Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Vi søger en sygeplejerske til Maniitsoq
Vi søger en faglig dygtig sygeplejerske med erfaring fra arbejdet med udredning, behandling og forebyggelse, samt lysten til at arbejde selvstændigt i en stilling som sygeplejerske med ansvar for vores livstilsindsats og opfølgende tilbud indenfor hjertekarsygdom, diabetes, KOL mfl. i Maniitsoq fra D. 1. juni 2026.
Stillingen kan evt. besættes af en Sundhedsassistent med flere års erfaring fra somatikken og dokumenteret medicinkompetence.
Vi tilbyder et fagligt spændende, selvstændigt og udfordrende job som sygeplejerske eller Sundhedsassistent på Maniitsoq Sundhedscenter.
Stillingen er en fast stilling, men kan evt søges som 6 måneders vikariat. Stillingen er på 40 timer om ugen, fremmøde mellem kl. 08:00 - 16:00 på ugens hverdage, indenfor arbejdstiden tilrettelægger du selv dine arbejdsopgaver. Du kan forvente en weekendvagt på sundhedscenterets sengeafsnit hver 3. eller 6. weekend
Livsstilsambulatoriet har tilknyttet ca.500 borgere, alle med et bredt spektrum af kroniske somatiske lidelser, der har behov for opfølgning, forebyggelse, behandling og kontrol. Du møder patienten, der giver fremmøde ambulant. Hvis du ikke er grønlandsk sproget har du tolk til rådighed i dit arbejde.
Opgaver er primært patientkontakt, patientuddannelses- og motiverende samtaler, medicinadministration opfølgning på virkning, bivirkning, spirometri, CAT score, øjne- og fodscreening, ekg og blodprøvekontroller, særlig opmærksomhed er omkring compliancens, KRAM.
Der er et god samarbejde med lægerne og det øvrige personale på sygehuset, ligesom der løbende er adgang til samarbejde, sparring og rådgivning fra Steno Diabetes Centeret i Nuuk via teams
Vi tilbyder:
- Et fagligt udfordrende arbejde i en selvstændig funktion, der er en del af Sundhedscenteret ambulatorie
- Introduktion
- God adgang til kollegial sparring og støtte.
- God adgang til supervision og sparring med Sundhedscenterets læger og Steno Diabtes Center i Nuuk
- Mulighed for kompetenceudvikling via pulje midler både i Grønland og uden for Grønland 1 gang årligt (aftales til MUS samtale)
Vi søger dig, der:
- Er sygeplejerske eller sundhedsassistent med erfaring fra lignende job i lægepraksis el..
- Du skal besidde evnen til at udvikle og vedligeholde professionelle relationer i patient arbejdet
- Har gode samarbejdsevner og er loyal overfor dit arbejde – dine kolleger og ledelse.
Om os:
Maniitsoq Sundhedscenter er en del af Sundhedsregion Qeqqa og har omkring 60 ansatte. Personalet er fordelt på Sundhedscenteret og i de tre tilhørende sygeplejestationer i distriktets bygder.
Sundhedscenterets sengeafdeling har plads til 18 indlagte patienter i alle aldre. Afdelingen dækker alle specialer herunder også psykiatriske patienter. På sengeafdelingen er der ansat 5 sygeplejersker, 4 sundhedsassistenter og 4 sundhedshjælpere.
Sygeplejerskerne går i dag- og aftenvagt og har efter aftenvagt tilkald om natten fra eget hjem - med en læge i bagvagt. Mellem kl. 16.00 og 08.00 fungerer sengeafdelingen som skadestue – vi forventer dog ikke, at du har skadestueerfaring.
Sundhedscenteret varetager på primærområdet somatisk- og psykiatrisk hjemmepleje, sundhedspleje, svangeromsorg, fysioterapi, veneria- og præventions klinik, samt 2-3 læge konsultationer.
Derudover har centeret et laboratorie, røntgen, sygeplejekonsultation, skadestue/modtagelse og apotek.
Vi lægger stor vægt på, at plejen af og omgangen med vores patienter, indeholder værdier, såsom respekt, ordentlighed, anerkendelse og tillid. De samme værdier præger vores omgang med hinanden på sundhedscenteret.
Lidt om Maniitsoq:
Maniitsoq ligger på Grønlands vestkyst, lige syd for polarcirklen mellem Nuuk i syd og Sisimiut i nord. Maniitsoq området er meget flot, omgivet af høje og savtakkede fjelde med gletsjer, der strækker sig ned til dybe fjorde.
Der er ca. 3100 indbyggere i distriktet fordelt med ca. 2.500 borgere i byen og resten i distriktets tre bygder. Bygderne besøges flere gange om året, og transporten foregår med båd. Byen har de fleste moderne bekvemmeligheder, dagligvareforretninger, indenrigslufthavn, ugentlige forbindelser med kystskibet og i sommerhalvåret en hurtiggående bådrute til Nuuk.
Fritidsaktiviteterne om sommeren er bl.a., vandring i fjeldene, fiskeri, hytteture og sejlads blandt pukkelhvalerne, som bl.a. kendetegner vores distrikt. I vinterhalvåret danser nordlyset på aften- og nattehimlen og om dagen er der mulighed for alpin- og langrendsski i et af Grønlands bedste skiområder.
Derudover har Maniitsoq en aftenskole med mange spændende aktiviteter og året rundt er der mulighed for forskellige sports aktiviteter i byens hal.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. juni 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 18. maj 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved ledelses og rekrutteringskonsulent Ann Birkekær Kjeldsen på e-mail: ABKJ@PEQQIK.GL eller telefon +299547516 / +4554325064
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Quick-nr.
490313 - Indrykningsdato
15-04-2026 -
Ansøgningsfrist
18-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Quick-nr.
490313 - Indrykningsdato
15-04-2026 -
Ansøgningsfrist
18-05-2026
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Sygeplejerske til sommervikariat på K1 afdeling i Dronning Ingrids Hospitalet
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
15-04-2026Ansøgningsfrist
06-05-2026 -
Anæstesisygeplejerske søges til Regionssygehuset i Ilulissat
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
20-03-2026Ansøgningsfrist
30-04-2026 -
Sygeplejersker til Tasiilaq
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
03-03-2026Ansøgningsfrist
01-09-2026 -
Vi søger Sundhedsassistenter og Sygeplejersker
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
03-02-2026Ansøgningsfrist
30-04-2026 -
Sygeplejerske søges til sengeafdelingen på Maniitsoq Sundhedscenter
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
24-03-2026Ansøgningsfrist
26-06-2026