Region Midtjylland

Nyresygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus

Speciallæge til Nyresygdomme Aarhus Universitetshospital

En stilling som speciallæge er ledige ved Nyresygdomme, Aarhus Universitetshospital til besættelse 1. september 2026 eller snarest derefter. 
 
Om afdelingen: 

Nyresygdomme er en nefrologisk specialafdeling med landsdelsfunktion for nyretransplantationsbehandling, vaskulitissygdomme og kompleks glomerulonefritis samt andre højt specialiserede nefrologiske sygdomme. Der modtages primært specialepatienter, men også en mindre andel af alment medicinske patienter fra Fælles Akut Afdelingen. 

 Den kliniske del af afdelingen består af et sengeafsnit med 22 senge, et hæmodialyseafsnit, et afsnit for peritonealdialyse, et afsnit for hjemme-hæmodialyse, et dagafsnit og et stort ambulatorium. Afdelingen huser og deltager i Blodtryksklinikken, der er et samarbejde mellem nefrologer, kardiologer og endokrinologer. Der er til afdelingen endvidere knyttet 2 dialyse-satellitter i hhv. Horsens og Randers. 

 Afdelingens forskningslaboratorium har tilknyttet 3 professorer, 7 lektorer, samt postdocs, ph.d.-studerende, og forskningsårs-studerende. Der er gode muligheder for selvstændig forskningsvejledning, forskningssamarbejde og forskningsfrikøb med adgang til forskningssygeplejersker, bioanalytikere og forskningssekretær. 

 Afdelingen deltager i uddannelse af forskellige faggrupper herunder medicinstuderende. 
 Speciallægegruppen er opdelt i faglige teams, der hver især har ansvar for de forskellige behandlingsområder inden for nefrologi, men alle varetager konkret patientbehandling inden for alle dele af nefrologien. Speciallægerne varetager funktioner bredt i afdelingen i form af stuegang i sengeafsnittet og dialysesatellitterne samt ambulatoriefunktion.  

 Speciallægen deltager i bagvagtslaget, der har vagt på tjenestestedet med efterfølgende vagt fra bolig. Vagtlaget er sammensat af overlæger, speciallæger og HU-læger (afdelingen er normeret til 8 HU-forløb) og består af minimum 6 læger. I forbindelse med bagvagt varetages funktion i Fælles Akut afdelingen alle dage i tidsrummet ca kl. 15-17. 

Alle speciallæger forventes at deltage i afdelingens administrative arbejde herunder supervision og vejledning af yngre kolleger og medicinske studenter samt at initiere og/eller deltage i forskningsprojekter i afdelingen. 

Om stillingen: 

Speciallægen/overlægen vil indtil videre blive tilknyttet området vaskulitis og glomerulonefritter med  mulighed for at kvalificere sig inden for dette område. 

Stillingen er en speciallæge-/overlægestilling.  

Speciallægen/overlægen refererer til cheflægen.

Du kan læse mere om funktionsbeskrivelsen her

Om ansøger: 
Ansøgere skal være speciallæger i nefrologi. Ansøgere vil blive bedømt i forhold til de 7 lægeroller, og ansøgningen bedes struktureret i forhold hertil. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er betinget af tilfredsstillende autorisation samt børneattest. 

Ansøgning fremsendes elektronisk, inklusiv dokumentation for kompetencer inden for de 7 lægeroller, som dokumenteres i forbindelse med ansøgningen

Hvis du har lyst til at høre yderligere om afdelingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge, ph.d., MPA, Stinne Kvist på stikvi@rm.dk eller på 7845 2400/4046 0339. 
  
Ansøgningsfrist.: 17, maj 2026

Ansættelsessamtaler: 1. juni 2026

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Stinne Kvist
    Stinne.Kvist@skejby.rm.dk
    7845 2400/4046 0339
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    64914
  • Quick-nr.
    491085
  • Indrykningsdato
    01-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus
  • Kontaktperson
    Stinne Kvist
    Stinne.Kvist@skejby.rm.dk
    7845 2400/4046 0339
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    64914
  • Quick-nr.
    491085
  • Indrykningsdato
    01-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Speciallæge i neurologi, intern medicin eller almen medicin søges til vagtfri stilling ved Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologi, Regionshospitalet Viborg

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Speciallæge  |  Almen medicin & Intern Medicin & Neurologi

Opslået
24-04-2026

Ansøgningsfrist
22-05-2026