Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 37, 4700 Næstved

Erfarne og servicemindede sygeplejersker søges til visitation og konsultation i Lægevagten Præhospitalt Center – Region Sjælland

Region Sjællands lægevagt er i rivende udvikling og skal udvide åbningstiderne i Ringsted konsultation med sygeplejerske i fremmøde sammen med vagtlægen.

Vi søger sygeplejersker til både sundhedsfaglig visitation samt konsultation og det er en forudsætning at man ønsker at arbejde i begge spor.

Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne?

Vil du være med til at sikre borgerne den bedste behandling i Region Sjællands lægevagt i et sygeplejefagligt, anderledes og spændende job? Så er du måske en af vores nye sygeplejersker i lægevagten i Region Sjælland.

Vi søger timelønnet sygeplejersker til primær visitation og månedslønnet til kombinationsstilling med visitation og konsultationsarbejde.

Velkommen til dit team

Vi har et veletableret korps af fagligt dygtige og dedikerede læger, sygeplejersker og paramedicinere. Som sygeplejerske i visitationen indgår du i et tæt, tværfagligt samarbejde med lægerne om at sikre gode, patientsikre forløb, hvor borgerne føler sig godt behandlet og i trygge, omsorgsfulde hænder.

Du vil indgå i et dynamisk, tværfagligt arbejdsmiljø med gode muligheder for lægefaglig sparring og topmotiverede kolleger med en professionel tilgang. Kolleger, som sætter borgerne først, og drives af at hjælpe dem til den rette behandling.

En nærværende ledelse, der har fokus på sundhedsfaglig udvikling, kvalitet i opgaven og en vagtplanlægning, der tilgodeser, at vi kan imødekomme borgernes behov og samtidig sikre et godt arbejdsmiljø.

Vi er en organisation med stor sammenhængskraft mellem de akutte områder. Vi arbejder til stadighed på at udvikle et nært og tilpasset tilbud til regionens borgere ved at turde afprøve nye og alternative løsninger.

Præhospitalt Center arbejder på at styrke sammenhængskraften mellem de forskellige kliniske funktioner i Lægevagt og hjemmebehandling, hvorfor der på sigt kan blive tale om at indgå i andre opgavesammenhænge i en kombineret stilling. Vi ser ind i en fremtid hvor Lægevagten og hjemmebehandling skal udvikles i fælles retning, for at optimere borger samt patientperspektivet med udgangspunkt i nærhed og tilgængelighed.

Vi lægger vægt på arbejdsfællesskab og hvor den kliniske drift understøttes tæt af vores administrative lægevagtssekretariat og vagtplanlæggerteam.

Vores forventninger til dig, der

  • Har bred sygeplejefaglig baggrund gerne fra akutområdet eller almen praksis.
  • Har erfaring med at foretage systematisk og løsningsorienteret vurdering af, hvilken hjælp borgeren har behov for.
  • Kan indgå i teamsamarbejdet med lægen og inddrage din sundhedsfaglige viden.
  • Er imødekommende og kan bevare roen i din kommunikation med borgeren.
  • Er villig til at bidrage til udvikling af sygeplejefaglige opgaver i Lægevagten.
  • Har overblik og er samarbejdsorienteret.
  • Har flair for brug af telefoni og dokumentation.
  • Ønsker at arbejde med rammedelegeringer og tager ansvar for egen udvikling.
  • Bruger kompetenceplatformen Plan2Learn – certificering og dokumentation af kompetencer.

Der venter dig mange spændende opgaver

Vores kompetence- og uddannelsesstrategi styrker og sikrer kompetencer, der bidrager til høj faglighed og kvalitet. Som sygeplejerske har du forbeholdt virksomhedsområde, der trådte i kraft 1. januar 2024, hvilket betyder, at du har mulighed for at udføre behandlinger på egen hånd, uden at en læge nødvendigvis skal involveres. Vi arbejder derudover med lægefaglig rammedelegering, så sygeplejersker kan vurdere, vejlede samt selvstændigt afslutte prædefineret kategorier af sygdom.

Vi sørger for, at du i starten af din ansættelse bliver introduceret til Lægevagten og de opgaver, der ligger i visitationsstillingen. Introduktionen vil være individuelt tilpasset, og omfatter både organisatorisk og faglig introduktion samt følgevagter med erfaren kollega. Kompetenceudvikling som konsultationssygeplejerske vil være en naturlig del af uddannelsen i Lægevagten, og der er mulighed for kompetenceudvikling i samarbejde med hjemmebehandling. Tværfagligt samarbejde, arbejdsfællesskab samt rette ressourceanvendelse vægtes højt.

