Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
2-årig postdoc-stilling til CARROT-studiet ledig
Vi søger en dygtig og engageret læge med relevant PhD inden for kardiovaskulær imaging til en 2-årig postdoc-stilling inden for bedømmelse af kardiometabolisk risiko. Stillingen har særligt fokus på udvikling af avanceret computerbaseret 3D-billedanalyse af ektopisk fedt og associeret risiko bedømt med CT.
Formålet med CARROT studiet (AI driven CARdiometabolic Risk and prOgnostic Translational research framework) er at teste om avanceret og kunstig intelligens-drevet 3D-billedanalyse kan identificere personer med høj risiko for at udvikle kardiovaskulær, cerebrovaskulær eller metabolisk sygdom. I projektet ønsker vi at udvikle og validere en personlig og omfattende kardiovaskulær 3D CT-billedanalyse.
I Herlev-Østerbro studierne gennemført på Rigshospitalet, foreligger optagne hjerte-CT-skanninger og hel-krops CT-skanninger på mere end 15000 personer. Disse skanninger vil blive benyttet til at bedømme ektopiske fedt-depoter og den associerede risiko for kardiovaskulær sygdom.
Om stillingen
Ansættelsen er ved Cardiovascular CT Research Unit, Rigshospitalet, University of Copenhagen (https://rh-ct.org/), og den 2-årige postdoc-stilling er fuldt finansieret ved en forskningsbevilling fra Novo Nordisk A/S. Stillingen slås op i et tæt samarbejde mellem Rigshospitalets Hjerteafdeling, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Den postdoc-ansatte vil indgå i et tværfagligt forskningsmiljø i tæt samarbejde med professor Rasmus Paulsen (DTU) og professor Klaus Fuglsang Kofoed (KU). Post.doc stillingen vil i henhold til kvalifikationer få mulighed for at videreudvikle kompetencer inden for kliniske forskningsmetoder, kardiovaskulær billeddannelse og videnskabelig publikation.
Opgaver og ansvarsområder
- Udvikling og udførelse af avancerede CT-billedanalyser
- Samarbejde og koordinering af Hjerte-CT readers (medicinstuderende).
- Udvikle ideér til computerbaseret analyse af vaskulær og ektopisk fedt.
- Varetage videnskabelige opgaver relateret til projektet, herunder projektdatabase datahåndtering, statistiske analyser, skrivning af videnskabelige artikler og anden formidling af resultater, i samarbejde med vejledere og øvrige medlemmer af projektteamet.
- Ansvar for koordinering og gennemførelse af Hjerte-CT-skanninger og samtaler med projektdeltagere på Rigshospitalet.
- Medvirke ved den daglige forsknings CT-drift
Kvalifikationer
Vi søger en læge, PhD med interesse for kardiologi, endokrinologi, neurologi eller radiologi.
Vi vægter følgende kvalifikationer:
- Har en relevant PhD inden for området • Interesse for at lære og udvikle kardiovaskulær CT-analyse
- Erfaring med Hjerte-CT-analyse og AI-teknologi er en fordel
- Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
- Engagement, selvstændigt arbejde og samarbejde
- Forskningserfaring, herunder erfaring med at skrive og publicere videnskabelige artikler, er en fordel
- Erfaring med statistik og programmering i R eller lignende software er en fordel
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og tidsbegrænset til 2 år. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til de regionale overenskomster. Startdatoen er 1. juni 2026 (eller snarest muligt).
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- En motiveret ansøgning (maks. 1 side)
- Curriculum Vitae inklusive eventuelle referencer/anbefalinger og publikationsliste
- PhD-bevis
- Eksamensbeviser inklusive eksamenskarakterer
- Autorisationer
Ansøgningen sendes med de nødvendige bilag og ansøgninger som ikke indeholder ovenstående 5 dokumenter vil administrativt blive afvist. Der kan kun søges online.
Ansøgningsfristen er 15. maj 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Professor Klaus Fuglsang Kofoed, PhD, Dr Med, på e-mail: Klaus.Kofoed@regionh.dk
Telefon: +45 35458569 eller +45 26807439
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Klaus Fuglsang Kofoed
klaus.kofoed@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Forsker - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
268275 - Quick-nr.
490734 - Indrykningsdato
24-04-2026 -
Ansøgningsfrist
15-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Klaus Fuglsang Kofoed
klaus.kofoed@regionh.dk - Stillingstype
Forsker - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
268275 - Quick-nr.
490734 - Indrykningsdato
24-04-2026 -
Ansøgningsfrist
15-05-2026