Region Sjælland

Region Sjælland

Smedegade 16, 4000 Roskilde

Sjældent udbudt stilling som sygeplejerske i Børnepsykiatrisk døgnafsnit U3, Roskilde

Stillingen er på 37 timer i blandede vagter og weekendvagter hver 3. weekend. Stillingen er ledig fra 1.5.26. Den ønskes besat senest 1.7.26.

Børnepsykiatrisk afsnit U3

Afsnittet har ni sengepladser til børn til og med 14 år med behov for døgnindlæggelse. Alle børn har en forælder medindlagt.

Der arbejdes ud fra ud fra det enkelte barns behov i en mentaliseringsbaseret, psykodynamisk referenceramme i såvel behandlingstiltag som forståelsesramme. Vores engagerede og erfarne personale i U3 arbejder primært ud fra en miljøterapeutisk tilgang og har kontinuerlig uddannelse og udvikling i dette felt.

Vi arbejder i U3 vedvarende på at udvikle og højne samarbejdsfladen med forældrene. Dette for at øge familiens oplevelse af at blive modtaget og inddraget som en samarbejdspartner, og at tage udgangspunkt i deres naturlige kendskab til barnets vanskeligheder og ressourcer.

De forløb U3 modtager har altid barnets vanskeligheder som det primære fokus. Arbejdet med samspil og dynamik mellem barn og forældre under indlæggelse tager således udgangspunkt i påvirkning af barnets vanskeligheder.

Der er en socialrådgiver fast tilknyttet til afsnittet, og der fokuseres på tæt samarbejde med de relevante kommunale instanser. Desuden er der til afsnittet tilknyttet intern skole, hvor der er mulighed for at opretholde eller genoptage skolegang under indlæggelse.

Personalet i døgnafsnittene er tværfagligt sammensat med hovedvægt at sygeplejersker og pædagoger, der arbejder ud fra en dynamisk, mentaliserende og miljøterapeutisk tilgang og har fokus på kontinuerlig uddannelse og udvikling i dette felt.

Læs meget mere om afsnit U3 Børnepsykiatrisk afsnit U3 - Roskilde - Midt- og Vestsjællands Hospital


Arbejdsopgaver (Sygeplejerske)

• Indgå i det tværfaglige samarbejde omkring de indlagte børn og unge samt deres forældre.

• Miljøterapeutiske opgaver i forbindelse med undersøgelse og behandling

• Sygeplejefaglige opgaver

• Skriftlig dokumentation med fokus på recovery.

• At være med til at skabe en rolig og forudsigelig ramme for de indlagte børn, hvor de får mulighed for at udvikle sig.

• Indgå i det tværfaglige samarbejde omkring de indlagte børn og deres familie, og dér bidrage med pædagogisk indsigt og viden. Ofte foregår store dele af samarbejdet med forældrene.

Kompetencer (Sygeplejerske)

• Autorisation som sygeplejerske

• Børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring

• Fagligt engagement, personlig balance, fleksibilitet og imødekommenhed

• Erfaring, lyst og evne til at arbejde målrettet og struktureret

• Evne og vilje til at arbejde i et tværfagligt, reflekterende miljø med vedvarende nysgerrighed, også på egne reaktioner

• Gerne miljøterapeutisk uddannelse

Vi tilbyder dig

• En grundig introduktion

• En spændende og dynamisk arbejdsplads blandt gode, erfarne kolleger, hvor refleksion og faglig udvikling prioriteres

• Tværfagligt samarbejde i teams

• Der er fokus på godt samarbejde samt gode fysiske rammer

• Mulighed for personlig og faglig udvikling via: Undervisning, temadage og gruppesupervision.

Afsnit U3 ligger i en nyere bygning (2012) i naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord.

I samme bygning er der 20 pladser til indlagte unge på hhv. alment og intensivt afsnit, hvor der også er en modtagelsesfunktion. Vi har tæt samarbejde med vores naboafsnit U1 almen særligt i nattevagter og weekender. Bygningen understøtter på bedste måde de børne- og ungdomspsykiatriske opgaver i relation til døgnregi, herunder både individuel behandling og miljøterapi.


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til overenskomst.

Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest til offentligt brug.

Ansøgningsfrist 15.5.26

Ansættelsessamtaler 21.5.26

Ved interesse er man velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Juul Rasmussen, 24 76 42 33 eller ledende overlæge Mette Ertbjerg Fruensgaard, 93 56 83 45

Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker

Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.

Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.

Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.

Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Mette Rasmussen
    mjpe@regionsjaelland.dk
    58538065
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    051190
  • Quick-nr.
    490452
  • Indrykningsdato
    16-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Mette Rasmussen
    mjpe@regionsjaelland.dk
    58538065
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    051190
  • Quick-nr.
    490452
  • Indrykningsdato
    16-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Konsultationssygeplejerske / Praksissygeplejerske

Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 61A, 4700 Næstved
Sygeplejerske

Opslået
16-04-2026

Ansøgningsfrist
22-05-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Bliv en del af vores distriktspsykiatri i Maribo – vi søger sygeplejerske/pædagog

Psykiatrien  |  Kidnakken 12, 4930 Maribo
Sygeplejerske

Opslået
01-04-2026

Ansøgningsfrist
22-04-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Bliv en del af vores Bostedsteam, hvor arbejdet giver mangfoldige faglige udfordringer. Psykiatrien Syd, Vordingborg

Psykiatrien  |  Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Sygeplejerske

Opslået
16-03-2026

Ansøgningsfrist
20-04-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

BÆLTEFRIT ældrepsykiatrisk sengeafsnit søger en sygeplejerske med interesse for både psykiatri og somatik, S5, Psykiatrien Syd

Psykiatrien  |  Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Sygeplejerske

Opslået
07-04-2026

Ansøgningsfrist
29-04-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

En af vores kære kolleger går på pension – vil du overtage stafetten? Sygeplejerske til Hjerteenheden, SUH, Nykøbing

Nykøbing F. Sygehus  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Sygeplejerske

Opslået
31-03-2026

Ansøgningsfrist
19-04-2026