Region Nordjylland

Region Nordjylland

Højtoftevej 2, 7700 Thisted

Anæstesisygeplejerske til Aalborg Universitetshospital i Thisted

Har du lyst til at arbejde med vekslende specialer, have fleksibilitet i arbejdsplanlægningen og et fantastisk arbejdsmiljø?
Og vil du arbejde sammen med os - med at gøre det almindelige ualmindeligt godt?


Vi er en mindre, velfungerende anæstesiafdeling, der arbejder med et ”bredt” fagområde, forstået på den måde, at vi betjener flere specialer: gynækologi/obstetrik, ortopædkirurgi, parenchym kirurgi, urologi, øre/næse/hals kirurgi og neurokirurgi.

Vores patienter
Indenfor ovennævnte specialer betjener vi dagkirurgiske patienter, samt indlagte patienter indenfor specialerne ortopædkirurgi, gynækologi/obstetrik, ØNH kirurgi og neurokirurgi. I vagterne er det hovedsageligt patienter til akutte ortopædkirurgiske indgreb, samt gynækologiske og obstetriske patienter, der betjenes. Vi anlægger også Midline og Piccline samt betjener DC-klinik flere hverdage i ugen.

Da vi er et akutsygehus, består vagtarbejdet bl.a. af tilkald til akutte medicinske patienter, samt transport af patienter, såvel internt i huset, som eksternt til behandling på andre sygehuse. Desuden har vi også nyfødte til behandling indtil evt. afhentning af babytransporten.

Vores opgaver
Vi arbejder med at udvikle vores basisanæstesiopgaver, vi deltager gerne i forskningsprojekter, og vi varetager simulationsundervisning.
Da vi primært bedøver dagkirurgiske patienter, bedøver vi med TCI og TIVA.

Afsnittet er med til at uddanne anæstesisygeplejersker i Region Nordjylland, hvilket giver en hverdag med drøftelser omkring bedste sygeplejepraksis, evidens samt sparring omkring anæstesimetode m.m. Desuden har vi sygeplejestuderende samt ambulanceassistentelever under uddannelse i praktik i afsnittet.

Vi har uddelegerede ansvarsområder, hvilket betyder, at du kan gå i dybden indenfor bestemte interesseområder.

Af andre goder kan vi tilbyde indflydelse på dit arbejde og din arbejdstid, idet vi arbejder med ønskeplan og høj fleksibilitet. Vores vagter er dagvagter, aftenvagt med efterfølgende rådighedsvagt fra vagtværelse og dagvagter med efterfølgende rådighedsvagt fra vagtværelse eller bolig. Vores weekendvagter er døgnvagter fra vagtværelse eller bolig.

Synes du, at ovenstående lige er noget for dig, og er du ansvarsbevidst og engageret i dit arbejde - så vil vi rigtig gerne arbejde sammen med dig.
Vi er et team på 20 anæstesisygeplejersker, der i erfaring spænder fra nyuddannede anæstesisygeplejersker, til anæstesisygeplejersker med en del års erfaring. Men et fællestræk er, at vi alle er engagerede i at udvikle vores faglige kompetencer, have et super godt arbejdsmiljø og i øvrigt yde vores bedste mht. kerneopgaven – patienten.
Vores operationsgange er helt nyrenoverede med gode, lyse fysiske rammer.

Ring gerne og stil spørgsmål, hvis der er noget, du gerne vil have uddybet.

Praktisk

Du skal være uddannet anæstesisygeplejerske.
Stillingen er på 37 timer, og du har medindflydelse på, at din vagtplan kan tilpasses dine behov.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.

Der er ansøgningsfrist den 18. maj 2026. Tiltrædelse ønskes pr. 1. juli 2026 eller efter aftale. Vi forventer at afholde samtaler i uge 21.
 
Arbejdssted
Dit ansættelsesområde er Region Nordjylland med tjeneste ved Aalborg Universitetshospital, Anæstesiafsnit Thisted.
Forud for en ansættelse vil der blive indhentet referencer.

Kontakt
Annemarie Dal Overgaard, ledende oversygeplejerske
Anæstesi og Intensiv Afsnit, Thisted - Aalborg Universitetshospital
Telefon: 20228953/ 97650430
E-mail: annemarie.overgaard@rn.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Annemarie Dal Overgaard
    annemarie.overgaard@rn.dk
  • Adresse
    Højtoftevej 2, 7700 Thisted
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    143673
  • Quick-nr.
    490704
  • Indrykningsdato
    24-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Højtoftevej 2, 7700 Thisted
  • Kontaktperson
    Annemarie Dal Overgaard
    annemarie.overgaard@rn.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    143673
  • Quick-nr.
    490704
  • Indrykningsdato
    24-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-05-2026
På baggrund af dette job