BUA Klinik for Spiseforstyrrelser AUH
Palle Juul-Jensens Blvd. 99, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
To psykologer til Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS), Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, AUH - Skejby.
Vi søger 2 psykologer til Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS), Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, AUH, Skejby pr. 1. juli eller snarest derefter. 37 timer om ugen.
Har du lyst til at være en del af et ambulatorie, hvor din primære opgave bliver psykoterapeutisk behandling af moderate-svære spiseforstyrrelser hos børn og unge, har du nu muligheden, da vi søger to engagerede psykologer til faste fuldtidsstillinger.
Den ene stilling vil være fordelt mellem klinik og forskning – i perioder ligeligt men med behov for fleksibilitet og variation i fordelingen ift. både forskningsdesign samt afsnittets samlede opgaveløsning.
Om klinikken
Klinikken varetager sammen med Sengeafsnit for Spiseforstyrrelser den hospitalsbaserede psykiatriske behandling af børn og unge med moderate til svære spiseforstyrrelser.
Vi er en klinik fordelt på to matrikler i Region Midtjylland med et stort team i Skejby (AUH) og et mindre i Gødstrup (RHG). Stillingen er som udgangspunkt tilknyttet Skejby, men vi arbejder tæt sammen i hverdagen omkring fælles patientforløb, supervision, undervisning, personalemøder mv.
Klinikken er præget af høj faglighed, vedvarende udviklingsfokus og en lang tradition for specialiseret behandling af spiseforstyrrelser.
Behandlingsmetoden er primært familiebaseret behandling (FBT), hvor familien ses som den vigtigste ressource; og behandlingen støtter familiens muligheder for at hjælpe barnet ud af spiseforstyrrelsen. Man skal indstille sig på at arbejde ambulant med alvorligt syge børn/unge og deres familier i et terapeutisk felt, der kan være præget af høj emotionalitet men også altid udviklingsmuligheder.
I den ambulante behandling er der et tæt samarbejde med vores sengeafsnit, pædiatrien, den øvrige børne- og ungdomspsykiatri, bosteder samt kommunale aktører.
Vi arbejder tværfagligt og har følgende faggrupper ansat: psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere, diætist, social- og sundhedsassistent og ergoterapeut. Uanset faggruppe deler vi alle glæden ved et tæt og humoristisk arbejdsfællesskab, hvor vi er i konstant bevægelse, men hvor vi også forstår værdien af at reflektere sammen for kunne bevare roen og skabe udvikling.
Dine kliniske opgaver – begge stillinger
- Selvstændigt varetage længerevarende behandlingsforløb med familier, hvor barnet har en alvorlig spiseforstyrrelse
- Udredning af spiseforstyrrelser, herunder psykopatologisk screening og vurdering af komorbiditet
- Sikre og koordinere samarbejde med professionelle netværk omkring familien, herunder afholde netværksmøder
- Bidrage til faglig udvikling og kompetenceudvikling i psykologgruppen og i afsnittet
- På sigt varetage intern og ekstern supervision samt undervisnings- og rådgivningsopgaver afhængigt af dine kompetencer
Forskningsmæssige opgaver – tilknyttet den ene stilling
- I samarbejde med ledelse, kolleger og øvrige samarbejdspartnere at udvikle og beskrive forskningsprojekter med fokus på behandlingsprocesser og familiernes oplevelser
- Ansvar for kvalitativ forskning; herunder planlægning og gennemførelse af interviews, fokusgrupper mv. samt analyser af kvalitative data ved anvendelse af relevante metoder
- Formidling og præsentation af forskningsresultater i videnskabelige artikler, rapporter, faglige møder mv.
- Bidrage til ansøgninger om forskningsmidler
Til begge stillinger forventer vi, at du
- er uddannet cand.psych., gerne færdig med klinisk praksisuddannelse og eventuelt specialistgodkendt
- har en vis erfaring med/interesse for udredning og behandling af særligt spiseforstyrrelser men også et bredt spektrum af emotionelle, kognitive, relationelle og adfærdsmæssige problemstillinger
- kan arbejde struktureret og selvstændigt, samtidig med at du er åben og loyal i samarbejdet
- har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt
- er fleksibel og samarbejdsorienteret i tværfaglige sammenhænge
- har interesse i komplekse problemstillinger
Vi tilbyder
- Grundig introduktion og mentorordning
- Kontinuerlig supervision og tæt kollegial sparring på dine arbejdsopgaver
- Et arbejdsfællesskab med højt specialiseret behandling baseret på tværfagligt samarbejde
- Et engageret, humoristisk og fagligt kvalificeret behandlerteam
- Et afsnit og en kollegagruppe, der arbejder sammen om et godt arbejdsmiljø
- En dynamisk og medinddragende kultur med fokus på behandlingskvalitet og kompetenceudvikling.
- Mulighed for deltagelse i undervisning og temadage
Ansøgning og kontakt
Angiv hvilken stilling, du søger.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsledende specialpsykolog Anette Hollesen anette.hollesen@ps.rm.dk, mob: 2133 7088 eller psykologfaglig koordinator Josephine Maria Brandstrup JOSEBR@rm.dk. mob: 2364 5863
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest- og/eller straffeattest.
Ansøgningsfrist: 15. maj 2026
Ansættelsessamtaler forventes gennemført: 1. juni 2026
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1/12-2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere.
Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling - Aarhus Universitetshospital
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Anette Hollsesen
2133 7088 - Adresse
Palle Juul-Jensens Blvd. 99, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
64801 - Quick-nr.
490558 - Indrykningsdato
21-04-2026 -
Ansøgningsfrist
15-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Blvd. 99, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus -
Kontaktperson
Anette Hollsesen
2133 7088 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
64801 - Quick-nr.
490558 - Indrykningsdato
21-04-2026 -
Ansøgningsfrist
15-05-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Spændende stilling som specialpsykolog til sengeafsnit i Afdeling for Psykoser, AUH Skejby
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
PsykologOpslået
26-03-2026Ansøgningsfrist
20-05-2026 -
Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri søges til ambulant skolebørnsafsnit i BUA, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
PsykologOpslået
25-03-2026Ansøgningsfrist
01-05-2026 -
Psykolog til Team for OCD & Angst ved Regionshospitalet Gødstrup, Psykiatrien
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
PsykologOpslået
16-04-2026Ansøgningsfrist
03-05-2026 -
Specialpsykolog til Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling (TIB), AUH Psykiatrien
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus
PsykologOpslået
14-04-2026Ansøgningsfrist
03-05-2026 -
Psykologer til faste stillinger søges til Team for Affektive lidelser - Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
PsykologOpslået
16-04-2026Ansøgningsfrist
10-05-2026