Region Sjælland

Region Sjælland

Ny Østergade 12, 4000 Roskilde

Sygeplejerske til Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik, 1-årigt vikariat, Roskilde

Sygeplejerske til 1-årigt vikariat i ambulant Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik Roskilde (0–5 års området)

Vil du arbejde med de yngste børn og deres familier – dér hvor tidlig indsats kan få livslang betydning?

Børne- & Ungdomspsykiatrien er i en spændende udvikling, og sygeplejefagligheden spiller en central rolle i det tværfaglige arbejde.

Vi styrker i disse år vores indsats og søger derfor en sygeplejerske til et 1-årigt vikariat i vores ambulante klinik i Roskilde.

Om stillingen

Du bliver ansat i en ambulant klinik med hovedfunktion, hvor vi udreder og behandler børn og unge i alderen 0–17 år.

Du bliver en del af et specialiseret børneteam med fokus på aldersgruppen 0–5 år, hvor du arbejder tæt sammen med bl.a. psykologer, læger og socialrådgivere om udredning og behandling af små børn med psykiatriske vanskeligheder.

Arbejdet er overvejende forankret i klinikken, med mulighed for fleksibel opgaveløsning, når det giver faglig mening.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Indgå i udredningsforløb med observationer af barnets trivsel, udvikling og samspil
  • Bidrage til helhedsorienterede vurderinger i det tværfaglige team
  • Varetage medicinkontrol og opfølgning i samarbejde med læge
  • Gennemføre søvnsamtaler og vejlede familier om søvn og døgnrytme
  • Indgå i tværfagligt behandlingsteam omkring spæd- og småbørn med reguleringsforstyrrelser
  • Arbejde med psykoedukation og vejledning til familier
  • Koordinere forløb og sikre sammenhæng i patientens kontakt med systemet
  • Deltage i tværfaglige konferencer og behandlingsplanlægning


Hvorfor vælge os – også i et vikariat?

Hos os får du ikke “bare” et vikariat, men en mulighed for at blive en integreret del af et stærkt fagligt miljø med høj specialisering og tæt samarbejde.

Du får:

  • Grundig introduktion og mentorordning
  • Tæt sparring i hverdagen
  • Et engageret og højt specialiseret kollegafællesskab
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for børne- og ungdomspsykiatri
  • Erfaring med komplekse patientforløb og tværfagligt samarbejde
  • Indblik i og evt. deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter


Om dig

Du er uddannet sygeplejerske og har interesse for – eller erfaring med – børne- og ungdomspsykiatri, gerne de yngste børn.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har stærke relationskompetencer og arbejder anerkendende i mødet med børn og familier
  • Har blik for både barnets og familiens samlede situation
  • Trives i komplekse forløb og tværfaglige samarbejder
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et team
  • Har gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt
  • Erfaring fra psykiatri, pædiatri eller kommunalt børneområde er en fordel, men ikke et krav.


Om klinikken

Klinikken varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser. Den samlede medarbejdergruppe er opdelt i mindre teams, der arbejder med henholdsvis børne- og ungeområdet.

Klinikken arbejder ud fra en biologisk, psykologisk og social forståelsesmodel. I den psykologiske behandling arbejdes ud fra såvel psykodynamisk/mentaliseringsbaseret og kognitiv referenceramme med respekt for og inddragelse af den nyeste teoretiske viden indenfor både det samlede psykologiske felt og det psykiatriske felt. Vi lægger vægt på tværfagligt samarbejde og dialog, selvstændighed og fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse. Klinikken er velfunderet, har højt specialiserede medarbejdere, og har stor erfaring med oplæring og introduktion til det psykiatriske speciale. Vores børneteam og ungeteam har stort fokus på faglig udvikling og der er god mulighed for at dygtiggøre sig både ift. undersøgelsesmetodik, tværfaglig- og differentialdiagnostisk udredning samt behandling.

Klinikken indgår i regionale og nationale forskningsprojekter.

Læs mere om klinikken på www.psykiatrienregsj.dk


Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er et 1-årigt vikariat på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1 juli 2026 eller snarest derefter

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.


Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte afsnitsledelsen i klinikken ved oversygeplejerske Christina Hjorth Thøgersen på 20 58 42 32, ledende overlæge Maria Riechel-Sarup på 30 35 04 71 eller ledende psykolog Signe Hagelskær Lund på 24232172.


Ansøgningsfrist: 13. maj 2026

Samtaler forventes afholdt: 20. maj 2026



Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker

Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.

Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.

Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.

Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Christina Thøgersen
    chhth@regionsjaelland.dk
    58538104
  • Adresse
    Ny Østergade 12, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    051320
  • Quick-nr.
    490642
  • Indrykningsdato
    22-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    13-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Ny Østergade 12, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Christina Thøgersen
    chhth@regionsjaelland.dk
    58538104
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    051320
  • Quick-nr.
    490642
  • Indrykningsdato
    22-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    13-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til barselsvikariat i Plastik- og Brystkirurgisk Ambulatorie

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
24-03-2026

Ansøgningsfrist
22-04-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Distriktspsykiatrien Vordingborg søger ambitiøs og engageret sygeplejerske eller SSA til F-ACT Vordingborg, vikariat.

Psykiatrien  |  Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Sygeplejerske

Opslået
02-03-2026

Ansøgningsfrist
17-06-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Region Sjællands Vikarkorps søger operationssygeplejersker

Holbæk Sygehus  |  Allén 15, 4180 Sorø
Sygeplejerske

Opslået
18-03-2026

Ansøgningsfrist
07-07-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Er du sygeplejerske med erfaring fra Region Sjællands sygehuse?

Nykøbing F. Sygehus  |  Allén 15, 4180 Sorø
Sygeplejerske

Opslået
27-10-2025

Ansøgningsfrist
29-07-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Primærbehandler i 1-årigt vikariat til OPUS Vest, Holbæk

Psykiatrien  |  Rosenvænget 15B, 4300 Holbæk
Sygeplejerske

Opslået
13-04-2026

Ansøgningsfrist
01-05-2026