Region Hovedstaden
Digevej 110, 2300 København s
Interesserer du dig for medicinsk og psykiatrisk sygepleje evt. med klinisk vejleder funktion – så kom og bliv sygeplejerske på Afsnit E1, Psykiatrisk Center Amager!
Psykiatrisk Center Amager – ligger på Digevej 110, 2300 Kbh S. meget tæt på Sundby Metro station.
Vores patienter er gennemsnitligt indlagt ca. 25 døgn – hvilket giver mulighed for fordybelse og opfølgning på iværksatte indsatser. På afdeling for ældrepsykiatri ydes der sygepleje med udgangspunkt i relations arbejde og nærvær.
På afdeling E1 – møder du en blandet patientgruppe i alderen +65 år. Fagligt udfordres du af en spændende kombination af psykiatriske, somatiske og sociale problemstillinger.
- Vi arbejder på baggrund af kognitiv miljøterapi og søger en høj grad af involvering af patienter, pårørende/netværk. I det daglige samarbejde er der mange tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere.
- Vi har ugentlig undervisning og refleksion, lægeundervisning, tværfaglige patientgennemgangs møder, ugentlig supervision og miljøterapeutisk møde m.m.
- Vi har gode kursus og uddannelsesmuligheder. Nøglepersonsfunktioner og flere typer af netværksgrupper på centeret.
- Der udarbejdes individuelt introduktionsforløb, og introduktionen varetages af mentor
Afdelingen – rammer og opgavebeskrivelse
Du bliver en del af en akut afdeling, hvor vi har plads til 14 patienter, der alle har enestuer med eget toilet og bad. Vi implementerer aktuelt koordinerende kontaktperson funktion.
- Vi har også en fast overlæge tilknyttet afdelingen.
- Hverdagen kan være travl, men spændende – vi yder helhedspleje, som tager udgangspunkt i en recovery og rehabiliterende tilgang.
- Medarbejdergruppen består af en god blanding af erfarne og nyere kollegaer, som er gode til at sparre med hinanden og lære fra sig.
- Vi har både faste nat- og aftenvagter, så vagtbyrden svarer til ca. 4 vagter om måneden. Vi arbejder gennemsnitligt hver tredje weekend over en normtid på 24 uger. Weekenderne kan lægges i et rul på 3/3 eller 2+4.
- Hos os vil du ikke mangle faglige udfordringer. Vi sætter en ære i at løse patientens problemstillinger bedst muligt i både et tværfagligt, og tværsektorielt samarbejde og ikke mindst med en høj grad af involvering af patient og pårørende/netværk.
Din hverdag hos os
Som sygeplejerske bliver du en del af et kontaktpersonteam, hvor du bliver koordinerende kontaktperson for en patient og daglig kontaktperson i dagvagt for gennemsnitligt 3 patienter. Kontaktpersonen skal sikre en velstruktureret hverdag, hvor tilgangen er baseret på tillid, relation, samarbejde og dialog.
Hverdagen vil være præget af et godt og ligeværdigt tværfagligt samarbejde med læger, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut og psykolog.
Dine opgaver består bl.a. af;
- Pleje og behandling
- Deltage i lægesamtaler
- Foretage støttende individuelle samtaler samt planlægge pårørendesamtaler
- Arbejde aktivt med tilbud om aktiviteter, som er individuelt tilrettelagt i samarbejde med patienten og ergo eller fysioterapeut
- Kontakt til tværsektorielle samarbejdspartnere og ambulant psykiatri
- I weekends, vagter og helligdage, vil du have ansvarshavende sygeplejefunktion. Du modtager introduktion til funktionen ved din mentor og om aftenen hr vi et møde på tværs af sengeafsnittene for ansvarshavende sygeplejersker, som fokuserer på sparring.
- Centeret har et korps af FOBI-medarbejdere – som kan rådgive og vejlede i langt de fleste opgaver. Herforuden er der trissefunktioner på B1/B2 og C3 om natten.
- Medvirke til at undervise og vejlede studerende.
- Medvirke til at implementere nye tiltag.
Vi tilbyder
- En rolig hverdag, med nogle tvangsmedicineringer men meget få eskalerende tvangssituationer.
- En tildelt mentor, som forestår din introduktion på baggrund af et individuelt udarbejdet introduktionsprogram. Som ny medarbejder i psykiatrien vil du skulle følge en obligatorisk kursuspakke, som består af E-learning og flere kurser. Du deltager bl.a. på fælles introduktion, konflikthåndteringskursus og Godt på vejen i psykiatrien1 m.fl.
- Du får mange dygtige og erfarne kollegaer, som altid er klar til at hjælpe eller sparre med dig.
- Evt. mulighed for klinisk vejleder funktion for sygeplejestuderende.
Hvem søger vi?
Vores nye kollega er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation. Vi kan desværre ikke tilbyde evalueringsansættelser.
Vi ønsker at finde en kollega, der er innovativ og som ønsker at udvikle både somatiske og psykiatriske kompetencer. Derudover søger vi dig som:
- Har lyst til at arbejde og yde omsorg for ældre patienter med psykiske lidelser.
- Har gode samarbejdsevner og ser styrke i at arbejde tværfagligt og bidrage til det gode arbejdsmiljø.
- Vil arbejde recovery og rehabiliterende på baggrund af patient aktiviteter og patient involvering
Dine løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse pr. 1. juni 2026 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Interesseret?
Har vores opslag vakt din interesse, eller har du yderligere spørgsmål, så ring til oversygeplejerske Tina Pharao Munk, på tlf. 2138 7855. Vi giver gerne en rundvisning i afdelingen efter aftale.
Pr. 1. januar 2026 er Psykiatrisk Center Glostrup organisatorisk en del af Amager og Hvidovre Hospital.
Send din ansøgning!
Send os din ansøgning, CV, samt uddannelsesbevis senest d. 01. maj 2026.
Samtaler afholdes løbende.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager -
Kontaktperson
Tina Pharao Munk
tina.munk.01@regionh.dk - Adresse
Digevej 110, 2300 København s - Stillingstyper
Sygeplejerske, Klinisk vejleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
268174 - Quick-nr.
490466 - Indrykningsdato
17-04-2026 -
Ansøgningsfrist
01-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager - Adresse
Digevej 110, 2300 København s -
Kontaktperson
Tina Pharao Munk
tina.munk.01@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske & Klinisk vejleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
268174 - Quick-nr.
490466 - Indrykningsdato
17-04-2026 -
Ansøgningsfrist
01-05-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Er du sygeplejerske, der søger spændende udfordringer i arbejdet med patienter fra andre kulturer med psykiske lidelser?
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 21, 2750 Ballerup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
07-04-2026Ansøgningsfrist
21-04-2026 -
Afsnit 6 åbner igen - og vi mangler dig, sygeplejersken som byder ind med sin faglighed og et godt grin
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 6, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
13-04-2026Ansøgningsfrist
27-04-2026 -
Klinisk underviser til Lunge og Infektionsmedicinsk Afdeling på Nordsjællands Hospital
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Klinisk vejlederOpslået
13-04-2026Ansøgningsfrist
04-05-2026 -
Vi er med på moden og genbruger vores stillingsopslag. Storken pendler stadig og afdelingen udvider.
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
27-03-2026Ansøgningsfrist
23-04-2026 -
Sygeplejerske til Afsnit for børn og unge med Infektions, transplantations – og Organsygdomme på Rigshospitalet
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
24-03-2026Ansøgningsfrist
19-05-2026