Plastik- og Brystkirurgi
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
En ledende overlæge i plastikkirurgi, Plastik- og Brystkirurgi, Aarhus Universitetshospital
Vil du stå i spidsen for udviklingen af plastikkirurgi på et af landets førende universitetshospitaler? Har du høj faglighed, ledelsesambitioner og en stærk motivation for tværfagligt samarbejde? Så har du nu muligheden for at sætte retning og præge fremtidens plastikkirurgiske behandlingstilbud.
Om stillingen
Som ledende overlæge får du en central strategisk og driftsmæssig rolle med ansvar for den plastikkirurgiske funktion. Du indgår i afdelingens tværfaglige ledelsesteam sammen med oversygeplejersker, øvrige ledende overlæger og sundhedsadministrative ledere.
Du vil være en nøgleperson i at sikre høj faglig kvalitet, sammenhængende patientforløb og fortsat udvikling af afdelingens kliniske og forskningsmæssige aktiviteter.
Du vil som ledende overlæge indgå i beredskabsvagt.
Dine hovedansvarsområder omfatter
- faglig og strategisk ledelse af det plastikkirurgiske speciale
- personaleledelse af afdelingens plastikkirurger, herunder MUS-samtaler, kompetenceudvikling og daglig ledelsesmæssig opfølgning
- udvikling og optimering af patientforløb på tværs af afdelinger, sektorer og kommuner
- styrkelse af tværfagligt samarbejde – særligt med brystkirurgi og øvrige samarbejdspartnere
- bidrag til udvikling af højt specialiserede funktioner
- aktiv understøttelse af forskning, innovation og digital transformation
- medansvar for uddannelse og kompetenceudvikling af yngre læger og øvrigt personale.
Vi tilbyder
- en central lederstilling i en afdeling i kontinuerlig udvikling
- mulighed for at præge både daglig drift og strategisk retning
- et stærkt tværfagligt arbejdsmiljø
- tæt samarbejde med højt specialiserede funktioner og eksterne partnere
- gode muligheder for forskning og faglig udvikling
- en hverdag med fokus på kvalitet, innovation og patientcentrerede løsninger.
Om afdelingen
Plastik- og Brystkirurgi på Aarhus Universitetshospital er blandt landets førende afdelinger inden for specialet og varetager højt specialiserede funktioner for patienter i både Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Afdelingen omfatter
- Plastikkirurgisk Klinik
- Brystklinikken
- Plastik- og Brystkirurgi Sengeafsnit
- Patienthotellet
Afdelingen er kendetegnet ved
- et højt fagligt niveau og stærk tværfaglig kultur
- fokus på sammenhængende og effektive patientforløb
- arbejde med transformation, differentieret behandling og digitalisering
- en veletableret forskningsenhed.
Vi søger en ledende overlæge, som
- har solid klinisk erfaring og høj faglighed inden for plastikkirurgi
- har ledelseserfaring eller et tydeligt ønske om at udvikle sig som leder
- kommunikerer klart og udøver en tydelig, anerkendende og inddragende ledelsesstil
- har stærke samarbejdsevner og kan styrke både interne, regionale og nationale relationer
- prioriterer medarbejdertrivsel og et godt arbejdsmiljø
- har fokus på kvalitet, patientsikkerhed og effektive patientforløb
- har interesse for forskning og ønsker at understøtte og udvikle forskningsmiljøet
- har blik for sundhedspolitiske dagsordener og fremtidens patientbehandling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Ansøgning
- Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller
- Det er en forudsætning, at du er speciallæge i plastikkirurgi
- Det er en forudsætning ansøger skal på ansøgningstidspunktet være ansat som overlæge.
Tiltrædelse
Tiltrædelse pr. 1. juni 2026 eller efter nærmere aftale.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konstitueret cheflæge Gorm von Oettingen: 2972 4089.
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til Sofie Wulff: sowsoe@rm.dk.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er d. 30. april 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 19.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Gorm von Oettingen
dr.gorm@aarhus.rm.dk
2972 4089 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
64878 - Quick-nr.
490706 - Indrykningsdato
24-04-2026 -
Ansøgningsfrist
30-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Gorm von Oettingen
dr.gorm@aarhus.rm.dk
2972 4089 - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
64878 - Quick-nr.
490706 - Indrykningsdato
24-04-2026 -
Ansøgningsfrist
30-04-2026