Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 85, Pavillon, 5000 Odense C

Klinisk projektsygeplejerske

Forestil dig en hverdag, hvor du ikke bare følger udviklingen – men er med til at skabe den.

Brænder du for at kombinere klinisk praksis med forskning – og være med helt i front, hvor fremtidens behandlinger bliver til virkelighed?

Så har du nu muligheden for at blive en del af Hæmatologisk forskningsenhed HFE-X som klinisk projektsygeplejerske – enten i en fast stilling eller i et 18 måneders vikariat i perioden 1. august 2026 til 31. juli 2028.

Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor udvikling, ny viden og innovation er en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder med afprøvning af nye lægemidler inden for hæmatologi – og du får en central rolle i forskning tæt på patienterne.

Et sted, hvor vi mener det, vi siger
Vi ved godt, at mange jobopslag taler om samarbejde, faglighed og respekt.

Hos os er det ikke bare noget, vi skriver – det er noget, vi lever.

Hverdagen er præget af høj faglighed, tæt samarbejde og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar – både for opgaverne og for hinanden.

Vi tror på, at det bedste arbejdsmiljø skabes i fællesskab. Derfor arbejder vi i hele Hæmatologisk afdeling ud fra nogle enkle, men vigtige værdier:

  • Vi arbejder sammen 
  • Vi tager ansvar 
  • Vi tænker nyt 
  • Vi skaber sammenhæng 

Din hverdag hos os
Som klinisk projektsygeplejerske bliver du en central del af HFE-X. Derudover vil du være én af de 3 kliniske projektsygeplejersker der giver patienter i Fase 1 protokoller deres behandling.

Du planlægger og koordinerer komplekse behandlingsforløb i tæt samarbejde med læger og kollegaer – og du er med til at sikre, at både forskning og patientpleje går hånd i hånd.

Du får en hverdag, hvor du skal kunne bevare overblikket, arbejde struktureret og kommunikere klart – også når tempoet er højt, og opgaverne mange.

Samtidig bliver du en vigtig kontaktperson for patienter, som ofte er alvorligt syge og tilknyttet afdelingen gennem længere tid.
Det giver mulighed for at opbygge relationer, der er både meningsfulde og krævende – og som stiller noget særligt til dig som menneske.

Du vil også samarbejde med internationale medicinalfirmaer og monitorer, hvilket gør din rolle både alsidig og fagligt udviklende.

En rolle med både forskning og klinik
Hos os er klinikken en naturlig del af forskningen.

Derfor vil du – udover dit arbejde i forskningsenheden – også have klinisk funktion:

  • Du giver behandling i vores Fase 1 enhed på planlagte og udvalgte hverdage. Dette planlægges ud fra dit øvrige arbejde i forskningsenheden.
  • Dagvagt hver 4. weekend i sengeafsnittet 
  • 2–3 helligdage årligt 

Du bliver ikke kastet ud i det alene
Vi ved, at opgaven er kompleks. Derfor sørger vi for, at du får en tryg start.

Dit introduktionsforløb tilpasses dine erfaringer, og du bliver en del af:

  • Et oplæringsteam i forskningsenheden 
  • Vores On Boarding Team (OBT) i klinikken, hvis du ikke kommer med hæmatologisk erfaring.

Her får du både faglig sparring og støtte, så du bliver godt klædt på til opgaven.

Hvem er du?
Du er sygeplejerske – måske med erfaring fra hæmatologi eller forskning, men vigtigst er, at du har lysten til at lære og udvikle dig.

Du trives i en hverdag med ansvar og kompleksitet, og du motiveres af at skabe overblik og sammenhæng.

Du er god til mennesker, arbejder struktureret og sætter en ære i ordentlighed og samarbejde.
Og så bidrager du naturligt til et godt arbejdsmiljø – også når hverdagen er travl.

Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab med dygtige og engagerede kollegaer.

Vi har en uformel tone, plads til humor og en ledelse, der er tæt på. Samtidig prioriterer vi faglig udvikling og giver dig mulighed for at vokse i din rolle.

