Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Cheftandlæge søges til Landstandplejen
Er du tandlægefaglig leder med erfaring og søger du nye og spændende udfordringer og ønsker at videreføre tandplejens mål og visioner? Er du god til at så frø og vil du gerne se at det bærer frugt? – Så er det dig vi har brug for.
Stillingen er placeret i Nuuk.
Cheftandlægen sikrer en stærk og synlig ledelse, og har sammen med chefdistriktstandlægerne et fælles ansvar for at fremme det strategiske, administrative, økonomiske og fagligt udviklende arbejde i tandlægedistrikterne. Opgaven er at sikre et samlet sundhedstilbud med fokus på tandområdets ydelser.
Sammen med chefdistriktstandlægerne udøves i et tæt samarbejde med alle mellemledere, hvor de skal sikre de daglige drifts- og udviklingsopgaver.
I tæt samarbejde med chefdistriktstandlægerne og administrativt personale varetages de daglige drifts- og udviklingsopgaver.
Samarbejdet er kendetegnet ved omsorg, tillid, respekt og faglig sparring. Cheftandlægen forventes at være synlig, struktureret og nærværende og arbejder helhedsorienteret med at fremme et godt arbejdsmiljø. Cheftandlægen forventes også at have en dyb faglighed og klinisk erfaring, da der skal svares på mange tandfaglige spørgsmål i det daglige.
En typisk arbejdsdag vil indebære formelle og uformelle møder med lederkollegaer, samarbejdspartnere, kollegaer i regions-, stabs- og områdeledelser og Direktionen. Cheftandlægen vil primært arbejde selvstændigt, med rekruttering af tandlæger, efteruddannelse af alle personalegrupper samt en del koordinerende arbejdsopgaver og daglig drift. Dertil skal lægges samordning og udvikling af Tandområdet.
Du er glad for at arbejde projektorienteret, tværfagligt og har økonomisk flair.
Den offentlige tandpleje i Grønland varetages af Landstandplejen, som er en enhed under Det Grønlandske Sundhedsvæsen.
Landstandplejen er organiseret i 16 distrikter fordelt i Grønland, hvor hvert distrikt har en hovedklinik i byen. I nogle distrikter er der yderligere en eller flere skoleklinikker. Distrikterne ledes hver af en chefdistriktstandlæge, som refererer til Cheftandlægen.
Landstandplejen tilbyder behandling til både børn og voksne og tilbuddet er gebyrfrit for borgere med bopæl i Grønland.
Yderligere beskrivelse af Landstandplejen kan findes HER
Cheftandlægen har det overordnede ledelsesansvar for Landstandplejen, der er normeret til 134 årsværk, og er økonomisk ansvarlig for et årligt budget på godt 79 mio. kr for 2026.
Cheftandlægen refererer direkte til Vicedirektøren for regionerne.
Stillingens funktions- og stillingsbetegnelse kan findes HER
Vi tilbyder:
- En spændende og varierende arbejdsdag i en stor og kompleks organisation
- Samarbejde og sparring med de øvrige ledere og kolleger i Det Grønlandske Sundhedsvæsen både indenfor Landstandplejen og på tværs af fagspecialer.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet tandlæge med ledelseserfaring som leder af en tandklinik, gerne i offentligt regi.
- Har lyst til personaleledelse herunder opmærksomhed på arbejdsmiljø og kompetenceudvikling samt konflikthåndtering.
- Arbejder forebyggende for at løfte tandsundheden hos hele befolkningen.
- Som leder er åbensindet, samarbejdende, fleksibel og kommunikerende
- Kan begå dig i spændingsfeltet mellem politik og faglighed
- Har kendskab til arbejdet og kulturen i Grønland, hvilket vil være en stor fordel.
Om os:
- Respekt, tillid, omsorg og faglighed er Sundhedsvæsenets og dermed Landstandplejens fælles værdier
- Vi registrerer efter OCR, fører elektroniske journaler i vores IT-system COSMIC, samt anvender det digitale røntgensystem VisiQuick. Vi har TRIOS 3D scanner og printer flere steder i landet samt CBCT på to lokationer.
- Vi arbejder på at få implementeret et nyt tandlægefagligt IT-system.
- Du vil møde dygtige og passionerede kollegaer, som har fokus på det gode patientforløb og du vil få udleveret vores håndbøger med information om arbejdet i Grønland både fagligt og personalemæssigt.
- Vi arbejder efter den landsdækkende cariesstrategi, primært indenfor børne- og ungdomstandplejen. Der er klare retningslinjer og procedure at støtte sig til i vores faghåndbog.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. juli 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 17. maj 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Sygeplejefaglig direktør for Regioner Ella Skifte, på tlf. (+299) 482248 eller på e-mail: ELLA@PEQQIK.GL eller ved HR-chef Stine Nørkær på tlf. (+299) 241449 eller e-mail: STNO@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstype
Tandlæge - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Quick-nr.
490424 - Indrykningsdato
17-04-2026 -
Ansøgningsfrist
17-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstype
Tandlæge - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Quick-nr.
490424 - Indrykningsdato
17-04-2026 -
Ansøgningsfrist
17-05-2026