Region Syddanmark
Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C
Vikar til Psykiatriens Botilbudsteam
”Mange mennesker med psykiske lidelser oplever, at deres forløb er præget af utilstrækkeligt samarbejde og utilstrækkelig vidensdeling og koordination mellem den regionale psykiatri og socialpsykiatrien”
Botilbudsteamet på Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg tilbyder udgående ambulant psykiatrisk behandling til borgere, der bor på botilbud og som har svær og kompleks psykisk sygdom. Derudover er det også en opgave at tilbyde sundhedsfaglig rådgivning og sparring til personalet på botilbuddene.
Da en af vores sygeplejersker skal på specialuddannelsen, søger vi en vikar med en høj faglighed og en høj grad af selvstændighed, samarbejdsevner og kreativitet. Din faglige baggrund kan være sygeplejerske, socialrådgiver eller ergoterapeut, og dine opgaver vil være som behandler.
Da vi er et område i en rygende udvikling, arbejder vi fokuseret med kompetenceudvikling, så du og dine kollegaer får de bedste muligheder for at løse opgaven.
Arbejdsområder
Teamet består af 4 sygeplejersker og en overlæge. Vi har base i Odense, men dækker botilbud på Fyn (fraset Middelfart og Assens Kommuner). Teamet vil være forankret i psykoseområdet, men arbejder tæt sammen med alle 18 teams i Lokalpsykiatri Odense og Svendborg.
Vi søger en vikar med følgende kvalifikationer
- Psykiatrisk erfaring, gerne fra botilbud, psykiatrisk døgnafsnit eller ambulant psykiatri
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret, ansvarsfuldt og målrettet
- Kan prioritere egen tid og balancere den enkelte patients behov med teamets ressourcer
- Kan opsøge sparring og hjælp ved kollegaer og teamets læge
- Stærk på samarbejde og koordination
- Pædagogiske kompetencer
- Er en stærk formidler
Det med småt
Det er en givende stilling, men også en stilling med høje følelsesmæssige krav, så du skal kunne balancere nærhed og afstand i det terapeutiske arbejde. Du vil være meget udkørende, så du skal trives i dit eget selskab.
Vi tilbyder
- Et afvekslende job med mulighed for at gøre en forskel for en gruppe sårbare mennesker
- At du bliver en del af en engageret gruppe kollegaer med et stærkt samarbejde
- At du får stor selvstændighed i det daglige arbejde
- At du får mulighed for at bruge din faglighed i en tværfaglig kontekst
- Supervision, sparring, undervisning og relevante kurser
Vi bor i Odense
Du får kontor i Lokalpsykiatri Odenses lokaler beliggende på Toldbodhusevej, men vil køre ud til de fynske botilbud, når det er nødvendigt. Afdelingen har rygeforbud i arbejdstiden. Det er en forudsætning, at du har kørekort, afdelingen har tjenestebiler, som bruges ved kørsel.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til oversygeplejerske Jimmy Caspersen på 21 93 6458
Bliver du i tvivl om, hvad psykiatrisk sygepleje er?
Det skal du ikke være bekymret for! - Der er nemlig i 2024 udarbejdet en sygeplejefaglig referenceramme, der skal tydeliggøre hvordan der arbejdes med Psykiatrisk sygepleje når man er ansat som sygeplejerske eller social og sundhedsassistent i Psykiatrisygehuset.
Den sygeplejefaglige referenceramme er udarbejdet med henblik på at tydeliggøre hvad Psykiatrisk sygepleje består af. Formålet er at inspirere medarbejderne i deres arbejde med den konkrete patient, skabe fælles sprog og faglig dialog mellem kollegaer og studerende.
Læs mere her
Sygeplejefaglig referenceramme - en ramme for psykiatrisk sygepleje (psykiatrienisyddanmark.dk)
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning i henhold til gældende overenskomst og aftalen om lokal løndannelse, hvorfor denendelige lønansættelse sker på baggrund af forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er på 37 timer med forventet opstart 1/7-2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist
Søndag d. 5/5-2026
Vi forventer at holde samtaler fredag d. 8/5-2026 om eftermiddagen.
OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark. Vi varetager både behandling af borgere med fysiske og psykiske sygdomme i hospitaletsnær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder.
OUH er et af landets største sygehuse og har ca. 13.000 medarbejdere. Hos os bliver du en del af fremtidens sundheds- og sygehusvæsen, hvor vi sætter patienten først og har fokus på patientforløb, høj faglighed, udvikling og trivsel.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense -
Kontaktperson
Ida Rasmussen
Ida.rasmussen3@rsyd.dk - Adresse
Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
235673 - Quick-nr.
490572 - Indrykningsdato
21-04-2026 -
Ansøgningsfrist
05-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense - Adresse
Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Ida Rasmussen
Ida.rasmussen3@rsyd.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
235673 - Quick-nr.
490572 - Indrykningsdato
21-04-2026 -
Ansøgningsfrist
05-05-2026