Region Hovedstaden
Sydvestvej 104, 2600 Glostrup
Speciallæge til ungeambulatorium med regionsfunktion og højt specialiseret funktion for skizofreni hos børn og unge
Er du speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri – og brænder du for at arbejde med børn og unge med debuterende psykoselidelse og deres familier?
Så er du måske vores nye kollega i det nyoprettede Ambulatorium for unge med psykose i Glostrup, afsnit B293, hvor vi har samlet udredning og behandling af børn og unge i psykoseteamet og OPUS YOUNG-teamet.
Her får du en enestående mulighed for at blive del af et ambitiøst og engageret, tværfagligt miljø med mulighed for at præge udviklingen af et nyt, højt specialiseret behandlingstilbud og hvor egne faglige interesser tilgodeses.
Om ambulatoriet
Ambulatoriet tilbyder udredning og behandling af unge i alderen 14–17 år med psykoselidelser og komorbide tilstande og har regions- og højt specialiseret funktion for skizofreni. Yderligere varetages som en mindre funktion udredning og behandling af patienter på hovedfunktion. Teamet består af speciallæger, uddannelseslæger, specialpsykologer, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og ergoterapeuter – der med solid faglighed og stærkt engagement, indgår i tæt samarbejde med løbende fokus på kompetenceudvikling og forbedringsarbejde. Vores speciallæger og specialpsykologer har stor ungdomspsykiatrisk erfaring og er højt specialiserede.
Tilbuddet omfatter diagnostisk udredning, medicinsk og psykosocial behandling og et OPUS YOUNG behandlingsforløb for en del af de unge mellem 12 og 17 år med debuterende psykoselidelser. Behandlingen er individuelt tilrettelagt og kombinerer individuelle samtaler, familieintervention, psykoedukation, gruppeforløb (herunder evt vedr. rusmiddelproblematik) og medicinsk behandling. OPUS YOUNG tilbuddet startede som et forskningsprojekt under Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og er nu et integreret tilbud hvor der visiteres til et toårigt, intensivt psykosocialt forløb.
Vi arbejder helhedsorienteret med fokus på trivsel, funktion og tilknytning til skole og uddannelse, i tæt samarbejde med døgntilbud og primærsektor.
Afsnittet lægger vægt på et sundt arbejdsmiljø med stærkt kollegialt sammenhold, en gennemgående struktur for patientarbejde og mødeaktivitet samt prioritering af faglig udvikling for afsnittet og den enkelte medarbejder.
Om opgaverne
Du tilbydes et spændende og alsidigt job, hvor specialisereret diagnostik og behandling af patienter samt vejledning af egen faggruppe og øvrigt personale indgår i de daglige opgaver. Opgaverne omfatter desuden tværfagligt samarbejde med fokus på familie og netværk, undervisning, terapi inkl. gruppebehandling samt mulighed for involvering i udviklings- og forskningsmæssig aktivitet.
Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende og studerende fra de øvrige faggrupper. Vi har en opgave i at sikre den lægefaglige videreuddannelse til fremtidens speciallæger. Dermed har vi en forventning om, at du bidrager med løbende uddannelsesmæssig vejledning og bedside-undervisning af de yngre læger.
Der er muligheder for at tilpasse opgaverne efter dine interesser, fx hvis du ønsker at arbejde mere med udredning, behandling eller familieintervention.
Vi søger dig, der
• Er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
• Har interesse for psykose, psykopatologi og psykofarmakologi
• Er fagligt nysgerrig, struktureret og fleksibel
• Trives i tæt tværfagligt samarbejde og har gode kommunikations- og samarbejdsevner
Vi tilbyder
• En spændende og alsidig stilling med varierede arbejdsopgaver i et nyt, dynamisk ambulatorium med høj faglig kvalitet
• Et stærkt og rigt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder og et bredt kollegafællesskab med øvrige ambulatorier
• Mulighed for at præge udviklingen af et behandlingstilbud med høj specialiseringsgrad
• Grundig introduktion
• Arbejdstid hvor der så vidt muligt tages individuelle hensyn til særlige ønsker og behov, under hensyntagen til arbejdsopgaverne i ambulatoriet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen tilbydes på 37 timer ugentligt og ønskes besat efter aftale.
Der er på nuværende tidspunkt etableret ”frivillig” bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstaden. Der er hele tiden behov for at en del af centrets speciallæger er indstillet på at indgå i bagvagtsordningen.
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest.
Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse samt eventuelle bilag sendes elektronisk via linket på siden, senest den 8. maj 2026.
Bedømmelse af speciallægestillinger vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor hvert af de syv kompetenceområder, jf. vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Hovedstaden, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte:
• Afsnitsledende overlæge Jacob – jacob.rydkjaer@regionh.dk/ 38 64 11 80
• Afsnitsledende specialpsykolog Kristin Munch-Christiansen – kristin.munch-christiansen@regionh.dk / 38 64 11 80
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Jacob Rydkjær
Jacob.Rydkjaer@regionh.dk - Adresse
Sydvestvej 104, 2600 Glostrup - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
268271 - Quick-nr.
490726 - Indrykningsdato
24-04-2026 -
Ansøgningsfrist
08-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Sydvestvej 104, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Jacob Rydkjær
Jacob.Rydkjaer@regionh.dk - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
268271 - Quick-nr.
490726 - Indrykningsdato
24-04-2026 -
Ansøgningsfrist
08-05-2026