaring med teamledelse og kan bevare overblik i komplekse og tidskritiske situationer
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner på tværs af fag, enheder og organisationer
  • har interesse for kvalitetsudvikling, undervisning og kompetenceudvikling
  • arbejder struktureret, selvstændigt og med høj grad af ansvarlighed
  • trives i en rolle med både klinisk drift, koordinering og tværgående samarbejde

Stillingsindhold og -profil

Stillingen er en overlægefunktion i Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter med særligt ansvar for akutlægebilsfunktionen. Stillingen indebærer en kombination af klinisk anæstesiologisk arbejde i afdelingen og en tværgående sektionslederfunktion knyttet til akutlægebilsområdet i tæt samarbejde med Akutberedskabet.

Som overlæge får du en central rolle i at sikre høj faglig kvalitet, robust drift og fortsat udvikling af afdelingens bidrag til den præhospitale indsats. Rollen kræver, at du kan bevæge dig sikkert mellem den intrahospitale anæstesiologiske kerneopgave og den præhospitale, tværorganisatoriske ledelsesopgave.

Dine primære ledelsesopgaver vil være at:

  • bidrage til den lægefaglige ledelse og udvikling af akutlægebilsfunktionen i tæt samarbejde med Akutberedskabet
  • medvirke til planlægning og koordinering af afdelingens lægelige bemanding til akutlægebilsfunktionen
  • understøtte robust og bæredygtig drift, herunder sammenhæng mellem præhospital tjeneste og afdelingens øvrige kliniske drift
  • medvirke til udvælgelse, introduktion og løbende udvikling af læger til præhospital tjeneste i henhold til gældende samarbejdsaftale og kvalifikationskrav
  • bidrage til vedligeholdelse af kompetencer, undervisning og faglig sparring for de læger, der indgår i akutlægebilsfunktionen
  • medvirke i kvalitets-, udviklings- og forbedringsarbejde relateret til akutlægebilsfunktionen, herunder vejledninger, instrukser, UTH og læringsarbejde
  • sikre et tæt og konstruktivt samarbejde mellem afdelingen, Akutberedskabet, AMK og øvrige relevante samarbejdspartnere
  • bidrage til sammenhæng mellem den præhospitale indsats og afdelingens øvrige akutte funktioner, herunder TraumeCentret og modtagelse af kritisk syge patienter
  • deltage i relevante mono- og tværfaglige mødefora
  • deltage i faglig udvikling, forskning og kvalitetssikringsprojekter inden for det præhospitale og akutte område

Stillingen vil også indeholde en klinisk funktion som speciallæge i afdelingen, herunder varetagelse af anæstesiologiske opgaver i afdelingens kliniske områder efter nærmere aftale.

Afdelingen har to bundne vagtlag samt rådighedsvagt. Stillingen er slået op med vagtforpligtelse, men omfang og sammensætning af vagter kan tilpasses i dialog med ansøger under hensyntagen til både afdelingens behov og stillingens særlige funktion.

Om akutlægebilsfunktionen

Akutlægebilerne er en central del af Region Hovedstadens præhospitale beredskab og bemandes i et tæt samarbejde mellem Akutberedskabet og hospitalerne med speciallæger i anæstesiologi samt lægeassistenter fra Akutberedskabet. Akutlægebilerne disponeres af AMK-vagtcentralen og kan indsættes i hele regionen.

Den præhospitale akutlæge varetager diagnostik, behandling, visitation og triage af patienter med akut opstået alvorlig sygdom og tilskadekomst, herunder tidskritiske tilstande, større skadesteder og interhospitale transporter af kritisk syge og ustabile patienter.

Stillingen forudsætter, at du kan indgå aktivt i denne opgaveportefølje og bidrage til at styrke kvalitet, sammenhæng og kompetenceudvikling i samarbejdet mellem hospital og præhospital organisation.

Vi tilbyder

  • en central overlægefunktion med stor faglig betydning i krydsfeltet mellem hospital og præhospitalt beredskab
  • mulighed for at præge udviklingen af afdelingens rolle i det præhospitale område
  • en stilling med både klinisk tyngde, ledelsesopgaver og tværorganisatorisk samarbejde
  • et stærkt fagligt miljø med høj kompleksitet, høj aktivitet og engagerede kolleger
  • gode muligheder for at arbejde med kvalitet, uddannelse, udvikling og forskning

Ansøgning og ansættelsesvilkår

Ansøgerne skal i deres ansøgning med CV forholde sig til alle 7 lægeroller samt besiddelsen af de nævnte kvalifikationer og kompetencer. Ansøgerne vil blive vurderet på baggrund af egne oplysninger herom.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med Foreningen af Speciallæger.

Stillingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest, og ansættelse forudsætter derfor en blank børneattest.

Yderligere information om stillingen og afdelingen fås ved henvendelse til Cheflæge Casper Claudius, tlf. 3545 1258 eller på afdelingens hjemmeside.

Tiltrædelsesdato: 1. september 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 10. maj 2026

Samtaler i uge 21

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Casper Claudius
    casper.claudius@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    268115
  • Quick-nr.
    490286
  • Indrykningsdato
    14-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Casper Claudius
    casper.claudius@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    268115
  • Quick-nr.
    490286
  • Indrykningsdato
    14-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-05-2026
På baggrund af dette job