Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Vi opnormerer sekretærgruppen i Hillerød, styrker fællesskabet og kompetencer på tværs
Hos os handler det ikke kun om tider, koder og systemer. Det handler om mennesker. Om at få patientforløb til at hænge sammen – og om at få en travl hverdag til at fungere med overblik, samarbejde og et smil i stemmen. Som et hold.
Derfor leder vi efter en ny kollega, der har lyst til at blive en del af vores sekretærgruppe. Og en afdeling hvor vi stiler mod at levere ⭐⭐⭐⭐⭐ forløb.
Hvad du bliver en del af
Du bliver en del af en sekretærgruppe, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har det godt sammen – også når der er travlt. Vi tror på, at arbejdsglæde og faglighed går hånd i hånd, og vi prioriterer begge dele højt.
Hos os er der plads til både grin i hverdagen og faglige udfordringer. (Og ja – der dukker også jævnligt kage op)
Vi er også ret stolte af, at afdelingen i år var nomineret til Patienttilfredshedsprisen – for os er det et tegn på, at det vi alle gør for vores patienter hver dag, faktisk gør en forskel.
Hvordan din hverdag ser ud
Afdelingen har integreret sengeafsnit og ambulatorium og stillingen er en allround stilling, hvor din arbejdsdag bliver varieret. Du kommer til at følge patientforløb fra start til slut og får en vigtig rolle i at skabe struktur og sammenhæng.
Du vil blandt andet:
- håndtere dagslister
- indkalde og booke patienter
- arbejde med registrering og kodning
- skifte mellem funktioner i reception, callcenter og back office
Vi arbejder i rul, så du får en alsidig hverdag og indsigt i hele forløbet.
Derudover har vi fokus på at matche opgaver med dine kompetencer og interesser, så du også får mulighed for at præge din egen arbejdsdag.
Hvem vi forestiller os, du er
Du har en baggrund som sundhedsadministrativ koordinator, lægesekretær, kontorassistent – eller noget tilsvarende.
Men vigtigst er, at du:
- arbejder selvstændigt og tager ansvar
- bevarer overblikket – også når tempoet er højt
- trives med patientkontakt
- har erfaring fra sundhedsvæsenet
Du kender til de gængse systemer, og kompetencer i SP er en forudsætning.
Hvis du også har erfaring med det onkologiske speciale eller booking ud fra behandlingsplaner, er det et ekstra plus – men ikke et krav.
En arbejdsplads i udvikling
Vi er i gang med forberedelserne til Nyt Hospital Nordsjælland. Det betyder, at vi står midt i en spændende udvikling med nye arbejdsgange og muligheder. Når vi flytter sammen, ønsker vi os at sekretærgruppen er fuldt integreret på NHN med både det onkologiske og palliative subspeciale.
Derfor gør vi allerede nu plads til en ekstra sekretær, der får fast base i Hillerød.
Vi ønsker at give vores nye kollega mulighed for at få indflydelse, være med til at forme fremtidens patientforløb og vores fælles fremtidige rammer.
Det praktiske
Stillingen er på 30-32 timer om ugen med arbejdstid i dagtimerne på hverdage.
Du får et godt introduktionsforløb og en tæt dialog med din leder, så du kommer trygt fra start.
Når du har fundet din plads i teamet og er blevet godt klædt på til at løse de daglige opgaver, vil der være mulighed for 1 hjemmearbejdsdag ugentligt.
Skal du være vores nye kollega?
Hvis du kan se dig selv hos os, vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte: Sundhedsadministrativ leder Mette Kirkeskov 21 82 47 14. ✉️ mette.frederikke.kirkeskov@regionh.dk
Ansøgningsfrist: 13. maj 2026
Samtaler afholdes løbende.
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Mette Frederikke Kirkeskov
mette.frederikke.kirkeskov@regionh.dk - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstype
Tandplejer - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
268348 - Quick-nr.
490906 - Indrykningsdato
29-04-2026 -
Ansøgningsfrist
13-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Mette Frederikke Kirkeskov
mette.frederikke.kirkeskov@regionh.dk - Stillingstype
Tandplejer - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
268348 - Quick-nr.
490906 - Indrykningsdato
29-04-2026 -
Ansøgningsfrist
13-05-2026