Region Midtjylland

Operation og Intensiv læger

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Introduktionslæger til Operation og Intensiv, Regionshospitalet Viborg

Kom og bliv en del af holdet!

To stillinger som introduktionslæge i anæstesi, stillingsnumre 6630-01-84-i-02 og 6630-01-84-i-04, ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv, Regionshospitalet Viborg, er ledige til besættelse pr. 1. september 2026, eller efter aftale.

Om stillingerne

Operation og Intensiv, Regionshospitalet Viborg er en stor velfungerende afdeling med 18 overlæger, 7 afdelingslæger samt en stor flok uddannelseslæger (4. års HU-læger samt intro/postintro-læger). 

Uddannelse har høj prioritet og noget af det vi tilbyder er;

  • Veltilrettelagt introduktion med 6 ugers dagtidsoplæring som er detaljeret beskrevet i dit individuelt planlagte introprogram
  • Tildelt hovedvejleder og planlagt første vejledersamtale før ansættelsens start
  • Tildelt "makker" i form af introduktionslægekollega, som har ansvaret for kollegial opbakning og sparring i opstartsfasen
  • Vagtfunktion efter 6 uger med fortsat stort fokus på superviseret oplæring og opbakning fra resten af vagtholdet
  • Bred vifte af anæstesimetoder: Oplæring inden for både IV og -gasanæstesi, regionale blokader og centrale blokader
  • Bred vifte af anæstesiprocedurer med bl.a. anlæggelse af perifere og centrale karadgange med UL
  • Specifikt fokus på regionale nerveblokader med formaliseret undervisning via e-learning (USabcd-licens), blok-dag med erfaren overlæge samt løbende supervision på procedurer
  • Inddragelse i alle akutkald (hjertestop, akut medicinsk kald, traumekald, akut sectio og akut barn)
  • Uddannelsesdage på akutlægebilen (eller andet efter interesse)
  • 4 ugers fokuseret ophold på intensiv med superviserede stuegange i primært dagtidsfunktion
  • Mulighed for sparring med forskningsansvarlig overlæge vedr. evt. projekter og artikler 
  • Prioritering af individuel karriererådgivning
  • En stor gruppe af imødekommende kollegaer der vægter uddannelse højt!

Vi forventer til gengæld;

  • At du kan håndtere en stejl læringskurve – du skal oplæres i mange nye kompetencer på kort tid
  • At du kan håndtere at specialet rummer en del af oplæring ved fagkolleger i anæstesien 
  • Engagement og vilje til at dedikere dig til opgaven, herunder også en del selvstudie
  • Evne til at opnå overblik – eller vilje til at lære det!
  • Samarbejdsevne på tværs af afdelinger og faggrænser.

Om afdelingen

  • Vi er en travl afdeling - ofte er vi nødt til at have flere bolde i luften og manøvrere rundt i mange forskelligartede/tværfaglige sammenhænge – hvad enten det er på OP-stuen, fødegangen eller i akutmodtagelsen. 
  • Vi hjælper hinanden - i det daglige arbejde og i vagttid, hvor du som forvagt er bakket op af bagvagt (HU-læge eller afdelingslæge) og overlægevagten.
  • Vi har god stemning - med høj grad af kollegialitet, hvor uddannelse og samarbejde på tværs af vagtlag og anciennitet vægtes højt. Vi har fælles formiddagskaffe hver dag og afholder jævnligt sociale arrangementer. 
  • Vi tilbyder undervisning - yngre-læge gruppen afholder månedlige fyraftensmøder (med løn), hvor der undervises i relevante emner og derudover deltager man som yngre læge i simulationstræning på afdelingen (neonatal genoplivning, akutte situationer på OP og akutte medicinske kald i akutmodtagelse).

Der kan læses mere om lægelig videreuddannelse i Operation og Intensiv, blandt andet i inspektorrapporten fra 2021 rapport hvor den gode stemning og samarbejdet på tværs af vagtlag og anciennitet er fremhævet. Der kan også findes information om uddannelsesprogram og målbeskrivelse for introduktionsstillingen på afdelingens hjemmesiden fagperson.operation-og-intensiv/uddannelsekompetenceudvikling

Bemærk vedr. transport: Der er flere gode pendlerordninger fra Århus og derudover går toget lige til døren. Ved behov kan vagtværelse lånes og sygehuset råder over lægeboliger i umiddelbar nærhed. 

Du er meget velkommen til at tage kontakt, hvis du ønsker yderligere oplysninger.

Kontaktpersoner: 

Uddannelsesansvarlig ledende overlæge Betina Vest Hansen, betihans@rm.dk, Tlf 78 44 52 32/40 96 70 82

Cheflæge Toke Ravn, toke.ravn@viborg.rm.dk, Tlf. 78 44 52 01 /28 14 27 08

Introlæge/UAYL Karoline Lundbech, karolu@rm.dk , Tlf: 78 44 97 06/60 88 92 50 

Din ansøgning indeholdende autorisations ID, CV opbygget efter de 7 lægeroller og motivation for, hvorfor du skal være vores nye kollega, skal være os i hænde elektronisk senest 10. maj 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 28. maj 2026 kl. 13-15. 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hem
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Betina Vest Hansen
    betihans@rm.dk
    +4578445232
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    6630-01-84-i-02 og 6630-01-84-i-04
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    64778
  • Quick-nr.
    490303
  • Indrykningsdato
    15-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Betina Vest Hansen
    betihans@rm.dk
    +4578445232
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    6630-01-84-i-02 og 6630-01-84-i-04
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    64778
  • Quick-nr.
    490303
  • Indrykningsdato
    15-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-05-2026
På baggrund af dette job