Blodprøver og Biokemi
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Bioanalytikerundervisere søges til en fast stilling og vikariat til Blodprøver og Biokemi, AUH.
Vil du være med til at uddanne fremtidens bioanalytikere – og samtidig præge udviklingen af den kliniske uddannelse i en afdeling i forandring?
Blodprøver og Biokemi på Aarhus Universitetshospital søger to engagerede bioanalytikerundervisere pr. 1. august 2026.
- 1 fast fuldtidsstilling
- 1 fuldtidsvikariat (1. august 2026 – 31. juli 2027)
Om jobbet
Som bioanalytikerunderviser bliver du en del af et engageret uddannelsesteam, der består af 1 uddannelsesansvarlig bioanalytiker, 4 bioanalytikerundervisere og 3 kliniske vejledere.
Uddannelsesteamet er forankret i afdelingens Præanalytisk kompetencecenter.
Du får en central rolle i planlægningen, gennemførelsen og udviklingen af kliniske uddannelsesforløb og bliver en vigtig medspiller i den kommende uddannelsesreform og udviklingen af afdelingens læringsmiljø.
Der er et tæt samarbejde både på tværs af teamet, med overbioanalytikere og daglige vejledere. Derfor er samarbejde, fleksibilitet og engagement nøgleord i hverdagen, samtidig med at vi vægter gode samarbejdsevner og lysten til at arbejde i et tæt og dynamisk fællesskab højt.
Arbejdstiden er som udgangspunkt kl. 7.00 – 14.24, med mulighed for fleksibilitet.
Du vil blandt andet skulle arbejde med
- planlægning og gennemførsel af kliniske uddannelsesforløb for bioanalytikerstuderende
- teoretisk og praktisk undervisning i henhold til studieordning og semesterbeskrivelser
- vejledning af studerende både skriftligt og mundtligt, individuelt og i grupper
- eksaminering ved mundtlige og skriftlige eksamener
- administrative opgaver relateret til studerende
- samarbejde med uddannelsesinstitutionen for bioanalytikere
- deltagelse i møder og udviklingsarbejde
- intern undervisning og kompetenceudvikling af medarbejdere
- udvikling af afdelingens lærings- og uddannelsesmiljøet
- opgaver ind i Præanalytisk kompetencecenter, fx undervisning, oplæring og vejledning.
Om dig
Vi søger dig, der
- har interesse for, eller erfaring med, at arbejde med uddannelse og vejledning af bioanalytikerstuderende og kompetenceudvikling af medarbejdere
- er omstillingsparat og kan håndtere en hverdag med mange skiftende opgaver
- er relationelt stærk og kan skabe trygge læringsrum
- kan omsætte faglig kompleksitet til forståelig og relevant læring
- er nysgerrig og bidrager aktivt til udvikling og innovation
- har en innovativ, fleksibel og selvstændig tilgang til pædagogisk arbejde
- værdsætter samarbejde både internt i afdelingen og på tværs af hospitalet og regionen.
Det er en fordel, hvis du har en relevant videreuddannelse eller motivation for at tage en.
Blodprøver og Biokemi
Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital er et akkrediteret biokemisk laboratorie med cirka 300 medarbejdere. Vi har årligt omkring 1,2 millioner patientkontakter, og afgiver omkring 11,6 millioner analysesvar. Vi leverer analyser til hospitalets afdelinger, praktiserende læger og andre hospitaler, altid med patienten i centrum.
Vi har en stærk samarbejdskultur, en uformel tone og et arbejdsmiljø præget af engagement og faglig stolthed.
I samarbejde med VIA University College N gennemfører vi årligt omkring 110 kliniske uddannelsesforløb på tværs af alle semestre.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker og uddannelsesansvarlig bioanalytiker Tea Stidsen, Teasti@rm.dk eller på tlf. 4046 5728.
Ansøgningen skal vedlægges CV, autorisationsbevis samt eventuelle relevante bilag.
Ansøgningsfristen er den 19. maj 2026.
Samtaler holdes i uge 22.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Tea Schmidt Stidsen
4046 5728 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Bioanalytiker med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
64859 - Quick-nr.
490886 - Indrykningsdato
28-04-2026 -
Ansøgningsfrist
19-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Tea Schmidt Stidsen
4046 5728 - Stillingstyper
Bioanalytiker med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
64859 - Quick-nr.
490886 - Indrykningsdato
28-04-2026 -
Ansøgningsfrist
19-05-2026