Region Syddanmark
Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Bioanalytiker søges til molekylærpatologisk laboratorium ved Klinisk Patologi, Vejle Sygehus
En 37-timers fast stilling som bioanalytiker til afdelingens molekylærpatologiske laboratorium ved Klinisk Patologi, Vejle Sygehus er ledig til besættelse fra 01-07-2026 eller efter aftale.
Vejle Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt og fungerer som et moderne og tværfagligt hospital med en stærk profil inden for kræftbehandling og -diagnostik, alt sammen med patienten i centrum. Klinisk Patologi har en central og vigtig rolle, som sygehusets diagnostiske enhed, idet vi stiller de diagnoser, som skaber grundlaget for individuel behandling på væv og celler. Patologi er i dag en fuldt integreret del af kræftudredningen og dermed et afgørende led i hele patientforløbet — fra biopsi til behandlingsvalg. Afdelingens kerneopgaver spænder fra den klassiske mikroskopiske diagnostik (vævs- og celleundersøgelser) til højteknologisk molekylærpatologi med NGS-analyser, immunhistokemi, in situ-hybridisering, digital pato- og cytologi med AI-baseret billedanalyse.
Det daglige rutinearbejde som molekylærpatologisk bioanalytiker vil foregå i tæt samarbejde og dialog med laboratoriets tre andre bioanalytikere, afdelingens læger og kliniske akademikere, sekretærer samt de øvrige kolleger i afdelingen. Vi håndterer årligt 600+ NGS-analyser af forskellig kompleksitet og et stort antal projektprøver i samarbejde med bl.a. Kræftens Bekæmpelse.
Det molekylærpatologiske laboratorium ved Klinisk Patologi har til huse i Laboratoriebygningen og råder over en palet af moderne og højteknologisk udstyr inden for bl.a. NGS. Vi er i gang med at opgradere vores udstyr og forventer at implementere nyt udstyr i løbet af dette år. Derudover deltager laboratoriet også i forsknings- og udviklingsopgaver.
Afdelingen har et stort fokus på arbejdskraftsfrigørende indsatser vha. automatiserings- og digitaliseringsløsninger, hvilket man som medarbejder vil kunne involvere sig i.
Som molekylærpatologisk bioanalytiker består dine daglige driftsopgaver bl.a. af
- Håndtering af paraffinvæv og cytologiske præparater inkl. mikrotomi
- Oprensning af RNA og DNA på oprensningsrobot eller manuelt
- Koncentrationsbestemmelse af RNA og DNA
- Opsætning af PCR og qPCR
- Blottinganalyse
- Manuel biblioteksfremstilling
- Sekventering
- Kontrol af analysekvalitet og workflow
- Deltagelse i kvalitetsprogrammer
- Vurdering af analyseresultater
- LMD (laser-mikro-dissektion) af væv i samarbejde med læge
- Varebestilling, udpakning og lagerstyring
- Deltagelse i uddannelse af bioanalytikerstuderende samt yngre læge
Vi tilbyder
- Grundigt oplæringsprogram i rutineopgaverne
- Arbejdstider inden for tidsrummet kl. 06.00-15.30
- Fleksaftale med mulighed for optjening og afvikling af flekstimer
- En hverdag i variabelt tempo og som altid har et patientcentreret fokus med højeste mulige faglighed og service som kerneydelse
- Et tæt samarbejde med både bioanalytikere i eget team og afdelingens kliniske akademikere
- Et sundt arbejdsmiljø præget af en uformel tone og med positiv indstilling til dagens mangeartede og meningsfyldte opgaver
Vi forventer at du
- Er autoriseret bioanalytiker og gerne med praktisk erfaring fra arbejde i et molekylærpatologisk laboratorium
- Brænder for den faglige udvikling i faget
- Evner og trives med høj aktivitet i en omskiftelig hverdag, som en del af et mindre team, hvor det ofte er nødvendigt, at ændre på arbejdsgange og opgaver set ud fra dagens prøveflow
- Kan lide at arbejde selvstændigt, engageret, ansvars- og kvalitetsbevidst
- Evner at indgå i samarbejde med flere fagligheder og stiller din viden og kundskaber aktivt til rådighed for løsning af opgaven – også kollegernes
- Bidrager til afdelingens fortsatte akkreditering efter ISO 15189 standarden
- Er ambitiøs, omhyggelig, fleksibel og serviceminded
- Arbejder aktivt for et godt og sundt arbejdsmiljø, og for at være en hjælpsom og imødekommende kollega.
Om afdelingen
Vi er en afdeling med en uhøjtidelig atmosfære og et godt arbejdsmiljø, hvor højeste faglighed og effektive arbejdsgange går hånd i hånd. Vi lægger vægt på en uformel tone, hvor tæt samarbejde, erfaringsudveksling med gode kolleger og personlig udvikling er udgangspunktet for, at vi alle kan levere arbejde af høj kvalitet til gavn for patienterne.
Der er ca. 65 medarbejdere i afdelingen, og personalegruppen består af afdelingsledelsen, bioanalytikere, læger, kliniske akademikere, lægesekretærer og andre stabsfunktioner.
Din ansøgning
Ansøgningsfrist mandag d.18-05-2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 21-05-2026.
Stillingen ønskes besat pr.01-07-2026 eller efter aftale.
Referencer indhentes for de relevante kandidater og kun efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Øvrige oplysninger
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte:
- Overbioanalytiker Heidi Haarup Kronborg på tlf. 2011 2095 eller mail: Heidi.Haarup.Kronborg@rsyd.dk
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus -
Kontaktperson
Heidi Haarup Kronborg
heidi.haarup.kronborg@rsyd.dk
20112095 - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle - Stillingstype
Biokemiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
235747 - Quick-nr.
490901 - Indrykningsdato
29-04-2026 -
Ansøgningsfrist
18-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Heidi Haarup Kronborg
heidi.haarup.kronborg@rsyd.dk
20112095 - Stillingstype
Biokemiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
235747 - Quick-nr.
490901 - Indrykningsdato
29-04-2026 -
Ansøgningsfrist
18-05-2026