Region Nordjylland
Hospitalsbyen 1, 9260 Aalborg
Jordemødre søges til fødeafsnittet på Aalborg Universitetshospital
Jordemødre søges til fødeafsnittet på Aalborg Universitetshospital
Bliv en del af et unikt fællesskab – Jordemødre søges til fødeafsnittet på Aalborg Universitetshospital
Drømmer du om at arbejde et sted, hvor faglighed, nærvær og udvikling går hånd i hånd? Hvor du hver dag er omgivet af engagerede kolleger, og hvor dine kompetencer bliver set, brugt og værdsat?
Så har du nu muligheden for at blive en del af vores fantastiske team på fødselsområdet på Aalborg Universitetshospital.
Vi søger både jordemødre til faste stillinger og barselsvikariater – med start 1. juli eller efter aftale.
Hvorfor vælge os?
På Aalborg Universitetshospital får du en arbejdsplads, hvor du ikke bare får et job – du bliver en del af et stærkt, varmt og fagligt inspirerende fællesskab.
Vi er Region Nordjyllands største fødested, og som højt specialiseret afdeling varetager vi årligt forløb for omkring 3.300 gravide, fødende og barslende kvinder og familier. Her får du lov til at bringe din faglighed i spil i et dynamisk miljø med varierede funktioner og plads til både fordybelse og udvikling.
Du får desuden:
- En klinisk jordemodersupervisor i alle vagter som fast sparringspartner
- En personlig tovholder under opstart
- Makkerordning i hver vagt
- Mulighed for faglige kurser, supervision og målrettet kompetenceudvikling
- Teams og arbejdsfællesskaber der afholder gruppemøder med både faglig og socialt indhold
Hos os bliver du en del af et stort, engageret fagfællesskab på ca. 150 dygtige kolleger – jordemødre, sygeplejersker, assistenter, læger og sekretærer – der alle brænder for at skabe trygge, sammenhængende og professionelle fødselsforløb.
Mulighederne hos os
Vi ved, at et langt arbejdsliv indeholder skiftende behov og interesser. Derfor har vi stort fokus på fleksibilitet og mulighed for at kombinere funktioner efter dine ønsker. Det betyder, at du kan ønske kombinationer mellem eksempelvis:
- Fødegang og jordemoderkonsultation
- Fødegang og fødemodtagelse
- Fødegang og barsel
Langt de fleste af vores jordemødre arbejder i netop sådanne kombinationsstillinger – og det skaber både faglig variation, udvikling og trivsel.
Vi prioriterer uddannelse højt, og som jordemoder hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor læring og udvikling er en naturlig del af hverdagen.
Hvem er du?
Du er uddannet jordemoder og trives i et fagligt stærkt miljø, hvor teamwork, tryghed og professionalisme er i fokus.
Du elsker arbejdet på fødestuen – bliver høj af at danne nye relationer og fungerer godt både i obstetrisk komplicerede forløb og i ved de fødsler hvor det der fylder mest, bare er ”at være der”
Det vigtigste for os er, at du:
- Har lyst til at blive en del af et engageret og omsorgsfuldt team
- Bidrager til et positivt og udviklende arbejdsmiljø
- Brænder for at skabe trygge, sammenhængende fødselsforløb
Vores værdier
Bygger på regionens I-TOP værdier, og vi har et stort fokus på at skabe gode sammenhængende patientforløb, og vi løser opgaverne med empati for kvinderne, familierne og deres pårørende.
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads med høj faglighed, hjertevarme og humor
- Et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor alle bidrager
- Et kvalitetsniveau, hvor vi sikrer én jordemoder til én fødende
- Et arbejdsmiljø, hvor psykisk og fysisk trivsel prioriteres højt
- Supervision ved uddannede supervisorer i faste gruppeforløb
- Et unikt samarbejde mellem AMR, TR og ledelse – baseret på åbenhed, respekt og tillid
- En afdeling, hvor idéer får lov at spire, og hvor din stemme tæller
Og sidst, men absolut ikke mindst:
Verdens bedste kolleger og en arbejdsplads, hvor man har lyst til at komme – hver dag.
Ansøgning
Vi ønsker at gøre ansøgningsprocessen mere personlig og levende. Derfor beder vi dig om at vedlægge en kort videopræsentation sammen med dit CV.
Din ansøgning skal bestå af:
- Et kort videoklip (maks. 2 minutter), hvor du fortæller, hvorfor du søger stillingen, og hvad du kan bidrage med som jordemoder hos os
- Et opdateret CV
I videoen er vi særligt interesserede i at høre om din motivation for at søge stillingen, dine faglige styrker og hvordan du ser dig selv bidrage til vores afdeling og det gode patientforløb.
Vi ser frem til at få et indtryk af dig – både fagligt og personligt.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.
Bemærk: Aalborg Universitetshospital flytter d. 03.05.26 ud i Hospitalsbyen i Aalborg Øst.
Oplysninger
Vil du vide mere om jobbet?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os:
Arianne Brandborg Nørhave, konstitueret vicechefjordemoder
Tlf.: 20 73 07 50
E-mail: a.noerhave@rn.dk
Luise Gråkjær Andersen, vicechefjordemoder
Tlf.: 51 22 63 48
E-mail: luga@rn.dk
Proces
Ansøgning, CV samt andre relevante bilag sendes elektronisk.
Ansøgningsfrist: 17. maj 2026
Ansættelsessamtale: Forventes snarest herefter
Tiltrædelse: 1. juli 2026
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Arianne Brandborg Nørhave
a.noerhave@rn.dk - Adresse
Hospitalsbyen 1, 9260 Aalborg - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
143677 - Quick-nr.
490463 - Indrykningsdato
17-04-2026 -
Ansøgningsfrist
17-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hospitalsbyen 1, 9260 Aalborg -
Kontaktperson
Arianne Brandborg Nørhave
a.noerhave@rn.dk - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
143677 - Quick-nr.
490463 - Indrykningsdato
17-04-2026 -
Ansøgningsfrist
17-05-2026