Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 11, 4200 Slagelse

Bioanalytiker med specialistfunktion inden for hæmatologi og koagulation til Klinisk Biokemisk Afdeling, MVH, Slagelse



Bioanalytiker med specialistfunktion inden for hæmatologi og koagulation til Klinisk Biokemisk Afdeling, MVH, Slagelse


Har du en stærk faglig interesse for hæmatologi og koagulation, og ønsker du at arbejde i en funktion med både ansvar og udviklingsmuligheder? Så kan dette være stillingen for dig.

Vi søger en bioanalytiker til en specialistfunktion inden for hæmatologi og koagulation. Du vil indgå i et team med tre superbrugere samt kemikere og afdelingens læger, med det overordnede faglige ansvar for området.


Om stillingen

Som specialist vil du få en central rolle i, at sikre kvalitet, drift og udvikling inden for området. Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Bidrage til den daglige drift og kvalitetssikring
  • Validering og implementering af nyt udstyr
  • Fejlfinding og vejledning i forhold til apparatur og analysemetoder
  • Oplæring og kompetenceudvikling af medarbejdere
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af dokumenter
  • Varebestilling og kontakt til leverandører
  • Samarbejde med kollegaer i regionen, herunder specialister i Næstved
  • Rollemodel for dine kollegaer i forhold til bl.a arbejdsmiljø


Du vil få fagligt ansvar for bl.a. Sysmex, Tosoh, CS-5100, Snipe samt differentialtælling.


Stillingen indebærer desuden deltagelse i blodprøvetagning på morgenrunder samt løbende optimering af arbejdsgange, herunder konfiguration af middleware og automatiseringsløsninger i samarbejde med tværgående teams og leverandører.


Der vil være en balance mellem deltagelse i den daglige drift og dedikeret tid til specialistopgaver.


Der findes ikke en opskrift på hvordan man er specialist, derfor skal du være indstillet på selv at være med til at definere og forme denne i samråd med kemiker, specialisten i Næstved og din nærmeste leder.

Som specialist ved man aldrig hvad dagen bringer eller hvad man møder ind til, og man skal kunne rumme at blive afbrudt, for selv om man er god til at planlægge, kan der hurtigt ske ændringer i ens dag.


Kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet bioanalytiker
  • Har solide faglige kompetencer; erfaring inden for hæmatologi og koagulation er en fordel, men ikke et krav
  • Har interesse for undervisning og oplæring
  • Er en tydelig og kompetent formidler
  • Arbejder struktureret og selvstændigt med godt overblik
  • Har gode samarbejdsevner og kan bidrage til et tværfagligt miljø
  • Er fleksibel og indstillet på forandringer og udvikling
  • Kan prioritere opgaver i en travl hverdag


Det forudsætter, at du har en klinisk vejlederuddannelse, eller er indstillet på at gennemføre denne uddannelse.


Om afdelingen

Klinisk Biokemisk Afdeling i Slagelse er en del af MVH (Midt og Vest Sjællands Hospital) og består af ca. 90 medarbejdere, herunder bioanalytikere og laboranter. Afdelingen har seks faglige specialister og er akkrediteret efter ISO 15189.

Vi lægger vægt på høj faglighed, kvalitet i arbejdet samt et godt og professionelt samarbejdsmiljø.


Løn- og ansættelsesvilkår

  • 37 timer ugentligt
  • Vagtfri stilling
  • Ansættelsessted: Slagelse
  • Løn i henhold til gældende overenskomst

Tiltrædelse pr. 1. juni 2026 eller efter aftale.


Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte overbioanalytiker Stina Thon på tlf. 24950822 eller e-mail: smto@regionsjaelland.dk for yderligere information. Du har også mulighed for at aftale et uformelt besøg.


Ansøgningsfrist: 15. maj 2026

Samtaler forventes afholdt i uge 21.

























Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker

Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.

Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.

Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.

Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Stina Thon
    smto@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    051602
  • Quick-nr.
    490966
  • Indrykningsdato
    29-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Stina Thon
    smto@regionsjaelland.dk
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    051602
  • Quick-nr.
    490966
  • Indrykningsdato
    29-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Bioanalytiker til fast stilling i Stamcellelaboratorie og Viruslaboratorie Næstved/Køge sygehus

Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 77B, 4700 Næstved
Bioanalytiker

Opslået
17-04-2026

Ansøgningsfrist
10-05-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Prøvetager til blodprøveambulatoriet i Nakskov

Sundhedscenter  |  Hoskiærsvej 17, 4900 Nakskov
Bioanalytiker

Opslået
20-04-2026

Ansøgningsfrist
20-05-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overbioanalytiker til Klinisk Biokemisk Afdeling, Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Bioanalytiker

Opslået
01-04-2026

Ansøgningsfrist
15-05-2026