Psyk Sengeafsnit 6 De Rehabiliterende Pladser
Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Sygeplejerske til De Rehabiliterende Pladser - Psykiatrien i Gødstrup
Vil du være en del af et sengeafsnit, hvor vi arbejder i feltet mellem behandlings- og socialpsykiatri? Og har du lyst til at gøre en vigtig forskel for særligt udsatte patienter med komplekse problemstillinger?
Vi søger en dygtig og engageret sygeplejerske med tiltrædelse den 1. juli 2026 eller snarest muligt. Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Arbejdsstedet er Regionshospitalet Gødstrup, Psykiatri.
Særlige patienter til rehabiliterende forløb
Hos os får du mulighed for at hjælpe udsatte patienter, der kæmper med svære psykiatriske lidelser. De har ofte et misbrug, somatiske problemstillinger samt komplicerede sociale forhold, der gør, at de har brug for en helhedsorienteret behandling.
Mange har flere afbrudte behandlingsforløb bag sig, så en vigtig del af jobbet består i at skabe både tillid samt en meningsfuld relation til patienterne.
De rehabiliterende pladser er målrettet patienter, der:
- er diagnostisk afklarede og har svære psykiske lidelser (hhv. psykoselidelser (DF20) og affektive lidelser (DF30))
- er uden for den akutte fase
- er fyldt 18 år og har givet informeret samtykke.
De Rehabiliterende Pladser er bindeled mellem behandlings- og socialpsykiatrien, patienterne bliver visiteret gennem Psykiatrien til en rehabiliterende indlæggelse i 6 måneder, med mulighed for forlængelse. Vi arbejder ud fra patientens mål og drømme. Du vil indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde mellem speciallæge, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeuter, sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter samt elever og studerende.
Helhedsorienteret tilgang
Vi har fokus på det hele menneske samt en individuel tilpasset behandling, der tager højde for psykiatrisk diagnose(r), misbrug og somatiske problematikker. Hos os får du altså i høj grad mulighed for at arbejde med en bred vifte af behandlingsmetoder.
Vores afdeling bærer præg af den socialpsykiatriske tilgang til patientbehandling. Vi har mange sociale aktiviteter, hvor patienterne bl.a. tager på fisketur, i svømmehallen eller springer ud som vinterbadere. Fælles for alle aktiviteter er, at de har et behandlingsmæssigt formål.
Såfremt de traditionelle behandlingsforløb ikke tidligere har virket for vores patienter, forsøger vi at være kreative med det mål at finde den bedste løsning; dette så længe, der er evidens bag. En anderledes tilgang og en ny ramme kan vise sig at være vejen frem. Vi tager dog altid vores forholdsregler, så de kreative tiltag aldrig går ud over sikkerheden eller trivslen på arbejdet. Og ved at inddrage patienterne i deres egen behandling og derved få dem til at tage større ejerskab, kan mange konflikter tages i opløbet.
Vi hjælper dig godt ind i dit nye job
Det er vigtigt for os, at du som vores nye kollega får en god start. Derfor tilbyder vi også, ud over et godt introduktionsforløb, sidemandsoplæring med mentorordning. I de første par uger vil du være en ekstra kollega på holdet, så vi har tid til stille og roligt at sætte dig ind i dine arbejdsopgaver. Supervision og teammøder er en fast del af arbejdsplanen for alle, så du kommer ikke til at stå alene med en udfordring eller bekymring.
