Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske til barselsvikariat i Skleroseklinikken
Vi søger en engageret sygeplejerske til et 32 timers barselsvikariat, som ønsker at indgå i et team, hvor faglighed, udvikling, samarbejde og god stemning vægtes højt.
Vi ønsker at ansætte snarest eller efter aftale.
Klinikken er åben for patienter på alle hverdage mandag til torsdag kl. 08.00-16.00 og fredag kl. 08.00-15.30.
Tilgangen til sygeplejen tager afsæt i begrebsrammen ”Fundamentals of Care”, hvor fokus på sygeplejens kerneværdier tillægges værdi og kommer i spil.
Funktionen som sygeplejerske i Skleroseklinikken består i:
- Infusionsbehandling og s.c. injektionsbehandling
- Selvstændige sygeplejekonsultationer med patienter (også børn og unge) og evt. deres pårørende. Konsultationerne indeholder:
- motiverende, støttende og afdækkende samtaler i fht. sygdomsforståelse og mestring
- oplæring i nye behandlinger – herunder selvadministration af tabletbehandling eller injektioner
- Telefonkonsultationer
- Udlevering af medicin
- At deltage i det gode og ligeværdige samarbejde på tværs - dvs. med projektsygeplejersker, læger og sekretærer
- At deltage i konferencer og undervisning
- At være medansvarlig for sygeplejerskestuderendes uddannelsesforløb
Skleroseklinikken består af 10 sygeplejersker - heraf 1 projektsygeplejerske, en oversygeplejerske og en klinisk vejleder. Sygeplejerskerne i klinikken er både erfarne sygeplejersker, som har været i klinikken i op til 15 år, og nyuddannede sygeplejersker.
Herudover består klinikken også af afdelingslæger, overlæger, 3 professorer, sekretærer og en neuropsykolog, som vi dagligt arbejder tæt sammen med.
Skleroseklinikken hører under Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme og består også af et Skleroseregister samt et forskningslaboratorium, hvor klinisk forskning udføres blandt andet i form af gennemprøvning af immunologiske behandlinger.
Vi kan tilbyde dig:
- En grundig introduktion - tilrettelagt efter dit kompetenceniveau, så du kommer godt fra start
- Et ambulatorium i konstant udvikling, som lægger vægt på faglighed og samarbejde
- Et godt arbejdsmiljø
Som nyansat sygeplejerske kan du blive knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du som udgangspunkt indgår i vagtarbejdet i weekender og på helligdage svarende til to vagter hver 6. uge. Du har mulighed for at få indflydelse på, hvornår du ønsker dine vagter, da det er vigtigt for os, at der er balance mellem dit privat- og arbejdsliv. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov. Ansættelse i henhold til gældende overenskomst
Er du blevet nysgerrig? Eller har du spørgsmål til stillingen, som du ikke får svar på her, så ring endelig til oversygeplejerske, Anette Husted Volden og hør nærmere på tlf. 3863 3390.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: Den 27.04.26
Indkaldelse til samtaler vil ske løbende.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet -
Kontaktperson
Anette Husted Volden
anette.husted.volden@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
268122 - Quick-nr.
490308 - Indrykningsdato
15-04-2026 -
Ansøgningsfrist
27-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Anette Husted Volden
anette.husted.volden@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
268122 - Quick-nr.
490308 - Indrykningsdato
15-04-2026 -
Ansøgningsfrist
27-04-2026