Region Midtjylland

Psyk Staben, HEM

Søndersøparken, 8800 Viborg

Bliv en del af noget nyt – to vagtplanlæggere søges til at være med til at forme fremtidens vagtplanlægning i Psykiatri, Hospitalsenhed Midt

Vi er midt i en spændende udvikling på vagtplanlægningsområdet, hvor vi ønsker at professionalisere vagtplanlægningen og sikre, at opgaven varetages af medarbejdere med den nødvendige tid, faglighed og systemforståelse. Vi etablerer derfor et team bestående af 4 vagtplanlæggere til at understøtte vores psykiatri, og søger derfor to nye kollegaer pr. 01.08.26.

Du vil blive en aktiv medspiller i udviklingen på området og få reel mulighed for at sætte dit præg på etableringen af vores nye vagtplanlæggerteam i samarbejde med afdelingsledelsen og vores kollegaer i HR. 

Med vores nye team ønsker vi også at opbygge en bæredygtig organisation, hvor I dækker hinanden ved fx sygdom og ferie, og hvor opgaverne løses professionelt og med kontinuitet, uanset hvem der er på. Det forudsætter, at du enten har eller opbygger et solidt kendskab til arbejdstidsregler, overenskomster, lokalaftaler og de systemer, vi anvender – vi hjælper dig selvfølgelig godt i gang med oplæring i opgaverne og organisationen. 

Vi søger kollegaer med stor interesse og motivation for vagtplanlægning som primær opgave. Du vil også komme til at bidrage med administrative opgaver afhængig af din faglige baggrund og profil, det kan fx være opgaver inden for kvalitetsarbejde eller administrative funktioner. Vigtigst er at du er indstillet på at indgå fleksibelt i opgaveløsningen sammen med de øvrige kollegaer i staben.

Vi glæder os meget til at byde to kommende vagtplanlæggere velkommen hos os i Psykiatri og ser frem til at arbejde målrettet med udvikling indenfor vagtplanlægning og etableringen af vores nye team. 

Om stillingen
Omdrejningspunktet for teamets opgaver er vagtplanlægning for læger og plejepersonale, hvor vi anvender Funktionsplan og PDC Vagtplan med tilhørende indberetninger og registreringer.

En vigtig del af gruppens opgaver er håndteringen af akutte vagtdækningsopgaver fx ved sygemelding. Dette med øje for kompetencer i vagten, afdelingens økonomi samt gældende overenskomster. Det forudsætter god koordineringsevne, kommunikative evner, overblik og evnen til at prioritere i situationer, hvor der er kort tid og mange hensyn at tage. Som vagtplanlægger får du et tæt samarbejde med ledelsen, HR samt øvrige kollegaer - og sammen har vi gennem vagtplanlægningen fokus på sikker drift, medarbejder trivsel og udvikling. 

Hospitalsenhed Midt har stort fokus på professionaliseringen af vagtplanlægning og der er gode muligheder for sparring og deltagelse i ERFA-grupper, og du bliver del af en enhed, som er i gang med en spændende udvikling på området. Vi samarbejder med vores HR-afdeling om etableringen af vores nye team, hvorfor vi også understøttes i oplæringen af vores 2 nye kollegaer. 

Vagtplanlæggerteamet bliver en del af Psykiatriens stab i Viborg. I staben er vi forskellige fagligheder, som i samarbejde med ledelsen understøtter opgaveløsningen i Psykiatri. Sammen med vores to erfarne vagtplanlæggere, bliver der i alt 4 kollegaer i det nye team. 

I staben er vi en kollegagruppe, der prioriterer fællesskabet – vi spiser frokost sammen, hjælper hinanden og der er god stemning i personalerummet. Vi koordinerer løbende stabens projekter og opgaver og vores nye kollegaer bliver en del af vores opgavefælleskab, hvor vi samarbejder, hjælper hinanden og sikrer at opgaverne og organisations behov bliver understøttet.

Foruden vagtplanlægning har vi i staben mange spændende opgaver, både inden for drift og udvikling og du vil efter aftale på sigt, også komme til at løse sekundære opgaver, fx indenfor:

  • Kvalitetsarbejde: implementering af nye projekter, opfølgning på igangværende tiltag, understøttelse af uddannelse, kurser og udviklingsarbejde. 
  • Administration: Rekruttering, herunder stillingsopslag, indkaldelse til samtaler mv. Mødekoordinering, receptioner, brugeroprettelser mv.

Hvem er du?
Vi forestiller os at du fx har en sundhedsfaglig eller administrativ baggrund med stor interesse for vagtplanlægning og de processer og opgaver, der knytter sig hertil. Du er motiveret for at arbejde professionelt og systematisk med opgaverne og ser mening i at optimere arbejdsgange og udvikle nye ud fra de rammer der overordnet er sat. Du er samarbejdsorienteret, kommunikerer klart og trives med at indgå i et tæt fagligt fællesskab.

Du trives selvstændigt og i samarbejde, har overblik, er struktureret og ser det som en vigtig opgave at sikre, at vagtplanlægningen understøtter både driften og medarbejdernes hverdag.

Har du erfaring med Funktionsplan, PDC Vagtplan eller lignende systemer, er det et plus. Det samme gælder erfaring inden for administration, løn og personaleforhold, kvalitetsarbejde, Silkeborg Data, Emply eller sagsbehandling. Vi sørger for god onboarding og oplæring, så du kommer godt i gang.

Hvem er vi?
Psykiatrien er en del af Hospitalsenhed Midt i Region Midtjylland. Vi behandler voksne over 18 år for en række forskellige psykiatriske lidelser. Vores patienter kommer primært fra Viborg, Silkeborg og Skive Kommune.

Vi har fokus på patienterne og er optaget af at sikre behandling af høj kvalitet med mennesket i centrum.

En indlæggelse hos os foregår på et af vores sengeafsnit i Viborg og Silkeborg. Psykiatrien i HE Midt har lidt flere end 70 sengepladser.

Vi har fire diagnoseopdelte sengeafsnit og et almenpsykiatrisk afsnit med speciale i ældrepsykiatri. Herudover har vi en række ambulante tilbud til patienterne.

Du kan finde mere information om Psykiatrien i Midt på vores hjemmeside og læse mere om vores forskellige afsnit her: psykiatri-midt 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Vagtplanlægger Betina Mackenhauer Larsen på 5146 3731
  • Vagtplanlægger Katrine Juhl Wenøe på 2139 5039
  • Chefsygeplejerske Dorthe Brodersen Hilker på 5380 4010

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne og straffeattest.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Psykiatri.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse, eventuel autorisations ID og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 1. juni 2026.
Samtaler forventes afholdt den 9. juni 2026.

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Dorthe Brodersen Hilker
    DORHIL@rm.dk
    +4553804010
  • Adresse
    Søndersøparken, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    64992
  • Quick-nr.
    491103
  • Indrykningsdato
    01-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Søndersøparken, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Dorthe Brodersen Hilker
    DORHIL@rm.dk
    +4553804010
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    64992
  • Quick-nr.
    491103
  • Indrykningsdato
    01-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Bliv klinisk vejleder i vores geriatriske sengeafsnit på Regionshospitalet Viborg!

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
13-04-2026

Ansøgningsfrist
20-05-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til Børn og Unge, Astma-allergiteamet, Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers  |  Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
21-04-2026

Ansøgningsfrist
01-05-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Souschef med kandidatuddannelse og funktion inden for undervisning, implementering og klinisk praksis – S10, Afdeling for Psykoser, AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
20-04-2026

Ansøgningsfrist
15-05-2026