Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler

Hospitalsparken 15, 7400 Herning

Jordemoder, Familieambulatoriet

Vi kan tilbyde 1 fast stilling som jordemoder i Familieambulatoriet på 30 timer fra 1/8 2026 eller efter aftale (kan suppleres med 7 timer på føde- eller barselsgang) 

Har du lyst til at prøve et arbejdsliv med:

  • Særligt fokus på forebyggelse og sundhedsfremme for de mest sårbare gravide
  • Høj grad af kontinuitet for parrene og med stærkt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde 
  • Fokus på kompetenceudvikling, både i hverdagen og i forbindelse med personalemøder, med faglige workshops og selvstyrende trivsels- og læringsgrupper
  • Tæt teamsamarbejde i Familieambulatoriet (2 jordemødre, 2 læger, 1 socialrådgiver, 1 sekretær). Fast supervision i teamet.
  • Primært arbejde i dagstid og på hverdage

Faglig og organisatorisk profil

Målgruppen for familieambulatoriet omfatter gravide omsorgsniveau 4 (3) og som 

  • får medicin (vanedannende og/eller kan give abstinenser for barnet) eks. morfin eller beroligende medicin af typen benzodiazepin
  • har forbrug af rusmidler (eller har brugt det indenfor 2 år før graviditeten)
  • har en partner, som har forbrug af rusmidler (eller har brugt det inden for det sidste halve år)

Formålet med Familieambulatoriets arbejde er at forebygge medfødte rusmiddelrelaterede skader på børnene, samt hindre fejludvikling og omsorgssvigt. Arbejdet er et udvidet sundhedsfagligt tilbud, som omfatter rådgivning og specialiseret svangre- og barselsomsorg, samt en tværfaglig vurdering af den gravides, barnets og den samlede families behov for behandling, støtte og sociale hjælpeforanstaltninger

15/2-2022 havde vi vores første fødsel på det nye hospital i Gødstrup, og vi nyder vores nye flotte rammer i ”Familieklyngen” til omkring 3200 fødsler.

  • Kendt jordemoderordning for sårbare gravide og familieambulatoriet arbejder tæt sammen i den socialfaglige obstetriske søjle. Familieambulatorie og klinik for gravide, samt jordemoderklinikken ligger samlet i stueetagen.  
  • Føde- og barselsgang ligger på 2. etage lige ved siden af hinanden med fælles kaffestue
  • Stærkt samarbejde med Børn & Unge og afsnit for syge nyfødte og tidligt fødte
  • NIDO er vores nye forskningsenhed, som danner rammen om stærkt forskningsmiljø på hospitalet
  • Fremragende udsigt og mulighed for en dejlig 1 times gåtur rundt om Gødstrup sø

Vi er af Dagens medicin blevet kåret som bedste fødeafdeling de sidste 9 år i træk. Det forpligter, og vi gør os umage med fortsat at levere høj og sammenhængende kvalitet i hele afdelingen.

Arbejdsopgaver og ansvarsområde 

Det daglige arbejde vil foregå i jordemoderkonsultation i et tæt tværfagligt samarbejde med resten af teamet (jordemoder, socialrådgiver, sekretær, obstetrisk læge), føde- og barselsgang og vores eksterne samarbejdspartnere; socialsektoren, den primære sundhedssektor, spædbarns- og voksenpsykiatri. Vi tilbyder graviditetsundersøgelser med bedre tid, rådgivning vedr. medicin, rusmidler og graviditet, støtte til evt. medicinomlægning/rusmiddelafvænning, NADA behandling, forberedelse til fødsel og den første tid med baby, ekstra skanninger, efterfødselssamtaler og tilbud om gratis prævention få måneder efter fødslen.

Vi har udover konsultationerne i Gødstrup også konsultationer hver anden uge i henholdsvis Holstebro og Viborg. Du vil deltage i planlægning og afholdelse af tværsektorielle netværksmøder.

Vi arbejder med vores kultur

Det allervigtigste fundament for en stærk faglighed er vores kultur og personalets trivsel. Vi arbejder bevidst på at være en psykologisk tryg arbejdsplads, hvor alle føler sig fri til at dele ideer, fejl og kritik. Hvor vi er optaget af, at hele afdelingen gør et godt stykke arbejde, og at vi lærer af hinanden. Vi har en uformel tone på tværs af ledelseslag og faggrupper, og vi elsker et godt grin i alle vagter. Vi har masser af gode ideer, som vi skaber sammen, og som vi tør prøve af. Så vi har brug for alle medarbejderes ideer og bidrag til at få skabt et super godt fødested, og vi vil glæde os til dit bidrag. Vi elsker at diskutere fag og forløb med hinanden på tværs af faggrupper, og kollegial sparring foregår i alle vagter uanset anciennitet. 

Personprofil

Vi forventer, at du:

  1. Har erfaring og jordemoderfaglige kompetencer, der matcher behov hos svært sårbare gravide, og som du vil bringe i spil i dit daglige arbejde samt i forbedring og udvikling af afdelingens tiltag
  2. Har lyst til oplæring i varetagelse af graviditetsforløb for kvinder med forbrug af vanedannende medicin, alkohol eller andre rusmidler
  3. Stærke kommunikative og relationelle kompetencer
  4. Evner selvindsigt og har lyst til at reflekterer over egen praksis     
  5. Vil være en del af en ”bidragskultur”, hvor alle bidrager til at skabe en god arbejdsplads og et godt fødested
  6. Er meget fleksibel, da vores målgruppe ofte udebliver og skal gribes, når de bedst kan
  7. Er stabil
  8. Kan arbejde selvstændigt, men samtidig med stor team ånd
  9. Er positiv og imødekommende med et godt humør
  10. Arbejder konstruktivt og åbent med nye ideer
  11. Har dansk autorisation som jordemoder

Praktiske oplysninger

Du kan få yderligere information om stillingerne og Regionshospitalet Gødstrup på Kvindesygdomme og Fødsler som arbejdsplads - Fagperson Regionshospitalet Gødstrup og www.vest.rm.dk eller ved at kontakte chefjordemoder Charlotte Sander Andersen tlf. 23817653 eller leder af Familieambulatoriet Kristine Overgaard Henriksen tlf. 24878145. 

Ansættelser efter aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format). 

Ansøgningsfrist: 2/6 2026. Ansættelsessamtaler vil finde sted 9/6 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Kontaktperson
    Charlotte Sander Andersen
    charlotte.sander.andersen@goedstrup.rm.dk
    2381 7653
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    65005
  • Quick-nr.
    491146
  • Indrykningsdato
    04-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Charlotte Sander Andersen
    charlotte.sander.andersen@goedstrup.rm.dk
    2381 7653
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    65005
  • Quick-nr.
    491146
  • Indrykningsdato
    04-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2026
På baggrund af dette job