Region Syddanmark
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Overtandlæge eller Specialtandlæge søges - fleksible arbejdstimer efter eget ønske
Er du klar til en fagligt udfordrende stilling som overtandlæge eller specialtandlæge ved Kæbekirurgisk Afdeling på Esbjerg Sygehus?
- Så søger vi lige nu en engageret og fagligt stærk overtandlæge eller specialtandlæge til vores klinik. Hos os får du i høj grad mulighed for at præge din egen arbejdsdag, da vi tilbyder fleksible arbejdstimer, hvor du selv har indflydelse på, hvor mange timer du ønsker at arbejde.
Vi søger en ambitiøs overtandlæge eller specialtandlæge, der vil bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af afdelingen i samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Om stillingen
Som overtandlæge eller specialtandlæge har du en central rolle i tandlægegruppen, og bidrager aktivt til afdelingens samlede faglige og organisatoriske udvikling. I tæt samarbejde med afdelingens ledelse deltager du i opgaveprioritering, organisatorisk drift samt afdelingens arbejde med uddannelse og forskning.
Afdelingen er kendetegnet ved et stærkt tværfagligt samarbejde, og et tæt dagligt kollegialt fællesskab på tværs af faggrupper. Du forventes at indgå aktivt i dette fællesskab med initiativ og engagement samt medvirke til løbende optimering af udredning og behandling med fokus på patientoplevet kvalitet i overensstemmelse med hospitalets mål og visioner. Med din faglige profil bidrager du til at styrke den fælles faglige stolthed i afdelingen.
Stillingen er vagtfri.
Faglige fokusområder
Afdelingen løser alle opgaver på hoved- og regionsfunktionsniveau, og afdelingens kerneopgaver er korrektiv og rekonstruktiv kirurgi. Det forudsættes, at du har interesse for og ønsker at bidrage aktivt til udviklingen af disse fagområder. Regionstandplejen er desuden en del af afdelingens opgaveportefølje.
Planlægning og opgaveløsning sker i tæt samarbejde med ingeniørerne i afdelingens 3D-laboratorium, og dette vil være en naturlig del af din daglige praksis. Du får mulighed for at medvirke til implementering og videreudvikling af nye metoder og teknologier inden for 3D- og AI-baserede løsninger.
Har du interesse for oral medicin, vil du få gode muligheder for at udvikle dine kompetencer inden for området, da afdelingen modtager et stort antal patienter henvist med orale medicinske problemstillinger.
Uddannelse og forskning
Afdelingen har en høj uddannelsesprofil, hvor uddannelsesopgaven er en integreret del af det daglige arbejde med inddragelse af alle medarbejdere. Vi deltager i hoveduddannelsen af de kæbekirurgiske kursister, og har du særlig interesse for uddannelse, vil rollen som uddannelsesansvarlig være en naturlig mulighed.
Afdelingen har ligeledes en stærk forskningsprofil, og det forventes, at du deltager aktivt i forskningsprojekter både egne og fælles med mulighed for vejledning. Du vil dermed bidrage til at repræsentere afdelingen både nationalt og internationalt.
Kvalifikationer
Vi søger en overtandlæge eller specialtandlæge, der:
- har specialtandlægeuddannelse i tand-, mund- og kæbekirurgi
- har en stærk faglig forankring i specialet
- gerne har kompetencer inden for korrektiv og rekonstruktiv kirurgi
- gerne har interesse for uddannelse
Du ser medarbejderne og arbejdsmiljøet som afdelingens vigtigste ressource. Som person er du engageret, lydhør, respektfuld og trives med at opbygge tillidsfulde relationer i en kompleks tværfaglig organisation. Du har høje ambitioner på patienternes vegne og arbejder evidensbaseret og forskningsunderstøttet i klinikken. Du har samtidig ambitioner på organisationens vegne.
Om afdelingen
Kæbekirurgisk Afdeling har et stort behandlingsflow inden for ortodontisk kirurgi, rekonstruktiv kirurgi og oral medicin. Afdelingen varetager desuden kirurgiske opgaver for Regionstandplejen i Region Syddanmark.
Klinisk forskning er en integreret del af afdelingens arbejde og omfatter blandt andet en ph.d.-studerende, en forskningsansvarlig professor samt en lektor ved Syddansk Universitet.
Afdelingen råder over et veletableret 3D-laboratorium, som understøtter virtuel behandlingsplanlægning og 3D-print og samarbejder med både hospitalets øvrige afdelinger og eksterne partnere.
Afdelingen er aktuelt bemandet med cheftandlæge, chefsygeplejerske, overtandlæger, specialtandlæger, videreuddannelsessøgende, forsknings- og udviklingspersonale, oversygeplejerske, sygeplejersker og sekretærer. Der er fem fuldt udstyrede ambulatorier/klinikker, selvstændigt røntgenafsnit samt operationsafsnit med to lejer til generel anæstesi. Patienterne er indlagt på kæbe- og ortopædkirurgisk sengeafsnit.
Yderligere oplysninger
Der er ansøgningsfrist d. 6. maj 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtale d. 13.maj 2026.
Tiltrædelse 1. september 2026 eller efter aftale.
Du er også velkommen til at søge yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte chefsygeplejerske Døne Bagdat tlf. 21575142.
Løn- og ansættelsesforhold efter forhandling og i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.
Du kan læse mere om Esbjerg og Grindsted Sygehus HER og om Kæbekirurgisk Afdeling HER.
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg -
Kontaktperson
Døne Bagdat
done.bagdat@rsyd.dk - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg - Stillingstype
Tandlæge - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
235674 - Quick-nr.
490564 - Indrykningsdato
21-04-2026 -
Ansøgningsfrist
06-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Døne Bagdat
done.bagdat@rsyd.dk - Stillingstype
Tandlæge - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
235674 - Quick-nr.
490564 - Indrykningsdato
21-04-2026 -
Ansøgningsfrist
06-05-2026