Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Tandlæge / skoletandlæge / cand.odont. søges til Nuuk Tandpleje

Vil du arbejde med tandpleje i en by, hvor naturen er storslået, hverdagen varieret og fagligheden i fokus?

Nuuk Tandpleje søger en engageret tandlæge til et spændende og alsidigt job, hvor du møder patienter i alle aldre og får mulighed for både faglig udvikling og tæt samarbejde med dygtige kolleger.

Ansættelse

Vi tilbyder en ansættelse på ét år med start d. 1. august 2026. Varighed kan aftales, og der er mulighed for forlængelse.
For tandlæger med ret til selvstændigt virke kan vi også tilbyde en kortere ansættelse på 3 måneder.

Vi søger dig, der:

  • Er tandlæge med ret til selvstændigt virke, skoletandlæge eller cand.odont. 
  • Har interesse for både børne-, ungdoms- og voksentandpleje 
  • Trives med en varieret arbejdsdag og brede faglige opgaver 

Vi tilbyder:

  • Et tæt og velfungerende samarbejde med engagerede kolleger 
  • Gode muligheder for faglig sparring og udvikling 
  • En fuldt digitaliseret og moderne klinik 
  • En alsidig hverdag, hvor du arbejder med både forebyggelse og behandling på tværs af alle aldersgrupper 

Om jobbet

Som tandlæge i Nuuk får du en bred patientkontakt – fra små børn til ældre borgere. Dine opgaver spænder fra forebyggende arbejde til behandlinger af forskellig kompleksitet, hvilket giver en fagligt spændende og varieret hverdag.

Om Nuuk Tandpleje

Nuuk Tandpleje består af en centraltandklinik og to filialklinikker. Her arbejder 9 tandlæger, 6 tandplejere, 4 tandteknikere samt 20 klinikassistenter og elever.
Vi arbejder efter en landsdækkende cariesstrategi inden for børne- og ungdomstandplejen, hvilket sikrer klare rammer og faglig retning i dit arbejde

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 1. august 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 22. maj 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved chefdistriktstandlæge Sabina Eugenius på tlf. (+299) 34 84 84 eller på e-mail: SAEU@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

 

Søg denne stilling

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstype
    Tandlæge
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Quick-nr.
    490585
  • Indrykningsdato
    21-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstype
    Tandlæge
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Quick-nr.
    490585
  • Indrykningsdato
    21-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Grønland der minder om dette

Jobbet ligger i Grønland

Cheftandlæge søges til Landstandplejen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Tandlæge

Opslået
17-04-2026

Ansøgningsfrist
17-05-2026

Jobbet ligger i Grønland

Vi søger tandlæger til Grønland!

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Tandlæge

Opslået
21-04-2026

Ansøgningsfrist
28-05-2026