Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Overlæge - Klinisk Fysiologisk Afsnit

Overlæge

Vi opslår nu en stilling som overlæge ved Billeddiagnostisk Afdeling, Klinisk Fysiologisk Afsnit på Nordsjællands Hospital med ansættelse pr. 1. juni 2026 eller snarest derefter.

Om hospitalet

Nordsjællands Hospital er et stort akuthospital og Nordsjællands største arbejdsplads med cirka 3.900 ansatte. Hospitalet har årligt omkring 70.000 indlæggelsesforløb og cirka 130.000 akutte patientforløb og betjener et optageområde på cirka 320.000 borgere. Stort set alle specialer er repræsenteret på hospitalet, som er et universitetshospital og blandt Danmarks største akuthospitaler.

Hospitalet er i konstant udvikling med stærkt fokus på det gode og sammenhængende patientforløb. Vi ser frem mod indflytning i Nyt Hospital Nordsjælland i september 2026, hvor klinik, teknologi og arbejdsgange nytænkes i tæt samspil med medarbejderne.

Om afsnittet

Klinisk Fysiologisk Afsnit på Nordsjællands Hospital varetager et bredt spektrum af undersøgelser inden for klinisk fysiologi og nuklearmedicin, herunder PET/CT. Afsnittet har en central rolle i både akutte og elektive patientforløb og udfører desuden undersøgelser for almen praksis.

Afdelingen har introduktionslæger og kursister på forskellige uddannelsesniveauer. Uddannelse, supervision og faglig udvikling er derfor en integreret del af hverdagen.

Du kan læse mere om afdelingen her:

https://www.nordsjaellandshospital.dk/afdelinger-og-klinikker/billeddiagnostisk-afdeling

Om stillingen og dine opgaver

Stillingen ønskes besat med en erfaren speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin – gerne med solid klinisk erfaring inden for PET/CT – som samtidig har lyst og evne til at varetage afdelingens øvrige undersøgelser inden for både nuklearmedicin og klinisk fysiologi.

Som overlæge forventes du at:

  • Bidrage aktivt til den fortsatte faglige og organisatoriske udvikling af afsnittet
  • Understøtte kvalitetsarbejde, forskning og udviklingsaktiviteter
  • Indgå i tæt samarbejde med afsnits- og afdelingsledelsen, herunder i forbindelse med særlige indsatser, fx relateret til Region Øst og Nyt Hospital Nordsjælland
  • Medvirke til undervisning, supervision og kompetenceudvikling af introduktionslæger og kursister

Det er en fordel, hvis du har erfaring med planlægning og gennemførelse af undervisning eller på anden måde har struktureret uddannelseserfaring.

Personlige og faglige kompetencer

Vi søger en kollega, der:

  • Trives i en rolle med stort fagligt ansvar og samtidig værdsætter samarbejde
  • Har interesse for og engagement i at uddanne og støtte yngre læger i deres udvikling til dygtige speciallæger og gode samarbejdspartnere
  • Bidrager aktivt og positivt til et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt fællesskab – både mono- og tværfagligt
  • Kommunikerer klart, respektfuldt og konstruktivt med både kolleger, samarbejdspartnere og henvisende læger
  • Arbejder professionelt, loyalt og med høj faglig integritet

Gode samarbejds- og kommunikationsevner er en forudsætning for stillingen.

Vi kan tilbyde

  • Et fagligt inspirerende arbejdsliv i et godt socialt miljø på et visionært og udviklingsorienteret akuthospital
  • Et stærkt fokus på sammenhængende patientforløb og kvalitet i behandlingen
  • Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen – vi stræber efter at imødekomme individuelle hensyn
  • Mulighed for at deltage i udviklings- og innovationsaktiviteter, fx inden for AI og ny teknologi
  • En afdeling med højt til loftet, flad ledelsesstruktur og gode muligheder for medindflydelse – herunder på planlægningen af det nye hospital

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Ansættelse som overlæge forudsætter, at der kan opnås en tilfredsstillende overlægevurdering i henhold til regionens regler.

 

Ansøgning

Send din ansøgning elektronisk senest d. 25. maj 2026. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 22.

Du kan kontakte ledende overlæge Marianne Dreyer, på mail: marianne.dreyer@regionh.dk, eller telefon 48296397(direkte), hvis du vil vide mere om stillingen.

 

Ansøgningen skal vedlægges:

  • CV med redegørelse for de 7 lægeroller
  • Eventuel publikationsliste
  • Dokumentation for selvstændigt virke
  • Bevis for speciallægeanerkendelse samt autorisations-ID

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Marianne Dreyer
    Marianne.Dreyer@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    klinisk fysiologi og nuklearmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    268343
  • Quick-nr.
    490894
  • Indrykningsdato
    28-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Marianne Dreyer
    Marianne.Dreyer@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    klinisk fysiologi og nuklearmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    268343
  • Quick-nr.
    490894
  • Indrykningsdato
    28-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Uddannelsesansvarlig overlæge til Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Overlæge  |  klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Opslået
23-04-2026

Ansøgningsfrist
20-05-2026