Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Sektionsansvarlig onkologisk overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling.

Sektionsansvarlig onkologisk overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling.

 

Til Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling søges pr. 1. juli 2026 overenskomstansat overlæge.

Stillingen er placeret indenfor ekspertområdet onkologisk plastikkirurgi, hvorfor der vil blive lagt speciel vægt på, at ansøgerne har dokumenteret bred erfaring inden for dette grenspeciale. Til stillingen er knyttet funktionen ”sektionsansvarlig”, hvilket indebærer både faglig, personalemæssig og delvist økonomiansvar indenfor afdelingens sektion for onkologisk plastikkirurgi.

Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling varetager en bred vifte af behandlinger indenfor onkologisk plastikkirurgi, med hovedvægt lagt på behandling af malignt melanom og øvrige hudkræftformer. Desuden varetages behandlingen af kongenitte gigantnævi og større vasculære anormalier. Også rekonstruktion efter udbredte præmaligne og maligne forandringer perianalt og i vulva varetages af sektionen.

Bred plastikkirurgisk erfaring vægtes ligeledes, idet stillingen også i det daglige vil indebære arbejdsfunktioner indenfor Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandlings øvrige ekspertområder, blandt andet Almen og rekonstruktions kirurgi, Mikrokirurgi, Læbe-gane og kraniofacial kirurgi og Brandsårsbehandling, afhængig af ansøgernes interesse og kvalifikationer. Stillingen er indtil videre med formaliseret vagt/vagtforpligtelse.

HovedOrtoCentret omfatter følgende afdelinger:Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter, Afdeling for Ergo- og Fysioterapi, Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Afdeling for Kæbekirurgi, Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Afdeling or Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Afdeling for Øjensygdomme.

​Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling dækker alle aspekter af det plastikkirurgiske speciale og består af fire sektioner: Sektion for Onkologisk Plastikkirurgi, Sektion for Brandsårsbehandling, Sektion for Læbe-Ganespalte og Kraniofacial Kirurgi, Sektion for Traume- og Rekonstruktionskirurgi.

Stillingen ønskes besat med speciallæge i plastikkirurgi.

Ansøgningen skal udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse inden for kompetenceområderne: kommunikation, samarbejde, ledelse / administration, sundhedsfremme, akademikerrollen og professionalisme (de 7 lægeroller).

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til fælles akademisk overenskomst med tilhørende organisationsaftale for overlæger indgået mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Foreningen af Speciallæger.

Yderligere oplysninger og stillingsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til Klinikchef Michael Vestergaard på tlf. 35 45 89 79.

Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation og curriculum vitae, indeholdende dokumentation af plastikkirurgisk og onkologisk erfaring, samt publikationsliste.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 3. maj 2026, kl.24:00.

 

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Rigshospitalet er et røgfrit hospital.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Stine Bastian
    Stine.bastian.01@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Plastikkirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    268152
  • Quick-nr.
    490389
  • Indrykningsdato
    16-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    03-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Stine Bastian
    Stine.bastian.01@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Plastikkirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    268152
  • Quick-nr.
    490389
  • Indrykningsdato
    16-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    03-05-2026
På baggrund af dette job