Region Nordjylland
Højtoftevej 2, 7700 Thisted
Sygeplejersker til Afsnit M5, Aalborg Universitetshospital, Thisted
Babyboom i Thisted:
Vi har mange sygeplejersker på barsel og mangler derfor dig.
Vi søger sygeplejersker i fast stilling til Afsnit M5, Aalborg Universitetshospital, Thisted – Neurorehabilitering og palliation
Stillingerne er på 37 timer pr. uge i blandede vagter – deltid er en mulighed. Du skal påregne weekendvagt hver 3. uge.
Stillingerne ønskes besat snarest muligt eller efter aftale.
Afsnittet har i alt 16 senge, hvoraf de fire senge er dedikeret til palliation og 11 til neurorehabilitering. Derudover har vi plads til én medicinsk patient.
Vi arbejder med den rehabiliterende tilgang i vores sygepleje, og vores sygeplejefaglige begrebsramme er Fundamentals of Care.
Vi prioriterer kompetenceudvikling og faglig sparring, og vi uddanner læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i afsnittet.
Afsnittet er opdelt i 2 teams:
Sygeplejerske i palliationsafsnittet i M5:
Brænder du for palliationen og arbejdet med alvorligt syge?
Det palliative afsnit – team 2 er for uhelbredeligt syge med behov for en palliativ indsats. Patienterne indlægges i meget forskellige perioder af deres forløb, hvorfor afsnittet rummer mange forskellige aspekter, lige fra behandling til omsorg for det døende menneske. Fokus for afsnittet er behandling og symptomlindring, så det bliver muligt for patient og pårørende at leve det liv, som er tilbage, med tanke på den enkeltes forståelse af livskvalitet.
Afsnittet har et tæt samarbejde med vores udekørende Team for lindrende behandling, som er bestående af læge, sygeplejersker, fysioterapeut, socialrådgiver, præst samt psykolog.
Sygeplejerske i neurorehabilitering i M5:
Vil du være en del af neurorehabilitering i Thisted, hvor vi værdsætter det tværfaglige samarbejde, og hvor alle bidrager til det gode patientforløb?
I neurorehabilitering – team 1 modtager vi patienter til neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau, som kendetegnes ved patienter med hjerneskade af begrænset (let til moderat) kompleksitet.
Du bliver en del af et tværfagligt team, der tæller læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæd, socialrådgiver, neuropsykolog samt diætist.
Afsnittet indgår samlet i et tæt samarbejde med de omkringliggende kommuner med fokus på at skabe gode patientforløb og sygepleje med høj faglig standard og kvalitet for patienter og pårørende.
Fælles for de 2 teams er hjælpsomhed, positivitet og humor. Hele personalegruppen ønsker at udvikle og lære sammen, for at kunne udnytte vores potentiale bedst muligt.
Om dig:
- Erfaring vil være en fordel, men det primære er interesse indenfor specialet
- Du kan arbejde både tværfagligt og selvstændigt
- Du er nysgerrig, opsøgende og bidrager til forbedring- og udviklingstiltag
- Du kan skabe samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper
- Du er stærk i relationen til andre, både patienter og kollegaer
- Du vil være med til at optimere og forbedre patientforløbene.
Vi tilbyder dig:
- Ansættelse i vores afsnit, hvor de pårørende betragtes som vigtige samarbejdspartnere
- En selvstændig og afvekslende hverdag
- Mulighed for individuelle ansvarsområder
- Fokus på et godt arbejdsmiljø samt dygtige og engagerede kollegaer og samarbejdspartnere
- Mulighed for faglig udvikling, både inden for den grundlæggende og den komplekse sygepleje
- Som nyuddannet / eller ny på hospitalet deltager du i kursusforløbet Godt fra start
- Mentorordning og individuelt introforløb.
Du kan læse mere om at være sygeplejerske i Region Nordjylland og Godt fra start her:
Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
- Ansøgningsfrist: d. 20. maj 2026
- Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22
- Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.
Vil du vide mere:
Har du lyst til at besøge afsnittet eller høre mere om os, så er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Henriette Skovbo på telefon 97650861 ellers mail hesk@rn.dk
På Aalborg Universitetshospital er det besluttet, at sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ansættes på afdelingsniveau frem for afsnitsniveau. Intentionen med ændringen er blandt andet at understøtte kvalitet, kontinuitet og sammenhæng i patientforløbene inden for specialerne samt medvirken til at øge og styrke de sygeplejefaglige kompetencer inden for specialet. Dit primære ansættelsessted vil være M5, men du må forvente eventuelt også at skulle gøre tjeneste ved andre afsnit under afdelingen. Der vil blive orienteret nærmere herom ved ansættelsessamtalen.
Indtil videre vil du være ansat i skiftende tjenester. Arbejdstidens placering kan ændres med fire ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Henriette Skovbo
hesk@rn.dk - Adresse
Højtoftevej 2, 7700 Thisted - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
143729 - Quick-nr.
490755 - Indrykningsdato
24-04-2026 -
Ansøgningsfrist
20-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Højtoftevej 2, 7700 Thisted -
Kontaktperson
Henriette Skovbo
hesk@rn.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
143729 - Quick-nr.
490755 - Indrykningsdato
24-04-2026 -
Ansøgningsfrist
20-05-2026
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Hjerte-og Lungekirurgisk Sengeafsnit søger sygeplejersker
Aalborg Universitetshospital | Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
SygeplejerskeOpslået
16-04-2026Ansøgningsfrist
31-05-2026 -
Akut sygeplejerske til stroke
Aalborg Universitetshospital | Reberbansgade 15, Postboks 561, 9100 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
20-04-2026Ansøgningsfrist
06-05-2026 -
Ambulatoriesygeplejerske til Fællesambulatoriet i Thisted – er det noget for dig?
Aalborg Universitetshospital | Højtoftevej 2, 7700 Thisted
SygeplejerskeOpslået
16-03-2026Ansøgningsfrist
26-04-2026 -
Sygeplejerske med ansvar for undervisning og udvikling til Fællesambulatoriet Thisted
Aalborg Universitetshospital | Højtoftevej 2, 7700 Thisted
SygeplejerskeOpslået
16-03-2026Ansøgningsfrist
26-04-2026 -
2 sygeplejersker til Lungemedicinsk Afdeling
Aalborg Universitetshospital | Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
SygeplejerskeOpslået
15-04-2026Ansøgningsfrist
22-05-2026