Region Nordjylland

Region Nordjylland

Hospitalsbyen 7, 9260 Gistrup

Sygeplejerske med funktion som souschef søges til sengeafsnit for børne- og ungdomspsykiatri

 

Er du sygeplejerske og har lyst til at prøve kræfter med ledelse, så se her.

Vi søger en dedikeret sygeplejerske, som kan varetage souscheffunktion i en hverdag, hvor dagene sjældent ligner hinanden.

Patienterne, der indlægges i Børne- og Ungdomspsykiatrien har psykiske udfordringer, der gør det svært for dem at få hverdagen til at fungere derhjemme. Hos os har du mulighed for at gøre en forskel for patienter og deres pårørende i en svær periode af deres liv, hvor der er brug for trygge og professionelle rammer. I sengeafsnittet varetages akutte og elektive indlæggelser af børn og unge i alderen 12-17 år, som har sværere psykiatriske sygdomme og udviklingsforstyrrelser med komorbiditet. Når vi i maj flytter til nye rammer i Hospitalsbyen, opnormeres antallet af sengepladser til 12.

Som souschef har du en vigtig rolle i at understøtte den daglige drift gennem koordinering og med fokus på patientperspektivet. Dagene kalder ofte på fleksibilitet og gode samarbejdsevne, hvor opgaver løses med åbenhed og gennemsigtighed.

Ledelsen består af ledende overlæge samt ledende oversygeplejerske, som også varetager ledelse i sengeafsnit for spiseforstyrrelser. Der vil være en souschef tilknyttet hvert sengeafsnit. Selvom afsnittene dækker forskellige diagnostiske og behandlingsmæssige områder, står de på et fælles fagligt fundament - den mentaliseringsbaserede tilgang. Det fælles faglige ståsted og den fælles afsnitsledelse vil sikre et tæt og konstruktivt samarbejde afsnittene i mellem, og det vil muliggøre gode og fleksible forløb med patienten i centrum.

 

Om jobbet

I begge afsnit arbejder vi med udgangspunkt i den psykiatriske sygepleje, hvor vi har fokus på patienternes individuelle behandling og behov gennem kontaktpersonsordning. Vi arbejder ud fra miljøterapeutiske principper, hvor inddragelse af patienten i forløbet står i centralt i arbejdet.

Som souschef vil du være gennemgående i afsnittet ift. den daglige drift, hvor opgaveløsning med fokus på ressourcer og kompetencer, der bedst understøtter patientens behov for behandling, er i centrum. Gennem tæt samarbejde med vagtplanlægger, er du med til at støtte hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse.

Du får en opgave i at sikre sammenhængende patientforløb, hvor du vil indgå i tværfagligt samarbejde, både på eget afsnit samt med ambulatorier.

Du arbejder ud fra den strategiske retning, som den overordnede ledelse har lagt, og du vil få mulighed for at have medindflydelse på denne.  

Som souschef arbejder du på delegeret ansvar og er ansvarlig for de ledelsesmæssige og administrative opgaver i lederens fravær.
 

Om dig
Vi ønsker os en kollega, der brænder for psykiatri og den menneskelige udvikling. Du er nysgerrig efter at lære nyt – også på ledelsesfronten. Du er åben og imødekommende og møder både kollegaer og patienter med medmenneskelighed og respekt. Vi forventer, du har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til forandringer. Du er i stand til at reflektere over egen praksis og trives i et tværfagligt samarbejde.

Som souschef arbejder du på delegeret ansvar fra ledende oversygeplejerske.

 

Derudover ønsker vi os, at;

  • Du har flere års erfaring som sygeplejerske indenfor børne- og ungdomspsykiatrien, eller et psykiatrisk sengeafsnit
  • Du tager ansvar og er nysgerrig på ledelse
  • Du er aktivt med til at skabe et positivt og konstruktivt arbejdsmiljø
  • Mestrer klar og tydelig kommunikation, både skriftligt og mundtligt

 

Vi tilbyder

Vi tager hånd om dig både under og efter introduktionsperioden, og der vil være fokus på grundig oplæring til arbejdsopgaver.