Som visitationssygeplejerske består dine opgaver i at visitere borgere, som henvender sig til lægevagten. Du er den første kontakt til den akut syge borger og en vigtig medspiller i det samlede sundhedsvæsen til en korrekt og sikker visitering til rette vejledning og behandling. Du arbejder på en lægefaglig delegering og har både en visitationsguide og en fysisk tilstedeværende bagvagt, som superviserer dig ved hver borgerkontakt.

Som konsultationssygeplejerske assisterer du konsultationslægen ved en række prædefinerede opgaver. Det sker under støtte og supervision af lægen, der har ansvar for overordnede beslutninger. Som lægens medhjælp kan du alt efter dine kompetencer få uddelegeret ret til at afslutte visse grupper af patienter. Du arbejder ligeledes ud fra dit forbeholdte virksomhedsområde, hvor du har mulighed for at udføre og ansvar for behandlinger på egen hånd.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er som timelønnet eller med fastansættelse med arbejdssted i visitationen på Næstved Sygehus og de centrale lægevagtskonsultationer i Region Sjælland.

Arbejdstider som udgangspunkt i visitationen.

  • Hverdage 15.30 – 22.15 eller 15.45-22.30
  • Weekender 8.00 – 22:30 fordelt på enten dag-, aften- eller 10-12 timers vagter

Arbejdstider som udgangspunkt i centrale konsultationer.

  • Hverdag 16.00 – 22.30
  • Weekender 8.30 – 22.30 fordelt på enten dag-, aften- eller 10-12 timers vagter

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen finder sted i Lægevagten i Præhospitalt Center.

Vil du gøre karriere hos os, så send din ansøgning og CV.

Samtaler og introduktion afholdes løbende.

Kontakt os gerne

Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt gerne chef for lægevagten Anja Alexandersen på mail akal@regionsjaelland.dk, hvorefter du vil blive ringet op.

Bliv en del af noget større

Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen; Hjemmebehandling; Logistik og Planlægning; Lægevagten; Vaccinationsindsatsen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, bliver du en del af holdet bag den akutte og præhospitale indsats i Region Sjælland. Her arbejder dispatchere, planlæggere, forskere, behandlere og administrative medarbejdere side om side for at sikre, at hjælpen når frem.

Nogle sidder ved telefoner, andre udvikler løsninger, planlægger ruter eller forsker i bedre behandling. Fælles er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp – hvad enten det handler om akutberedskab, lægevagt, befordring, hjemme-behandling, uddannelse eller nye måder at gøre tingene på.

Du får en hverdag, hvor fagligheder mødes, og hvor din viden bliver brugt. Med ansvar, sparring og kolleger, der hjælper hinanden i mål. Og et arbejdsliv, hvor du kan mærke, at det du laver, gør en forskel for mennesker, du måske aldrig møder.

Hvis du vil arbejde et sted, hvor samarbejde er nødvendigt, udvikling sker midt i driften, og opgaven altid starter hos borgeren, så er der plads til dig hos os.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook, LinkedIn og Instagram-profil, , hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.



Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus & Præhospitalt Center
  • Kontaktperson
    Anja Alexandersen
    akal@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Ringstedgade 37, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    051389
  • Quick-nr.
    490619
  • Indrykningsdato
    22-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus & Præhospitalt Center
  • Adresse
    Ringstedgade 37, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Anja Alexandersen
    akal@regionsjaelland.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    051389
  • Quick-nr.
    490619
  • Indrykningsdato
    22-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til SL9 – vi mangler dig

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
25-03-2026

Ansøgningsfrist
24-04-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til børneteamet i Hørecenter Sjælland

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 12, 4600 Køge
Sygeplejerske

Opslået
10-04-2026

Ansøgningsfrist
23-04-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

BÆLTEFRIT ældrepsykiatrisk sengeafsnit søger en sygeplejerske med interesse for både psykiatri og somatik, S5, Psykiatrien Syd

Psykiatrien  |  Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Sygeplejerske

Opslået
07-04-2026

Ansøgningsfrist
29-04-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske: Urologisk dagafsnit Næstved

Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Sygeplejerske

Opslået
08-04-2026

Ansøgningsfrist
28-04-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til gastroverden

Nykøbing F. Sygehus  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Sygeplejerske

Opslået
10-04-2026

Ansøgningsfrist
26-04-2026