Røntgen og Skanning - RSI
Falkevej, 1A, 8600 Silkeborg
Radiograf søges til Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt
Radiografgruppen i Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Silkeborg, søger en ny kollega til basisstilling pr. 1. august, 15. august eller 1. september 2026.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge.
Som radiograf i denne stilling vil du være en del af en dynamisk afdeling, hvor kvalitet, kreativitet, samarbejde, selvstændighed og god stemning blandt kolleger er i højsædet. Hos os er der i høj grad mulighed for at tage hensyn til individuelle ønsker til vagtplanlægning, da vi anvender ønskeplan til arbejdstidsplanlægning og du kan selv være med til at forme din stilling i forhold til modaliteter og vagttyper.
Om dig
- Du har autorisation som radiograf
- Du ønsker en stilling hvor du har fri på helligdage og uden nattevagter
- Du ønsker en stilling med fokus på røntgen og CT
- Du trives i et fleksibelt miljø med en uformel omgangstone og er god til at tilpasse dig forandringer
- Du er positiv og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Du har lyst til at arbejde tæt sammen med de øvrige specialer i Silkeborg
- Du har lyst til at engagere dig i uddannelsen af radiografstuderende
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her.
Som radiograf vil du arbejde i forskellige typer vagter fra 7.30 til 22.00 på hverdage (dagvagt til kl. 15, samt CT- og MR aftenvagter fra 14.00 til 21.30 og røntgenaftenvagt fra 14.30 til 22.00).
Lørdagene vil vagter ligge kl. 7.30-15.15 og dækkes som udgangspunkt af 1 dagvagt i røntgenrummene samt af 2 MR-dagvagter.
I Røntgen og Skanning Silkeborg har vi ikke nattevagter, og afdelingen er lukket om søndagen og på helligdage.
Om os
Røntgen og Skanning Silkeborg er en del af Røntgen og Skanning Hospitalsenhed Midt, som blev etableret 1. september 2024 ved en fusion mellem Røntgen og Skanning Silkeborg og Røntgen og Skanning Viborg. Fusionen har skabt én af Danmarks største Røntgen og Skannings afdelinger.
Røntgen og Skanning Silkeborg er organiseret omkring fire modaliteter, som hver har 1-2 specialeansvarlige, der sikrer den daglige produktion. Vi råder over 3 DR-rum, 1 udefotoapparat, 2 Ultralydsstuer, 3 MR-skannere og 3 CT-skannere, hvoraf en er placeret på Hammel Neurocenter. Derudover har afdelingen et røntgenobservationsafsnit, hvor man tilser biopsi og drænpatienter mm. Afdelingen udfører ca. 70.000 undersøgelser om året.
Vi ser os selv som en attraktiv arbejdsplads, hvor der ses muligheder frem for begrænsninger. Et sted hvor der er mulighed for udvikling og hvor alle medarbejdere tager del i at skabe en spændende positiv hverdag. Vi arbejder meget med teamdannelse på tværs af faggrupper med deltagelse af både interne og eksterne samarbejdspartnere – hele tiden med fokus på at optimere og kvalitetssikre patientforløbene. Afdelingen er uddannelsessted for radiografstuderende på alle semestre.
Om hospitalsenheden
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her.
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte overradiograf Claus Riecke Pedersen på tlf. 8172 4446 / mail clausped@rm.dk eller radiografernes tillidsrepræsentant Christina Thisted-Høeg chrithis@rm.dk.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest tirsdag den 26. maj 2026.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted fredag den 29. maj 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Silkeborg -
Kontaktperson
Claus Riecke Pedersen
clausped@rm.dk
+4578417505 - Adresse
Falkevej, 1A, 8600 Silkeborg - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
64977 - Quick-nr.
491041 - Indrykningsdato
30-04-2026 -
Ansøgningsfrist
26-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Silkeborg - Adresse
Falkevej, 1A, 8600 Silkeborg -
Kontaktperson
Claus Riecke Pedersen
clausped@rm.dk
+4578417505 - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
64977 - Quick-nr.
491041 - Indrykningsdato
30-04-2026 -
Ansøgningsfrist
26-05-2026