Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Afdelingssygeplejerske til sengeafdelingen søges
Vi søger en afdelingssygeplejerske til sengeafdelingen i Regionssygehuset i Aasiaat med tiltrædelse d. 15. juni 2026 eller efter aftale.
Drømmer du om at være med til at præge udviklingen på en spændende arbejdsplads, lede en tværfaglig personalegruppe og være med til at styrke sygeplejen og patientforløbene i sengeafdelingen? Det kan du få muligheden for som vores nye afdelingssygeplejerske i sengeafdelingen.
I sengeafdelingen er der 22 sengepladser. Indlæggelser på sengeafdelingen rummer alle patientkategorier.
Sengeafdelingen fungerer som skade/modtagelse i tidsrummet 16.00 til 08.00. Dette betyder at der kan komme telefonopkald fra alle byer og bygder i dette tidsrum.
Du kommer til at lede en velfungerende personalegruppe, der består af sygeplejersker, sundhedsassistenter og afdelingshjælpere.
Du får stor mulighed for at præge arbejdsmiljøet og kulturen i huset sammen med en engageret personalegruppe. Vi har fokus på personalets trivsel, en hensigtsmæssig og konstruktiv mødekultur.
Du vil få et tæt samarbejde med afdelingssygeplejerskerne i hele region Disko, da vi har fokus på at samarbejde på tværs af regionen.
Ledelsesstrukturen er flad, og der er en synlig ledelse, som vil være sparringspartner sammen med de øvrige afdelingsledere, driftslederen og den ledende regionslæge.
Vi forventer
- At du er god til at organisere
- At du kan lide at være leder og evt. har en lederuddannelse
- At du er god til at samarbejde
- At du er god til at favne udfordringer
- At du er god til at oprette og holde strukturer.
- At du bidrager til kontinuerlig faglig udvikling
Som afdelingssygeplejerske er du
- Ansvarlig for synlig daglige ledelse.
- Ansvarlig for tilrettelæggelse og udførelse af sygeplejen indenfor kliniske område
- Ansvarlig for sikring af høj faglighed i patientkontakter og målrettet patientforløb
- Medansvarlig for planlægning og koordinering af opgaver i forbindelse med specialistbesøg
- Medansvarlig for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere
- I samarbejdet med personalegruppen ansvarlig for et godt arbejdsmiljø
- Ansvarlig for tjenestetidsplan og ferieplan
Når sengeafdelingen bliver din fremtidige arbejdsplads
- Vil du blive modtaget af en personalegruppe, der har brug for dig
- Vil du få engagerede, dygtige og glade kollegaer
- Vil du få arbejdsdage, der aldrig er ens
- Du vil indgå i det kliniske arbejde hovedsageligt i dagvagter sammen med en personalegruppe der arbejder i 3 holds skifte.
- Ved fastansættelse vil der være mulighed for kurser/uddannelse efter 1 års ansættelse.
Tøv ikke med at kontakte os. Vi er altid åbne for spørgsmål og mere information.
Aasiaat
Aasiaat ligger i Region Disko i Nordvestgrønland. Sundhedsvæsnet består af sygehuset i Aasiaat, sundhedscentrene i Qasigiannguit og Qeqertarsuaq, Sygeplejestationen i Kangaatsiaq og bygdesundhedsklinikker i de 8 bygder. I Aasiaat by er der ca. 3000 indbyggere, ca. 1000 indbyggere både Qeqertarsuaq og Qasigiannguit og i hele regionen ca. 7000 indbyggere.
Region Disko er beliggende nord for polarcirklen, hvilket betyder at vi har både midnatssol om sommeren og mørketid om vinteren. Området har været beboet gennem mange generationer, hvilket der er fine spor af rundt i regionen. Naturen er præget af havet, skærgården, fjeldene, havisen og isfjeldene. Der er gode muligheder for at besøge de andre større byer i regionen.
Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 15. juni 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 18. maj 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved regionschefsygeplejerske Hanne Underbjerg Hjaltalin på tlf. (+299) 894271 eller (+299) 588945 eller på e-mail: HUB@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
15-06-2026 - Quick-nr.
490717 - Indrykningsdato
24-04-2026 -
Ansøgningsfrist
18-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
15-06-2026 - Quick-nr.
490717 - Indrykningsdato
24-04-2026 -
Ansøgningsfrist
18-05-2026
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Sygeplejersker til den nyoprettede Børne- og Ungeafdeling Miki-Suluk på Dronning Ingrids Hospital
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
20-03-2026Ansøgningsfrist
01-05-2026 -
Anæstesisygeplejerske søges til Regionssygehuset i Ilulissat
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
20-03-2026Ansøgningsfrist
30-04-2026 -
Psykiatrisk Hjemmesygeplejerske til Regionssygehuset i Qaqortoq
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
17-03-2026Ansøgningsfrist
30-04-2026 -
Sygeplejersker til Tasiilaq
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
03-03-2026Ansøgningsfrist
01-09-2026 -
Vi søger Sundhedsassistenter og Sygeplejersker
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
03-02-2026Ansøgningsfrist
30-04-2026