Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Speciallæge i reumatologi til velfungerende afdeling med høj trivsel og faglig bredde

Reumatologien i Holbæk udvider nu lægegruppen med to speciallæger. Stillingerne er oprettet som led i en regional indsats for at styrke robustheden i de reumatologiske afdelinger i Region Sjælland.

Vi søger derfor en eller to engagerede kolleger, der har lyst til at blive en del af et velfungerende ambulatorium, hvor høj faglighed, kollegialt samarbejde og medindflydelse i hverdagen vægtes højt.

Afdelingen har gennem flere år opbygget et godt ry blandt kolleger i specialet. Det skyldes blandt andet et stærkt kollegialt samarbejde, høj grad af fleksibilitet og et vedvarende fokus på trivsel. Det er en kultur, vi er stolte af, og som vi ser som et fælles ansvar at værne om og videreudvikle.

Hos os er arbejdsglæde og faglig udvikling tæt forbundet. Vi arbejder ud fra fire kerneværdier, som vi oplever som indbyrdes afhængige og ligeværdige:

• højt fagligt niveau og forskningsaktivitet

• høj medarbejdertrivsel og et godt arbejdsmiljø

• stor patienttilfredshed

• formålsdrevet og involverende ledelse

Uanset om du er en erfaren overlæge, der søger nye muligheder for at præge udviklingen i en afdeling, eller du er nyuddannet – eller snart færdig – speciallæge i reumatologi, er anciennitet ikke det afgørende for os. Det vigtigste er, at du fagligt og kollegialt er den rette tilføjelse til vores team.


Om arbejdet

Den reumatologiske funktion i Holbæk er overvejende ambulant, hvor vi ser et bredt udsnit af patienter med inflammatoriske reumatologiske sygdomme.

Arbejdet er ikke søjledelt, og der er derfor gode muligheder for at opnå bred klinisk erfaring og udvikle egne faglige interesseområder. Vi lægger vægt på, at den enkelte læge har mulighed for at præge sin funktion i afdelingen i takt med kompetencer, erfaring og faglige interesser.

Afdelingen har blandt andet en stærk faglig profil inden for ultralyd, og vi prioriterer løbende faglig sparring og kompetenceudvikling i det daglige arbejde.

Forskningen i afdelingen er under opbygning. Pr. 1. december er en forskningsansvarlig speciallæge tiltrådt, og vi ønsker at udvikle dette område yderligere i de kommende år.


Reumatologi med internmedicinsk bredde

Et særkende ved vores funktion er, at reumatologien fortsat er tæt forankret i den interne medicin. Vi har derfor også funktion i det medicinske sengeafsnit, hvor der er mulighed for at vedligeholde og udvikle de brede internmedicinske kompetencer.

Vi ser det som en vigtig del af reumatologens faglige identitet, at vi både rummer specialets dybde og den internmedicinske bredde. Mange patienter med reumatologiske sygdomme har komplekse og multisystemiske problemstillinger, og den brede kliniske orientering er derfor en væsentlig styrke i det kliniske arbejde.

Vi forventer samtidig, at læger med både specialiseret viden og bred medicinsk forståelse vil få en stadig vigtigere rolle i fremtidens sundhedsvæsen.


Tværfagligt samarbejde

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og lægesekretærer. Det fremhæves ofte af både medarbejdere og patienter som en af afdelingens store styrker. Et smidigt og fleksibelt samarbejde om patienternes samlede forløb er for os ikke noget særligt, men en naturlig del af den måde vi arbejder på.


Om afdelingen

Reumatologien i Holbæk er organisatorisk forankret i Medicinsk Afdeling og varetager udredning og behandling af patienter med inflammatoriske reumatologiske sygdomme i regionen.

Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, faglig sparring og et samarbejdende klinisk fællesskab, hvor alle bidrager til udviklingen af både den faglige kvalitet og arbejdspladsen.


Vi tilbyder

• et fagligt stærkt og velfungerende ambulatorium

• et kollegialt miljø med høj grad af samarbejde og sparring

• fleksibilitet og mulighed for indflydelse på egen funktion

• gode muligheder for faglig udvikling og kompetence opbygning

• en afdeling hvor trivsel og arbejdsglæde prioriteres højt


Vi søger en speciallæge som

• er speciallæge i reumatologi eller forventes at blive det inden for kort tid

• har lyst til at indgå aktivt i et fagligt og kollegialt fællesskab

• bidrager til udviklingen af både den kliniske funktion og afdelingen

Ansættelse vil ske på overlæge- eller speciallægevilkår afhængigt af kvalifikationer.

Ansættelse

Stillingerne ønskes besat snarest

Samtaler finder sted i uge 21

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Bjarne Nesgaard Andersen, ledende overlæge, på telefon 22 96 90 83

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Bjarne Andersen
    baee@regionsjaelland.dk
    22969083
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Læge, Speciallæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    051382
  • Quick-nr.
    490610
  • Indrykningsdato
    22-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Bjarne Andersen
    baee@regionsjaelland.dk
    22969083
  • Stillingstype
    Læge & Speciallæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    051382
  • Quick-nr.
    490610
  • Indrykningsdato
    22-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Uddannelsesansvarlig overlæge til Reumatologisk Afdeling, SUH Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Intern medicin: Reumatologi

Opslået
26-03-2026

Ansøgningsfrist
24-04-2026