Region Syddanmark

Region Syddanmark

Engparken 1, 7200 Grindsted

Den kronisk komplekse smertepatient - Er du vores nye psykolog i Smerteklinikken, Friklinikken Region Syddanmark?

Har du lyst til at arbejde tværfagligt med en kompleks, udfordrende og spændende patientgruppe? Så søger Smerteklinikken i Grindsted en psykolog pr. 1. juli 2026 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer ugentlig, ønskes andet timetal kan det evt. aftales. Stillingen er et barselsvikariat frem til d. 31. maj 2027.

Kort beskrivelse af arbejdspladsen
Vi er en tværfaglig smerteklinik, der består af psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere, fysioterapeuter og sekretærer. Vores kerneopgave består af at optimere patienternes håndtering af deres kronisk komplekse smerter og de sociale, fysiske og psykologiske følgevirkninger der kan være.

Vi er meget opmærksomme på at have et godt arbejdsmiljø og tillægger det stor værdi. Vi har en arbejdskultur hvor åbenhed, god dialog og konstruktiv feed back er essentiel.

Læs mere om Smerteklinikken og Friklinikken på: www.friklinikkenregionsyddanmark.dk

Vi arbejder ud fra, at smerte er en oplevelse - som kan påvirkes på flere måder. Den tværfaglige tilgang spiller derfor en central rolle. Vi tilstræber en anerkendende og imødekommende tilgang til vores patienter og deres pårørende. Vi arbejder med at inddrage patienterne mest mulig bl.a. vha. Fælles Beslutningstagen.

Som psykolog varetager du individuelle samtaler med patienterne samt underviser på tværfaglige hold.
Vi er inspireret af Mindfulness, ACT (Acceptance and Commitment Therapy) samt Compassion Fokuseret Terapi, men vi er også åbne overfor andre psykologiske retninger, så frem det kan lade sig gøre i en korttidsterapeutisk og nutidsorienteret ramme.

Psykologens opgaver:

  • Vurdering af muligheder for pt. forløb i relation til Friklinikken/Smerteklinikkens kerneopgave
  • Individuelle samtaleforløb
  • Undervisning af tværfaglige smertehåndteringshold i samarbejde med fysioterapeut
  • Aktiv deltagelse i det tværfaglige og psykologfaglige samarbejde

Vi søger en psykolog, der:

  • Har minimum 2 års erfaring
  • Har lyst til og er motiveret for klinisk arbejde
  • Har pædagogiske evner og er god til at formidle undervisning til en bred målgruppe
  • Har interesse i sundhedspsykologi
  • Evner at rumme komplekse smerte-patienter, ofte med multiple problemstillinger
  • Har erfaring med mindfulness, ACT og Compassion
  • Kan arbejde selvstændigt og tværfagligt

Vi kan tilbyde:

  • Et arbejdsfællesskab med plads til nysgerrighed, åbenhed og kreativitet
  • Spændende og varierede arbejdsopgaver i en tværfaglig klinik
  • Plads til selvstændig udfoldelse og nytænkning
  • Engagerede kolleger
  • Individuel samt gruppe supervision

Om Friklinikken
Friklinikken er en offentlig institution under Region Syddanmark, der fysisk er placeret på Grindsted Sygehus. Friklinikkens opgave er at tilbyde patienter undersøgelse og behandling indenfor ventetidsrettighederne og levere sundhedsydelser af høj kvalitet. Vi er 100 engagerede og kompetente medarbejdere, der hele tiden arbejder ud fra det aktuelle behov for sundhedsydelser. 

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Liselotte Sjøgaard, tlf. 7971 8007 - for nærmere oplysninger.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist er d. 17/5 2026.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt d. 21/5 2026.

Tiltrædelse
1. juli 2026 eller efter aftale.

Vi henstiller til, at du søger elektronisk via systemet.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus, Friklinikken
  • Kontaktperson
    Pia Kanstrup Tranegaard
    Pia.Kanstrup.Tranegaard@rsyd.dk
  • Adresse
    Engparken 1, 7200 Grindsted
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    235679
  • Quick-nr.
    490608
  • Indrykningsdato
    21-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus, Friklinikken
  • Adresse
    Engparken 1, 7200 Grindsted
  • Kontaktperson
    Pia Kanstrup Tranegaard
    Pia.Kanstrup.Tranegaard@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    235679
  • Quick-nr.
    490608
  • Indrykningsdato
    21-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2026
På baggrund af dette job