Region Sjælland
Fælledvej 11, 4200 Slagelse
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til aftenvagt i kirurgisk akut station
Ønsker du at arbejde indenfor det akutte kirurgiske speciale i et afsnit med fokus på godt arbejdsmiljø og kompetenceudvikling af den enkelte?
Har du lyst til at arbejde i et afsnit, hvor du dagligt udfordres fagligt?
Hvor der er plads til at være ambitiøs inden for den akutte kirurgiske sygepleje?
Hvor du har mulighed for at udvikle og uddanne dig til at kunne yde sygepleje til den kirurgiske patient.
Så har du mulighed for at blive vores nye kollega.
Hos os får du:
God introduktion og målrettet oplæring med mentorordning
Mulighed for indflydelse på den faglige udvikling og deltagelse i forbedringsprojekter
Deltagelse på skill stations flere gange henover året
En blanding af ungt og erfarent personale, der anerkender hinandens forskelligheder
Gode kollegaer der vægter humor højt, er imødekommende og vil tage godt imod dig
Et afsnit der har fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø hver dag
Lidt om den kirurgiske station:
Den kirurgiske station er en selvstændig enhed i akutafdelingen, som hører under kirurgisk ledelse med plads til 10 akut kirurgiske patienter.
Patienterne er fordelt på henholdsvis 7 sengepladser og 3 fasttrack stole.
En stor del af de akutte kirurgiske patienter færdigbehandles i forbindelse med deres indlæggelse i den kirurgiske station og udskrives herfra. Ved behov for behandling i mere end 72 timer overflyttes patienten til videre behandling på vores kirurgiske afdeling. Vi vægter et godt samarbejde mellem kirurgisk sengeafdeling og den kirurgiske akut station.
Arbejdet i den kirurgiske station bygger på høj faglighed, samarbejde, tværfaglighed, engagement og fleksibilitet.
Stationen er bemandet af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Enkelte af dem er ansat til kun at være i den kirurgiske station mens resten arbejder kombineret både i vores kirurgiske sengeafdeling og den kirurgiske akut station.
Der er dagligt højt fremmøde af kirurgiske læger, som i samarbejdet med plejepersonalet sikrer god pleje og behandling af den akutte kirurgiske patient.
Vi søger en sygeplejerske eller SSA med interesse for den akut kirurgiske patient til fast aftenvagt på 37 timer og weekendvagt hver anden eller hver anden hver fjerde. Andet timeantal kan aftales.
Du er velkommen til at kigge forbi, så giver vi en kop kaffe. Ellers kan yderligere oplysninger om as og afdelingen fås ved henvendelse til oversygeplejerske Susan Oxenbøll Jensen på tlf: 93567582 eller oversygeplejerske Dea Guillaume Pilegaard på tlf: 40249619.
Opstart d.1/7-26 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist d.13 maj 2026.
Samtaler afholdes d.19/5 og d.20/5.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker
Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.
Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.
Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.
Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Susan Jensen
soje@regionsjaelland.dk
58559851 - Adresse
Fælledvej 11, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
051369 - Quick-nr.
490581 - Indrykningsdato
21-04-2026 -
Ansøgningsfrist
13-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 11, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Susan Jensen
soje@regionsjaelland.dk
58559851 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
051369 - Quick-nr.
490581 - Indrykningsdato
21-04-2026 -
Ansøgningsfrist
13-05-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
BÆLTEFRIT ældrepsykiatrisk sengeafsnit søger en sygeplejerske med interesse for både psykiatri og somatik, S5, Psykiatrien Syd
Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
SygeplejerskeOpslået
07-04-2026Ansøgningsfrist
29-04-2026 -
Hæmatologien flytter ! - vil du være med til at nyde udsigten i Køge ?- og udsigt til udvikling og fælleskab?
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
16-04-2026Ansøgningsfrist
30-04-2026 -
Vil du være med dér, hvor sygeplejen gør en forskel? Vi søger en sygeplejerske til Hæmatologisk afdeling, afsnit M, Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
13-04-2026Ansøgningsfrist
27-04-2026 -
Dagkirurgisk sygeplejerske til fast stilling i Dagkirurgisk Afsnit, Anæstesiologisk Afdeling, SUH, Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
21-04-2026Ansøgningsfrist
18-05-2026 -
Sygeplejerske der er mere B end A-menneske søges til kirurgisk afdeling nedre team SUH.
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
24-03-2026Ansøgningsfrist
24-04-2026