Din profil
- Du er uddannet sygeplejerske
- Du motiveres af at arbejde med forskellige former for behandling og kan bringe din faglighed i spil på kreative måder
- Du behøver ikke have psykiatrisk erfaring, men det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med mennesker med komplekse udfordringer samt har en profil, der matcher vores kultur og patienttilgang
- Du vægter samarbejde højt og har lysten til at være en aktiv del af fællesskabet, så vi sammen kan skabe et positivt miljø for vores patienter og hinanden
- Du vil lade dig supervisere af erfarne kolleger og evner at reflektere over egen praksis
- Evne til at bevare ro og overblik - også i pressede situationer
- Evne til at arbejde konstruktivt og problemløsende
Fleksibel vagtplan giver plads til familieliv og fritid
Vi benytter app'en MinPlan for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte. Du har altså selv mulighed for at lægge vagtønsker ind, så arbejde, familieliv og fritid kan hænge sammen. Du vil skulle arbejde i 2 forskellige vagtlag, og der er mulighed for 12 timers vagter hver 3. weekend eller 8 timers vagter hver 2. weekend.
Interesseret i jobbet
Lyder stillingen som noget for dig, så send os endelig en ansøgning med eksamensbevis og CV. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst.
Yderligere information
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Krestina Siig Jepsen på tlf. 4010 1299 eller koordinator Britt Lassen på tlf. 2144 1553.
Du bedes læse i stillings- og funktionsbeskrivelsen her.
Du kan læse mere om Sengeafsnit 6 her.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 20. maj 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende eller senest 22. maj.
Lidt mere om os
I Psykiatrien i Gødstrup er vi mere end 400 dygtige og engagerede medarbejdere, der udreder og behandler patienter med psykiske sygdomme i seks kommuner omkring os. Vores behandlingsforløb er både ambulante og under indlæggelse. Vi har fire sengeafsnit i Gødstrup, 3 ambulante klinikker og ambulante funktioner i flere af omegnskommunerne.
Afdelingen står over for en spændende transformationstid, da det som en del af Sundhedsreformen er bestemt, at der skal ske en ligestilling og integration af psykiatri og somatik pr. 1. januar 2026. Det indebærer en stor organisatorisk ændring for afdelingen, hvor formålet er med tiden at skabe større ligestilling og sammenhæng i udredningen og behandlingen af alle patienter – uanset om de har en psykisk eller somatisk sygdom. Med den nye organisering ophører Psykiatrien som selvstændigt hospital og de psykiatriske udrednings- og behandlingstilbud bliver integreret i de somatiske hospitaler.
Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.
Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.
Læs mere om os
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Herning & Regionspsykiatrien Gødstrup -
Kontaktperson
Krestina Siig Jepsen
krestina.siig@rm.dk
4010 1299 - Adresse
Hospitalsparken, 15, 7400 Herning - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
64951 - Quick-nr.
491046 - Indrykningsdato
30-04-2026 -
Ansøgningsfrist
20-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Herning & Regionspsykiatrien Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken, 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Krestina Siig Jepsen
krestina.siig@rm.dk
4010 1299 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
64951 - Quick-nr.
491046 - Indrykningsdato
30-04-2026 -
Ansøgningsfrist
20-05-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske 37 timer pr uge søges til afsnit O2, Psykiatri Regionshospitalet Horsens. Genopslag
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
24-04-2026Ansøgningsfrist
18-05-2026 -
Sygeplejersker søges – 1 fast stilling og 2 vikariater til Klinik for Skolebørn Team 1, ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling - BUA, AUH, Region Midt
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
SygeplejerskeOpslået
17-04-2026Ansøgningsfrist
07-05-2026 -
Sygeplejerske søges til Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme.
Regionshospitalet Silkeborg | Falkevej, 1A, 8600 Silkeborg
SygeplejerskeOpslået
29-04-2026Ansøgningsfrist
22-05-2026 -
PSYKIATRI - Sygeplejerske til Psykiatrisk sengeafsnit S3
Regionshospitalet Randers | Dronningborg Blvd. 15, 8930 Randers, Danmark, 8930 Randers
SygeplejerskeOpslået
27-04-2026Ansøgningsfrist
14-05-2026 -
Sygeplejerske med funktion som forløbsansvarlig søges til Psykiatri Horsens Genopslag
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
28-04-2026Ansøgningsfrist
17-05-2026