Der er fokus på den faglige og personlige udvikling og du får en arbejdsdag med god variation i opgaver, hvor ikke to dage er ens. Du får en høj grad af ansvar, samtidig med at der er tæt ledelsessparring. Du vil få kompetente og engagerede kollegaer.

Vi lægger vægt på medindflydelse og at alle tager ansvar for et godt arbejdsmiljø, som der aktivt arbejdes med og udvikles på.

Du vil få et tæt tværfagligt samarbejde med vores sengeafsnit for spiseforstyrrelser.

 

Om os

Sengeafsnit for børne og ungdomspsykiatri er normeret til 11 (12 fra maj) sengepladser til børn i alderen 0-17 år. Gennemsnitsalderen er ca. 14-16 år. Vi har patienter med diagnoser som skizofreni, angst, autisme, ADHD og selvmordstanker. Vi modtager patienter til planlagte indlæggelser, og har derudover også akutte indlæggelser samt akut modtagefunktion.

Dagafsnit for børne og ungdomspsykiatri er normeret til 7 dagspladser, hvor vi primært modtager patienter til planlagte indlæggelser med henblik på observationer ift. udredning. Gennemsnitsalderen er ca. 8-12 år. 

Til maj åbner et nyt sengeafsnit for spiseforstyrrelse. Sengeafsnit for spiseforstyrrelse modtager både patienter under og over 18 år, som grundet spiseproblematik har brug for indlæggelse.

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling generelt
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling er en del af Aalborg Universitetshospital og er regionsdækkende. Vi har tre ambulatorier, et tværfagligt udgående team, to sengeafsnit og en dagafdeling.
Børne- og Ungdomspsykiatriens ledelsesorganisering består af en afdelingsledelse med cheflæge, chefsygeplejerske og chefpsykolog. Ambulatorierne har duoledelser med ambulatorieledere og ledende overlæger, mens sengeafsnittene ledes af ledende oversygeplejerske og ledende overlæge.

Arbejdet bygger på Psykiatriens overordnerede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP). Vores fokus er på faglighed, det gode patientforløb, øget patientinddragelse og et tæt samarbejde med primærsektoren.

Uddannelse af studerende og elever er en af psykiatriens kerneopgaver, som alle bidrager til.

 

Vil du vide mere

Hvis stillingen har vakt din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Skulle du ønske yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Linette Jørgensen, tlf. 97643380 / 40139135.

 

Det praktiske

Ansættelse: 1. juli 2026 eller snarest derefter
 

Ansøgningsfrist:  14. maj 2026

 

Vi holder samtaler følgende dag: 21. maj 2026

 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område indgået med relevante organisationer.

Vi indhenter referencer på den person vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter

vi også straffeattest og børneattest.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil

ikke blive behandlet.

 

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Linette Jørgensen
    linette.nielsen@rn.dk
  • Adresse
    Hospitalsbyen 7, 9260 Gistrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    143701
  • Quick-nr.
    490607
  • Indrykningsdato
    21-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    14-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Hospitalsbyen 7, 9260 Gistrup
  • Kontaktperson
    Linette Jørgensen
    linette.nielsen@rn.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    143701
  • Quick-nr.
    490607
  • Indrykningsdato
    21-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    14-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Operationssygeplejerske til neurokirurgisk afdeling

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
26-03-2026

Ansøgningsfrist
21-04-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske med ansvar for undervisning og udvikling til Fællesambulatoriet Thisted

Aalborg Universitetshospital  |  Højtoftevej 2, 7700 Thisted
Sygeplejerske

Opslået
16-03-2026

Ansøgningsfrist
26-04-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Bliv en del af lungeholdet….

Aalborg Universitetshospital  |  Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Sygeplejerske

Opslået
15-04-2026

Ansøgningsfrist
22-05-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejersker til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Hjørring

Aalborg Universitetshospital  |  Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Sygeplejerske

Opslået
09-04-2026

Ansøgningsfrist
10-05-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Akut sygeplejerske til stroke

Aalborg Universitetshospital  |  Reberbansgade 15, Postboks 561, 9100 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
20-04-2026

Ansøgningsfrist
06-05-2026