Medicinsk Læger
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Kom og bliv en del af vores innovative og dynamiske team i ældresygdomme, samt et større fagligt fællesskab på Medicinsk Afd. Regionshospitalet Randers. Vi søger en speciallæge til vores team i ældresygdomme med start 1/9-2026 eller snarest derefter
Vi søger en speciallæge til vores team i ældresygdomme, som har lyst til at deltage ikke kun i udviklingen af området på Regionshospitalet Randers, men af det medicinske område som helhed. Værdierne fælles ansvar, ordentlighed og tværfaglighed er centrale i vores mission om at give den bedste patientbehandling inden for vores rammer. Vi er ambitiøse på områderne innovativ klinisk praksis, uddannelse af fremtidige kollegaer samt kvalitet, udvikling og forskning, der flytter noget for vores patientpopulation. Vi har arbejdsmiljø og fagligt fællesskab i centrum for vores daglige arbejde på afdelingen. Disse værdier er sammen med kontinuerlig udvikling af fagområdet for ældresygdomme, vores fokus både i vores daglige arbejde, og i udviklingen af vores langtidsstrategi. Afdelingen er i gang med at udvikle mange nye tiltag både i lyset af Sundhedsreformen og en overordnet strategi om transformation og et udad vendt hospital. Du skal derfor have lyst til at udvikle og deltage i nye tiltag på tværs af hospitalet og tæt på borgernes hverdag.
Som ny speciallæge hos os i Ældresygdomme vil du indgå i et tværfagligt fællesskab som dagligt varetager behandling af patienter i vores optageområde, som er kommunerne Faurskov, Randers, Norddjurs og Syddjurs, svarende til ca. 250.000 mennesker
Du skal have lyst og vilje til ikke blot egen faglig vækst, men også til at arbejde med ledelse, udvikling og kvalitet af organisationen på tværs og af alle faggrupper. Vi uddanner kollegaer af alle faggrupper både præ-graduat og post-graduat, og dette er en opgave alle ansatte på afdelingen bidrager til.
Ældresygdomme på Regionshospitalet Randers har i de sidste 7 år været igennem en rivende udvikling. Der er nu 1 ledende overlæge med specialeansvar, 2 overlæger og 4 speciallæger ansat, som sammen med et sygeplejefagligt team for eksempel har iværksat subakutte tider indenfor området, oprettet en Ældresygdomsklinik, lavet Danmarks bedste forløb for patienter med hoftefraktur i samarbejde med vores ortopædkirurgiske kollegaer, præ-habiliterer skrøbelige patienter, der skal igennem kræftoperationer hos vores kirurgiske kollegaer, lavet MDT konferencer med praktiserende læger om komplicerede ældre patienter. Som led ind i det arbejde, der skal udføres med Sundhedsreformen og til videre transformation og innovation på området for ældresygdomme, søger vi en ny speciallæge i ældresygdomme til afdelingen.
Vi søger en kollega, som ud over at være med til at videreføre og videreudvikle ovenstående tilbud også varetager vores indlagte patienter på Medicinsk Sengeafsnit A, samt stuegang af medicinske patienter i Akutafdelingen. Alle speciallæger og overlæger deltager i et vagtlag, som 7 dage om ugen varetager medicinske patienter i Akutafdelingen, samt et weekendstuegangsvagtlag.
Regionshospitalet Randers er et af regionens 5 akuthospitaler. Akutte medicinske patienter modtages via hospitalets Akutafdeling. Medicinsk afdeling betjener et optageområde svarende til ca. 250.000 indbyggere. Afdelingen har aktuelt 80 sengepladser og en stor- og stigende ambulant virksomhed i de specialespecifikke klinikker samt stor aktivitet i akutafdelingen. Medicinsk Afdeling dækker ud over specialet Ældresygdomme, også specialerne Lever- Mave- og Tarmsygdomme, Hjertesygdomme, Lungesygdomme, Gigt- og Bindevævssygdomme, Diabetes- og Hormonsygdomme, samt Infektionssygdomme. Afdelingen har tilknyttet dialyseafsnit, der i dagtiden lægebetjenes af læger fra Nyremedicinsk Afdeling på AUH, samt en diagnostisk klinik.
Ved spørgsmål kan Cheflæge Pernille Sarto kontaktes på persar@rm.dk eller 78421601 eller Ledende overlæge med specialeansvar Seham Shahla på sehashah@rm.dk
Ansøgningsfrist: tirsdag den 26/5-2026.
Samtaler: tirsdag den 2/6-2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers -
Kontaktperson
Pernille Sarto
Persar@rm.dk
+4578421601 - Adresse
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Intern medicin: Geriatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
64857 - Quick-nr.
490609 - Indrykningsdato
21-04-2026 -
Ansøgningsfrist
26-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers - Adresse
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ -
Kontaktperson
Pernille Sarto
Persar@rm.dk
+4578421601 - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Intern medicin: Geriatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
64857 - Quick-nr.
490609 - Indrykningsdato
21-04-2026 -
Ansøgningsfrist
26-05-2026