Skal du være med?
Hvis du kan se dig selv i det, vi beskriver, vil vi meget gerne høre fra dig.

Du er altid velkommen til at kontakte:

  • Oversygeplejerske Pia Pedersen på tlf. 51 83 00 96 
  • Stedfortræder for oversygeplejerske Birgitte Wolf Lundholm på tlf. 24 59 57 42 
  • Klinisk projektsygeplejerske Camille T. Vestergaard på tlf. 24 67 24 37

Birgitte og Camilla er begge en del af vores Fase 1 enhed og vil blive nogle af dine tætteste kollegaer.

Du er også meget velkommen til at komme forbi og få en fornemmelse af hverdagen hos os.

For måske er det netop dig, der skal være med til at udvikle den behandling, som gør en forskel for fremtidens patienter.

Om os i Hæmatologisk afdeling;
Hæmatologisk forskningsenhed varetager alle funktioner vedrørende klinisk forskning, og har desuden et meget aktivt forskningslaboratorium, vi er i konstant rivende udvikling.

Foruden gruppen af 10 projektsygeplejersker og 3 kliniske projektsygeplejersker, består enheden af 1 forskningssekretær, 1 forskningskoordinator, 2 projektbioanalytikere, 5 professorer og 4 ph.d.-studerende. Enheden har klinisk lægemiddelforskning både fra industrien samt fra egne læger, livskvalitetsstudier, epidemiologisk - og laboratorieforskning samt forskning inden for det sygeplejefaglige felt bl.a. med fokus på sundhedsteknologi og brugerinddragelse. Vi huser også Center for Hjemmebehandling.

Om klinikken
Hæmatologisk afdeling X er en specialiseret afdeling, der behandler patienter med maligne såvel som benigne hæmatologiske sygdomme. 

Hæmatologisk afdeling X er fagligt opdelt i 4 teams: L-team, MM-team, M-team og Benign team.

L-team varetager udredning og behandling af patienter med maligne lymfoproliferative sygdomme og benigne hæmatologiske sygdomme, ligesom teamet varetager autologe stamcelletransplantationer af patienter med lymfoproliferative sygdomme. 

MM-team varetager udredning og behandling af myelomatose, morbus Waldenstrøm og amyloidose, ligesom teamet varetager autologe stamcelletransplantationer af patienter med myelomatose. 

M-team varetager udredning og behandling af patienter med akutte leukæmier, myelodysplastisk syndrom, kroniske myeloproliferative sygdomme samt opfølgning af allogent transplanterede patienter. 

Benign-team varetager udredning og behandling af benigne hæmatologiske sygdomme.

I afdelingen er der et sengeafsnit samt et ambulatorium og en modtagelse. Sengeafsnittet er af hensyn til ledelsesspændet inddelt i 2 ledelsesteams og er tilsvarende lægefagligt funktionsopdelt i L/MM-team og M-team. 

I forbindelse med den nyligt gennemførte revision af Sundhedsstyrelsens Specialeplan har afdelingen fået tildelt tre nye højtspecialiserede funktioner (mastocytose, eosinofili og amyloidose).

Ansøgningsfrist er den 7. juni 2026. 

Vi kontakter dig den 10. juni, hvis vi ønsker at se dig til en samtale, som vil finde sted den 17. juni 2026 mellem klokken 12.00 og 15.00.

Ansættelse pr. 1. august 2026.

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem DSR og Danske Regionernes lønnings- og takstnævn og efter gældende forhåndsaftale for projektsygeplejersker i Afdeling X, og evt. tillæg jf. kompetencemodel. Der vil ligeledes være mulighed for tillæg for relevant master- og kandidatuddannelse.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Pia K. Pedersen
    pia.k.pedersen@rsyd.dk
    5183 0096
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 85, Pavillon, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    235720
  • Quick-nr.
    490782
  • Indrykningsdato
    27-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 85, Pavillon, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Pia K. Pedersen
    pia.k.pedersen@rsyd.dk
    5183 0096
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    235720
  • Quick-nr.
    490782
  • Indrykningsdato
    27-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2026
På baggrund af dette job